Skal vi så lige få det der med Agerbondens tanker om øko/u-øko på plads?

Under siden ”Om Agerbonden” har jeg skrevet:

”Den økologiske tankegang tiltaler i høj grad Agerbonden, men som det af og til vil fremgå af diverse indlæg på bloggen, så er der nogle afgørende punkter i den økologiske ideologi, som til tider kan drille Agerbonden”.

Jeg havde oprindeligt den opfattelse, at økologi var en ideologi – en sådan lidt flippet tilgang med frygt for dit og dat. Over tid viste det sig fx, at der var sprøjtemidler, hvor nedbrydning ikke var helt så hurtig eller effektiv, som vi troede. Disse midler er løbende ryddet væk (forbudt) og det lader til at have været så effektivt, at vi ikke ser dem i grundvandet (se, den er ikke alle enige med mig i, men den tager vi længere nede i teksten:-))

Jeg fik en tro på at det økologiske projekt var fornuftigt som supplement til den konventionelle produktion – især, da grupper af forbrugere også viste interesse for at købe varerne, trods en merpris.

Jeg har mange gange sagt, at økologisk landbrugsproduktion, burde ses som en stor statsstøttet forsøgsmark, hvoraf vi forhåbentlig alle (øko og uøko) kan lære noget om hvordan vi skal gøre i fremtiden – når vi både vil dyrke og bevare jorden. Underforstået, det konventionelle landbrug kan lære noget af økologien og blive bedre på en række punkter.

Der tilbagestod lige et par hurdler, som økologerne dog nok skulle få løst (fx næringsstofbalancer og nok økologisk foder).

Så langt, så godt….

Med tiden har det økologiske projekt taget en helt ny drejning – der er gået politik i det og ideologi er for nogen ved at ændre sig til noget langt værre – fx nærmest afsky for den konventionelle produktion. Økologisk Landsforening har stærkere og stærkere ”dyrket” økologien som begreb – og har i den forbindelse ført en relativ skarp retorik, når forskellen mellem øko og konventionel skulle illustreres.

Samtidigt er der vedtaget den ene dispensation efter den anden – man har nemlig ikke rigtig fået knækket koden om fx næringsstofbalancen.

Men hva’ søren – målet helliger midlet – når nu der er gang i købslysten og politikerne supporter projektet, så er det da også irriterende at have det problem! Løsningen har været, at der langsomt er opstået en intern og for det meste relativt stiltiende accept af, at 100 % økologi slet ikke er 100 % økologi.

Således er økologisk dyrkning uden import af konventionel husdyrgødning nærmest illusorisk (bortset fra kvæghold/mælkeproduktion, som vel er det eneste sted økologien reelt kan bryste sig af at være i nærheden af 100 %).

Se, det driller Agerbonden – som med tiden faktisk får det sværere og sværere med den åbne holdning over for økologien! Nu generer det mig faktisk, når de pro-økologiske fremhæver sig selv på bekostning af det konventionelle landbrug – når de nu slet ikke (sådan groft set) har fået styr på deres smertensbørn (flertal valgt med vilje).

En tidligere embedsmand fra Miljøministeriet stod for nylig frem med påstanden om, at vi som befolkning er misinformeret om pesticidfundene i vort grundvand. Han står foreløbig ved sin påstand og der er åbenbart ikke nogen, der er klar til at sige, at han lyver. Så havde man vel lukket kæften på ham med en injuriesag…

Problemet skulle være (i den korte version), at hverken prøveudtagning eller databehandling tilsyneladende har været helt perfekt håndteret – onde tunger vil endda påstå, at resultaterne er manipulerede.

Vi har også en ny ”vandområdeplan” på vej, som kun læner sig op ad modelberegninger af fx udledningen af nitrat. Miljøministeriet ønsker i princippet ikke at ”måle efter”, om den faktiske udledning nu holder i forhold til modelberegningerne (Odense Fjord m.fl) – selv om konsekvensen for det konventionelle landbrug vil være katastrofale i store områder, såfremt næringsstoftilførslen skal endnu længere ned, end den “langt-under-behov-tildeling” vi har i dag.

Før nævnte embedsmand stiller nu oven i købet også spørgsmålstegn ved korrektheden af nitratmålingerne fra boringer, hører jeg på “vandrørene”!

Jeg vil som konventionel landmand ikke hænges ud for hverken at udlede nitrat eller forurene grundvandet, hvis det ikke er tilfældet og gider ikke høre påstande som: ”vidste du, at du skåner 750 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte, hvis du spiser en økologisk bøf i stedet for en konventionel” – hvis der ikke er hold i det!

Jeg gider ikke høre på, hvordan økologisk landbrug er bedre for alle mulige balancer, når økologisk dyrkning fx indebærer et enormt antal overharvninger til erstatning for kemisk ukrudtsbekæmpelse og enhver kan regne sig frem til, at CO2 udledningen fra alle disse traktortimer er langt højere pr. avlet kg afgrøde. Afgrøder, som i praksis overhovedet ikke for nuværende ville kunne fremstilles på et anstændigt udbytteniveau, hvis ikke det var for tilførsel af konventionel husdyrgødning. Den holder bare ikke hjem. Det er faktisk pinligt og det ville irritere mig at være økologisk landmand, blive rost af “omverdenen”, have politisk medvind o.s.v., samtidig med at jeg skulle ligge på knæ og banke på konventionelle landmænds dør for at få deres gylle.

Det ville klæde økologien at vokse organisk (for at blive i det økologiske sprog) og i tråd med at man får løst problemstillingerne omkring næringsstofbalancer med videre – og ikke blot vokser på baggrund af politisk medvind og tilskud.

Det økologiske princip om, at ”langsom vækst giver god smag”, burde også gælde for væksten i den økologiske produktion!

Økologien er uden tvivl kommet for at blive og godt for det. Der er også kunder til ”ægte” økologiske varer i et eller andet (prisfølsomt) omfang. Der findes landmænd, som kan finde stor glæde i at producere økologisk og det er jeg tryg ved – så længe det foregår på ”ærlig vis” og tilvæksten sker, uden tilførsel af alt muligt udefra og uden at argumentationen baseres på usaglige angreb på konventionel produktion. Det er sygt at høre Danmarks Naturfredningsforening fremture med, at konventionel gylle er fyldt med tungmetaller – og samtidigt argumentere for at Danmark dyrkes 100 procent økologisk – når det ikke kan lade sig gøre uden netop at tildele de økologiske arealer den førnævnte gylle.

Jeg tror også på, at det konventionelt landbrug til enhver tid skal være lydhør overfor den miljøeffekt det har på naturen og ikke kun have nej-hatten på, når det diskuteres. Vi kan også gøre det bedre – det viser historien.

Men jeg er ikke så naiv, at jeg tror at Danmark kan undvære hverken eksportindtægten, overskuddet på handelsbalancen eller de arbejdspladser, som følger med det konventionelle landbrugs aktiviteter.

Tag det roligt med udviklingen af økologien til den bliver 100 % og lad den koste det den koster. Det vil være fornuftigt, om man accepterer begge driftsformers berettigelse.

Selv økologer (herunder deres formand) undrer sig efterhånden over politikernes ønske om at ”økolisere” Danmark – senest at det skulle være økologer tilladt at gøde de såkaldte §3 arealer med konventionel husdyrgødning, selv om konventionelle landmænd har fået forbud mod sprøjtning og gødskning. Argumentationen skulle iflg. Fru miljøminister Brosbøl være, at ”det ikke har faglig begrundelse, men skyldes den sidende regerings ønske om at nå et vist økologisk areal inden 2021”.

Økologer lever på de konventionelles nåde – den dag kritikken bliver for meget og ingen ønsker at “dele” deres husdyrgødning med økologerne, bryder den danske (delvise) økologiske produktion sammen på et splitsekund!

Den mængde konventionel husdyrgødning som er på markedet i dag, kan sagtens forbruges på det konventionelle areal….

Så dæmp retorikken lidt, så økologien ikke skyder sig selv i foden i den gode sags tjeneste.