Landbrug & Fødevarer har lige givet deres konventionelle landmænd et ordentligt (undskyld mit sprog) spark i kuglerne….
Med posten fik jeg forleden dag et annoncetillæg med titlen: “Stemplet med Ø”.
Først trak jeg lidt på skulderen over endnu en omgang øko-propaganda. Dog med min sædvanlige respekt for, hvor mange penge Økologisk Landsforening kan hive ud af Dan Jørgensen og hvorledes de kan markedsføre sig. Det har jeg kommenteret ofte og gør det gerne igen – der kunne konventionelt landbrug lære noget.
Men så indtraf katastrofen. Da jeg får vendt bladet (annoncetillægget) om viser det sig gud hjælpe mig, at ophavsorganisationen er L & F. Der blev jeg stemplet med Ø af min egen organisation, som sidder i det forbistrede dilemma, at de prøver at favne alt. Inden jeg her til aften igen spotter udgydelsen (ikke udgivelsen) og har lyst til at fare i tasterne her på bloggen, når jeg heldigvis at læse ugens udgave af af det iøvrigt udemærkede GrovvareNyt.
Her skriver Gunner Buck – og jeg citerer som vanlig uden at spørge om lov:
Landbrug & Fødevarer:
– Når du køber økologisk sparer du dig selv for risikoen for rester af sprøjtemidler
– Økologi er baseret på naturlige metoder til at holde ukrudt og skadedyr nede, og der bruges
ikke syntetiske sprøjtemidler.
Når du køber økologisk, sparer du derfor dig selv for rester at sprøjtemidler.
Således lyder budskabet under overskriften Du sparer dig selv for sprøjtemidler
på bagsiden af et 12-siders annoncetillæg om økologi, som Landbrug & Fødevarer rundsendte
med JyllandsPosten onsdag den 27. maj.
Kommentar:
L&F burde skamme sig. Med det helt generelle udsagn om, at man kan spare sig selv
for risikoen for rester af sprøjtemidler ved at købe økologisk, falder Landbrug & Fødevarer
desværre i den grøft, som også andre fortalere for økologi tramper rundt i.
Med det udsagn fortæller Landbrug & Fødevarer jo alle forbrugere, at de kan risikere
rester af sprøjtemidler i alle ikke økologiske fødevarer.
Men det er lodret forkert. Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet tester hvert
år op mod 300 prøver af kød, mælk og honning.
Det entydige svar i de årlige rapporter år efter år – i hvert fald fra 2000 til 2013 er: – Der
blev ikke fundet pesticidrester i nogen af disse prøver.
L&F burde skamme sig.
Jeg fandt det mere fornuftigt at citere Gunner Buck, end selv at forfatte noget lignende. Han rammer helt enkelt sømmet på hovedet her.
Jeg har kun een tilføjelse for egen regning – hvad fanden bilder L&F sig egentlig ind!