Ytringsfrihed er på mode – godt for det.
Det er også på mode at diskutere, hvordan den skal bruges – og det har jeg lyst til i dag.
Det handler imidlertid om ytringerne i diverse debatter ført på nettet – fx efter artiklerne i Landbrugsavisen (webben), hvor man frit kan skrive en kommentar. Det kan være interessant læsning – og det kan sateme (undskyld mit sprog) også være det modsatte!
Der er generelt en lidt træls udvikling i gang. Der tages skrappere og skrappere metoder (sprog) i brug og det er som om en gruppe af de såkaldte ”topkommentatorer” er ved at sætte sig på debatten.
Når fx en artikel beskriver faldende antibiotikaforbrug, så roser det ene hold dette – og modstandergruppen står klar med et modhug om, at de imidlertid kan finde dokumentation for en stigning i antibiotikaforbruget. Ingen af dem er nødvendigvis hverken humoristiske eller saglige – men derimod oser ondskaben ud af debatindlæggene.
Det er ok at debatten bliver skarp, men jeg tror at alle os der ind i mellem (eller ofte) debatterer, bør læse vores egne tekster en gang i mellem – og sådan lige objektivt vurdere, om tonen nu også blev FOR skarp. Bare vent – jeg skal nok få fyret noget af på denne blog, som jeg ved en ekstra læsning efterfølgende selv synes var vel skarpt.
Til dem (og det gælder begge ”fløje”) der kun er på debatten for at svine hinanden personligt til, har jeg et citat af Abraham Maslow:
“Hvis det eneste værktøj du ejer er en hammer, begynder ethvert problem at ligne et søm.”
Skal vi tage et eksempel fra i dag?
Minister Dan har været ude med et ”charter for fødevarer”. Fødevareminister Dan Jørgensen og en række store detailkæder vil underskrive et fælles charter, der forpligter butikker til at sætte flere sunde, økologiske og lokale fødevarer på hylderne.
Og så er der en af topkommentatorerne der kommer på banen og smider sit første kort – jeg citerer:
”Hvorfor diktere forbrugerne til at købe nogle dårlige, bakteriefyldte, miljøskadende, dyremishandlede religiøse øko varer når de kan få bæredygtige kvalitetsvarer fra det konventionelle landbrug”.
”Jamen for hunne da, hvad mon afsenderen af sådan et debatindlæg egentlig forventer at få som svar fra den modsatte fløj? Er manden selvplager eller hvad!
Jeg er (som bekendt) ikke ubetinget øko-pro, men at påstå at økologiske varer er bakteriefyldte, miljøskadende, dyremishandlede o.s.v. i denne tone kan jo kun afføde én ting – en spand lort i hovedet fra den anden ”trosretning” (for lige at blive i det religiøse, som selvplageren også greb til i tilsviningen af økologien).
Det er ikke noget, der bidrager voldsomt positivt til noget som helst og man bliver da sin egen værste fjende.
Skulle forfatteren til ovenstående eksempel nogensinde finde mit indlæg her, så risikerer jeg to ting. Dels at få en tilsvarende sviner – dels at blive holdt øje med – for det kunne jo være, at jeg også gik for langt.
Kære læser – jeg kan godt lide at gå til stregen her på bloggen, men overskrider jeg den og kun bruger hammeren som værktøj, så må du gerne minde mig om det jeg skrev her:-)
