Jeg har været lidt stille, siden først i april……..
Endelig kom foråret til Agerbonden – vi er her på noget både kold og tung jord, så vi er sjældent blandt de første i marken.
Min gode far slæbte mig rundt i marken som knægt og indviede mig i de forskellige forhold om jorden – når vi så gik der og sparkede knolde sammen, så gik hans snak hurtigt på “sandjordsbønderne”, som allerede var igang. “Det går ikke her”, sagde den gamle og lossede til en lerknold – samtidigt med at han tydeligvis helt vildt gerne ville hamre harven i jorden senest næste dag.
Det var skønne ture med den gamle – og meget hang ved. Herunder hans fortræffelige beskrivelser om noget af det helt specielle ved at være landmand. Ingen kender resultatet af anstrengelserne, før høsten ligger i laden. Uanset, hvor godt det starter i foråret eller hvor meget man gør sig umage – kan vejret i løbet af sæsonen give udslag til begge sider.
Det var forresten ikke altid let at følge med den gamle over pløjemarken – han kunne tage forbandet lange skridt….
Med tiden lærte jeg så at tage lange skridt i pløjemarken – og nyde lidt, når andre ikke kunne følge med. Så mindedes jeg den gamle – når jeg mindes ham nu, er det fordi skridtene blev kortere og kortere til sidst – og det gør mine dæl’me også allerede. Jeg må have en ATV:-)
