Det er et fedt ord – smag lige på det en ekstra gang: ”Input-output-matricer”…
Begrebet beskriver den effekt der fx ligger i, at hvert job i fødevareproduktionen afkaster masser af jobs af sig andre steder. Jævnfør artikel i JP Fredag den 13. marts 2015, endda især ”udkants Danmarks arbejdspladser”.
I artiklen gives et eksempel – når en mælkebonde producerer sin mælk, starter en lang kæde af jobs. Der kommer der en lastbil og henter mælken (chauffør, men der er jo også en der sælger lastbilen og servicerer den) o.s.v.
Der er masser af arbejde, som ligger forud for selve mælken – bygningen af stalden, bondens medarbejdere, fremstillingen af grovfoder (maskinstation, maskinhandlere), bygningen hvori produktionen foregår (projektering, murer, elektriker, smed o.s.v.), handel med foderstoffer og produktion/transport heraf, dyrlægen og vi kan blive ved.
Når Danmarks Statistik holder styr på sådan noget, så kaldes det altså Input-output-matricer.
Inden for den såkaldte (citeret fra JP-artiklen) fødevareklynge bestående af landbrug, gartnerier, fødevarevirksomheder, agro-industri m.m., er der omkring 170.000 arbejdspladser. For hver 100 jobs der skabes direkte i fødevareklyngen, opstår der indirekte 74 nye job o.s.v., o.s.v…..
Det er ikke ny viden for os, der enten er landmænd eller arbejder i tilknytning til landbruget – men jeg kunne måske godt finde et par politikere, som ikke helt har været opmærksom på denne input-output-effekt over tidJ
Se grafikken øverst i dette indlæg (også JP, men nu den 14. marts 2015), hvor emnet slagterilukninger og fyringer behandles. Her illustreres med rød kurve økonomien i svineproduktion (til venstre slagtesvin og til højre den samlede branche – altså inklusiv smågriseproduktion). Sådan en graf dækker naturligvis over store udsving mellem dem der ikke tjener penge og dem der gør – men et gennemsnit er et gennemsnit.
Man må undre sig over, hvad de danske svineproducenter egentlig har gang i! Hvorfor er de villige til at investere så store beløb i en produktion, som ikke (gennemsnit) hænger sammen, tage så stor risiko (gæld)? Man begynder næsten at tro, at de virkelig gør det for arbejdspladsernes skyld, men det kan man som landmand jo ikke købe brød for hos bageren. Det er først når den samlede effekt af produktionen (altså inklusiv følgeerhvervene) gøres op, at der kan købes brød!
Som det ser ud nu, er det de ansatte/afledte der køber brød, imens primærproducenterne sulter!
En vigtig pointe i artiklen er (se de blå søjler), at slagtningerne falder og eksporten af smågrise stiger markant. Det er heller ikke ny viden – men jeg tror budskabet er ved at slå igennem. Det koster på input-output-effekten og artiklen af den i øvrigt altid objektive JP journalist Lars Attrup fortæller også lidt af historien om, hvorfor smågrisene futter til fx Tyskland.
Lønnen (på slagterierne fx) er lavere, men samtidig er modtager de tyske landmænd massiv statsstøtte på en række punkter. Der kan nævnes substitueret elpris produceret via biogas eller solceller på staldtaget (kig selv når du kører en tur dernede), langt lempeligere miljøregler, hvilket fx betyder billigere foderproduktion (flere kg og mere protein i korn).
For ikke længe siden mente dansk landbrug (som jeg husker det), at man ville overleve indtjeningskrisen overfor de omkringliggende lande ved at fortsætte med at øge effektiviteten og investere i ny produktion – samtidig med at fx Tyskland stod stille i gamle bygninger og lav effektivitet. Der er sket det omvendte – dansk landbrugs bestræbelser er mere eller mindre blevet jordet ned af en række udefrakommende effekter, så indtjeningen er dårlig og gælden høj.
Lige nu taber vi til et naboland med gammeldags kvælstofregler og dårligere nettoudbytte i marken pr. kg input, end det en dansk landmand kan præstere.
Jeg fatter faktisk ikke, at I gider kære landmænd – men hvis I ikke gjorde, ville det have enorme konsekvenser på ”Input-output-matricen” i det lille land!
