Der er rigtig mange mennesker, som har en mening om dyrevelfærd i landbruget – især i det konventionelle landbrug. Det er faktisk ret sympatisk, at man bekymrer sig om dyrenes vel, men det bliver ofte en lidt underlige debat, da rigtig mange med skarpe holdninger rent faktisk aldrig har været i en kostald eller en svinestald for den sags skyld.
Det er ikke så længe siden, at en ung kvinde – vist nok fra Frederiksberg – i et debatindlæg skammede sig (på nærmest hele nationens vegne) over den grusomme behandling, som landmændene udsætter deres dyr for. Det blev temmelig kejtet, da det i min optik fremgik med al tydelighed, at hun ingen som helst forstand havde på det emne hun gav så grundig en behandling.
Jeg havde engang en kollega, som bl.a. gik meget op i miljø og forurening, sine kæledyr (en hund og en undulat) – samt foreningen Dyrenes Beskyttelse og ikke mindst i moderne landbrugs behandling af dyr. Sidstnævnte med det udgangspunkt, at dyrene havde alt for lidt plads, aldrig kom ud og burde have et mere værdigt liv – samt skånes for al den penicillin, som bonden uvægerligt og med djævlens magt, absolut skulle pumpe i dyrene morgen, middag og aften.
Kæmp ikke mod vindmøller
Det blev aldrig rigtig nogen konstruktiv dialog, når jeg forsøgte at give vedkommende lidt faktuel viden og lidt flere anskuelsesvinkler. Jeg var faktisk træt af debatten, men fandt en løsning på at slippe for den (det er jo lidt fejt, men man kan ikke ”slås mod vindmøller”, som iflg. ordbogen betyder at kæmpe forgæves)
Vedkommende fortalte, at hun:
- Ofte kørte til Tyskland og købte kød for at spare (hmm – dyrevelfærd og antibiotikaforbrug bedre der? – hmm, brændstofforbrug på køreturen!)
- At hunden hjemme i lejligheden som oftest åd både møbler og dørkarme i løbet af dagen (hmm – måske frustration over at være lukke inde der og ikke blive luftet og kørt træt på en rask morgentur eller komme på jagt?)
- At undulaten somme tider fik lov at flyve uden for buret (hmm – buret!)
- At hun ofte fik penicillin til kræet, da den fik luftvejsinfektioner
Så en dag trak jeg jokeren og sagde: ”Jeg taler af princip ikke dyrevelfærd med personer, der har undulater i bur, lukker hunde inde i lejligheder, handler kød fra fremmede lande og fyrer brændstof af på samme for egen vindings skyld”.
Vi fandt aldrig rigtig noget andet at tale om……..
Undulatens tur?
For at vende tilbage til overskriften. Kære allestedsnærværende (næsten allestedsnærværende – han bruger ikke så meget tid på selve basisgrundlaget for hans ministerium), madminister, brugsuddeler og øko-freak, Dan Jørgensen:
”Nu må det være undulatens tur”!!
Nationalretten, økologien, brugsen i Hjallese og dyresex har fået din opmærksomhed – nu må vi have de undulater ud af burene. Der er jo ingen grund til, at de sidder der og kukkelurer – det må være rigeligt med tremmekalve, burhøns og penicillin-svin. Du må få dem fri….
Jeg tjekkede for en god ordens skyld Google for gode råd om hold af undulater og fandt som det første faktisk en 10-11 sider lang folder fra Dyrenes Beskyttelse med titlen: ”Sådan passer du din undulat”
Der var ikke meget at hente på dyrevelfærdssiden. Der var et par korte kommentarer til burstørrelsen for sådan en fugl (som rettelig burde leve i det fri i de oprindelige hjemlande) og at den så sandelig ikke burde leve alene, samt gerne skulle have en flyvetur uden for buret en gang om dagen. Se, for heste er der lov om at de ikke må gå alene – men ikke for undulater. Resten af vejledningen handler om fuglens røgt og pleje, når den nu – alene for menneskets fornøjelses skyld, er spærret inde.
Slip den fri Dan – om du kan få samme ”folkelige opbakning” til det projekt, må tiden vise:-)
