Jeg har haft møde med chefen
for at bede om mere i løb. Vores omsætning falder godt nok på det danske marked, men det er der ikke noget at sige til, med den situation, de danske bønder er i. Der har også været et par budgetoverskridelser og et par sure kunder.
At det også kan være min indsats der ikke er god nok, er en mulighed jeg har fravalgt som årsagsforklaring, efter at have hørt om DR-modellen.
Det gunstige ved DR-modellen er, at den åbenbart giver ubegrænset ret til at forlange lønstigning, uanset hvor tosset man har båret sig ad – at man selv har været medvirkende årsag til budgetoverskridelser eller har skabt utilfredse kunder, er ingen hindring.
Det er den konklusion jeg må træffe i forbindelse med, at DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn lige har fået kr. 700.000,- i lønstigning, så hun nu opnår kr. 3.500.000,- i årsløn.
Altså lige oven i en rapport om horrible budgetoverskridelser, manglende styring og en totalomkostning på 215 mio. delvis ufrivillige danske skatteyderkroner er fyret af på sidste års melodi grand prix. Så meget uden styring, at det ryster selv garvede rigsrevisorer, der frit citeret udtalte, at de aldrig i deres tid havde set noget lignende. Da hun fik besked på at se på besparelsesmuligheder, førte hun strategisk godt tænkt en lukning af DR’s Underholdningsorkester frem som joker og satte hele politikerholdet i koma – godt gået, samtidig med at hun jonglerede med lønkomiteen.
Formanden for DR afviser kritikken af lønstigningen med, at det var hun stillet i udsigt (jo!) og at det i øvrigt ikke er meget i forhold til chefen hos TV2, som angiveligt skulle hæve (pas lidt på – har ikke faktatjekket) ca. 5,7 mio. kr. i løn. Jamen så forstår vi da meget bedre:-)
Så derfor mit møde med chefen. Jeg afviste al kritik og påstod, at han ved min ansættelse for tre år siden havde stillet mig sådan en lønstigning i sigte og at det så gik ad helvede til i mellemtiden slet ikke kommer sagen ved. Jeg brugte en af de p.t. meget anvendte formuleringer mod kritik, som hedder: ”Det billede kan jeg slet ikke genkende”.
Han må bare sætte prisen op hos kunderne, så jeg kan blive honoreret på behørig vis og jeg løftede endda sløret for, at jeg ville forsøge at finde en salgschef et eller andet sted i DK, som endda får mere end mig.
Betaler kunderne ikke frivilligt, må han tvangsudskrive et kundegebyr, uanset om kunderne får en vare de kan lide eller ej. Jeg øste virkelig ud af de virkemidler, som Maria Rørbye Rønn har i anvendelse og han viste naturligvis forståelse.
Det er li’ godt lidt grow det der foregår i statsmonopolet DR og selv om det her er en relativt munter og ironisk kommentar til MRR’s lønsucces, så håber jeg det syge imperium langsomt vil syne hen og visne væk. Vi bør forholde os en del til det, alt imens vi diskuterer økonomi i pasning af ældre, sygehuse, skoler, veje o.s.v.
Det er en ommer, som bare ikke bliver gjort om……
