Anledningen til overskriften er – som så mange gange før – vort højt elskede grundvand. Holder man sig til fakta, så viser alle målinger at der er styr på landbrugskemien – i modsætning til visse punktforureninger fra lossepladser m.v. og i særdeleshed i modsætning til, at de midler man finder i grundvandet ikke var landbrugskemikalier, men det vi over en kam kan kalde ”gårdspladsmidler” og som i øvrigt blev anvendt på banelegemer af DSB gennem mange år.
At der af og til blæses til alarm om fund af pesticider i grundvandet kan man ikke tage seriøst, så længe der er tvivl om, hvor reelt der tages prøver og hvordan data behandles.
Embedsmændene i Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen nu er gået helt amok og har jaget kommunerne en skræk i livet – og så sandelig, om det ikke netop er landbrugsjord de har sendt dem ud at købe op/beskytte/tilplante med skov/gøre økologisk og hvad de ellers kan finde på af narrestreger. Jeg tænker bare – okay, det er der, det rene vand findes – nede under mit pløjelag. Det er jeg da ganske godt tilfreds med og landmænd er dermed ikke kun fødevareproducenter – de producerer ligefrem rent grundvand ved at dyrke jorden med anvendelse af både kunstgødning og kemi. Interessant:-)
Jeg skal dog indskyde, at det er udmærket at vi i dette land har en skarp holdning til, hvilke midler der er i anvendelse og at vi holder øje med, hvordan de nedbrydes – herunder, at vi er konsekvente med at udfase produkter, der ikke er i orden. Ikke engang en landmand ønsker at drikke forurenet grundvand – det er netop derfor jeg mener, at der nu er tale om ”overkill” så det basker!
Herunder, har jeg tilladt mig at kopiere Effektivt Landbrugs leder fra den 28. april direkte ind på min blog (jeg har ikke spurgt om lov, men det går nok). Lederen sætter lidt perspektiv på hysteriet – god læselyst, hvis du ikke allerede har læst den i Effektivt Landbrug. Den tåler dog sagtens at blive læst igen.
Intern overimplementering
”IF IT AIN’t broke, don’t fix it” hedder et engelsk udtryk. Hvis der ikke er noget galt, hvorfor så reparere det, lyder det på dansk og kan vel også oversættes til at undlade at bruge ekstra penge og ressourcer på noget, der allerede er sikret.
VI VIL DENNE gang sende vores utvetydige medfølelse til kommunalpolitikerne og hylde deres bestræbelser på at få budgetterne til at nå sammen. Det er ikke nemt, og der er masser af opgaver, der kunne tåle mere opmærksomhed. Toiletterne i folkeskolerne, undervisningen, åbningstiderne i daginstitutionerne, ældreplejen, huller i asfalten på de kommunale småveje, udskiftning af kloaknettets ældste strækninger, sagsbehandlingstiderne og meget, meget mere.
NU KOMMER DER så endnu et område, de friske mænd og kvinder i kommunerne kan kaste sig over og medtage i prioriteringen af de kommunale midler. I en vejledning til kommunerne og vandforsyningsselskaberne anmodes kommunerne nu om at udbygge indsatsplanerne for at beskytte grundvandet. I en detaljeret 40 sider lang vejledning forklares nu, hvordan der i de enkelte kommuner skal beskrives og iværksættes indsatsplaner, samt hvilke – ganske omfattende – indsatsplaner, der udføres af regionerne og af staten, der allerede har lagt mange ressourcer i kortlægning og beskrivelser.
GRUNDLÆGGENDE ER DER tale om først at opfinde og derefter at nedkæmpe trusler. Hvis ikke truslerne mod grundvandet synes stærke nok set fra de kommunale skriveborde, er der masser af hjælp at hente i den nye vejledning. Kommunale medarbejdere og kommunalbestyrelsesmedlemmer opfordres nærmest til at gå ind i en neurotisk angsttilstand for at forestille sig det, der kan gå galt i vandindvindingsområderne og potentielle vandindvindingsområder, for derefter at udarbejde handlingsplaner mode den trussel, fantasierne har frembragt.
DET KAN VÆRE svært at tage det helt alvorligt og bruge masser af mandskabs- og bureaukrati-timer på den grundvandsbeskyttelse, vi hylder os selv at have allerede. Således skriver Naturstyrelsen i vejledningens første linjer:” Vi har en unik tilstand, hvor dvi kan drikke vores grundvand stort set ubehandlet med kun anvendelse af simple rensning”. Vi spørger stilfærdigt, om der findes nogen som helst ude i landskabet, hos stat, regioner, kommuner, virksomheder, organisationer, styrelser eller andre, der har ytret ønsker om at ville true vort grundvand? Er det russerne, amerikanerne, eller hvem er det egentlig, der vil ødelægge vort grundvand?
