De kan faktisk det der med marketing inde i ØL – det kunne de konventionelle bønder godt lære noget af.

Det er faktisk en ret god overskrift – begået af Økologisk Landsforening (ØL) primo marts.  Selve artiklen er én lang gentagelse af de samme mantraer som makkerparret ”ØL & Dan” konstant hamrer løs på pressen (og befolkningen) med i denne tid.

Men pyt med det – det er ikke der fokus er i dette indlæg. Jeg har fokus på, at konventionelt landbrug kunne lære noget af ØL.

Jeg er ikke journalist (tydeligvis, vil nogen mene), men er der noget som ser ud til at virke – så er det GENTAGELSE, GENTAGELSE og atter GENTAGELSE!

Både ØL og politikerne anvender det rigtig meget og det gør de kun, fordi de har lært det som virkemiddel – og rent faktisk har succes med det. Det kan være hulens træls at høre på, hvis man har lidt kritisk sans og selv mener, at man bliver talt ned til på den måde, men lad det ligge.

Lad den dårlige historie ligge – dyrk den gode

Et andet virkemiddel ØL har taget til sig, er at lade den dårlige historie ligge – og dyrke den gode!

Et godt eksempel er konventionelt landbrugs manglende evne til at få gennemslag i den brede presse – på de gode historier. Dansk landbrug (konventionelt) leverer den ene rekord og succeshistorie efter den anden (gode varer, stor eksport og valutaindtjening, følgeerhverv o.s.v.). Det skriver man ofte om – internt i landbrugskredse. Man kommer bare ikke ud over rampen.

En af de få som kan deres kram på det område er ”frømændene fra DLF” (til de udenforstående, taler vi her om et af verdens mest succesrige – og dansk baserede – frøfirmaer ever!)

DLF hamrer derudaf med den gode historie om, hvordan de leverer græs til både VM i bold o.s.v. – og ikke en kæft stiller spørgsmål ved, hvad hulen der bliver gjort ved de græsplæner ude i verden (jeg kan betro jer, at de ikke får et lag økologisk hønsemøg for at blive grønne og de bliver ikke sprøjtet med et eller andet økologisk mikstur, som på mirakuløs vis får mælkebøtterne til at holde sig væk). Heller ikke et pip om, hvordan frøene til græsset er frembragt, selv om de naturligvis er dyrket efter moderne principper, med henblik på højt udbytte.

DLF kommer ud over rampen med fortællingen og opnår anerkendelse for deres virke – og sælger endnu mere næste år.

ØL kan det samme. Man forsømmer ikke at (gen) fortælle alle sine gode historier igen og igen. Samtidigt forstår man, at lade de dårlige historier ligge (fx den manglende næringsstofbalance og tilførsel af konventionel gylle).

Det klareste havvand siden 1989

Det landbrug, som står for den helt dominerende del af produktion og salg, er bagud på point her. Eksempel – debatten om nitrat i grund- og havvand, samt de formastelige konventionelles svineri med kvælstof kører lystigt som den plejer – og så læser jeg i pressen den 28/2 2015 noget i stil med: ”Svøm ud, det danske havvand er det klareste siden 1989”.

Hold nu kæ.. mand en god historie (det er endda en rapport udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet – det samme institut eller deres kollegaer er ellers ikke sene til at høvle bønderne for deres formodede udledning!)

Naturstyrelsen forklarer at man kan se 4,5 meter ned i vandet – og at det er rekordlangt. En biolog fra Forskningscentret Fjord og Bælt i Kerteminde supplerer den gode historie med, at der simpelthen er kommet mere liv i de danske farvande.

Der er ikke et øje tørt – og hvor meget har dansk landbrug (sådan med en bred kam) lige forstået at fremme den fortælling. Zero eller på dansk NUL!

Nu skal jeg jo slutte dette indlæg på et tidspunkt, men jeg kunne skrive en god succeshistorie over det emne (det er noget med lav udledningJ)

En sjælden undtagelse fra at lade den dårlige historie ligge, kom dog fra ØL her forleden.

Det var sagen med Fru Miljøminister Brosbøls udtalelse om, at det er i orden at økologer må dyrke §3 arealerne (en miljø-areal-definition) med anvendelse af konventionel gylle, selv om konventionelle bønder ikke må – fordi man gerne vil have flere økologiske arealer.

(se venligst den gemytlig mente illustration)

Her markerede Øko-formanden sig markant. ”Økologerne har ikke bedt om denne forskelsbehandling og ønsker ikke at få den” (frit citeret), var udmeldingen. Hvorfor gjorde formanden det – fordi de kan noget med presse i ØL og fordi de omgående så, hvordan denne sag kunne udvikle sig negativt.

Derfor greb man straks fat om nældens rod (det er man vant til i ØL, da nælder gerne gror i usprøjtede marker – rolig nu – det var bare for sjov)

God pressestil og god markedsføring. Tænk lidt over det inde hos Landbrug & Fødevare (der hvor mange bønder – endnu – er organiseret i fællesskab), inden I starter næste 60 mio. kroners ”fremtiden er ikke så sort” kampagne i TV.

Måske samme teknik kunne bruges, når ”modstanderne af konventionelt landbrug” (kan ikke lige definere dem bedre) en dag lancere en ny hjertesag, som giver fx produktionsmetoden et gok i nøden. Tænk på, om den kan håndteres anderledes end blot ved at gå i forsvar!

Nå, vi er tilbage hvor jeg begyndte – og jeg gentager: ”De kan noget med presse og markedsføring inde i ØL.

Illustration: Agerbondens cheftegner = en sød pige, som er dygtig til at tegne:-)