Om Agerbonden

Agerbonden er (p.t.!) Uøkologisk deltidslandmand.

Hjertet brænder for landbruget, hvor Agerbonden er født og opvokset, samt altid senere i livet har skaffet sin indkomst – ikke direkte, men indirekte.

Tjener man sine penge på nakken af bønderne (bønder er i Agerbondens terminologi et meget positivt ord), så er det naturligt at der er en vis respekt for dem der driver jorden, malker køerne og passer grisene! Der er såmænd nok derude som enten tjener deres løn på nakken af bonden, eller nyder godt af dennes indsats, uden at skønne på det!

Uøkologisk er egentlig det samme som konventionel landmand, men det lyder lidt sjovere. Den økologiske tankegang tiltaler i høj grad Agerbonden, men som det af og til vil fremgå af diverse indlæg på bloggen, så er der nogle afgørende punkter i den økologiske ideologi, som til tider kan drille Agerbonden.

Agerbonden bryster sig gerne af at være objektiv – det er ikke sikkert, at alle er enige i det (det er nok mere sikkert, at ikke alle er enige i det).

Agerbonden har til tider en frygtelig skrivekløe – ikke mindst, når velfærdssamfundet er ved at begå kollektivt selvmord eller smovse sig selv så meget ind i selvfedhed, at det bliver lidt for meget, lidt for komisk eller lidt for idiotisk – altså efter Agerbondens mening…..

Når Agerbonden får skrivekløen, anvendes ironien gerne som virkemiddel og gør nogen sig specielt uheldigt bemærket (altså igen ifølge Agerbondens mening), er en god omgang sarkasme heller ikke af vejen.

Agerbonden kan være en spilopmager eller bare en “grumpy old man”. Når det sidste indtræffer, kan tone blive ganske syrlig. Det vil ikke være usansynligt, at Agerbonden skifter mening om et emne undervejs – i modsætning til politikere, så fornægter Agerbonden ikke at komme til fornuft, hvis gode argumenter skulle tale for det.

Forhåbentlig har du fornøjelse af at læse med på Agerbondens blog og ind i mellem få et godt grin – eller lidt til eftertanke. Måske er det eneste du opnår, blot at blodtrykket stiger til uanede højder i rendyrket raseri over Agerbondens udgydelser. Uanset hvad der sker – så er det dig godt ondt

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *