Månedsarkiv: april 2015

Nu må det være undulatens tur!

Der er rigtig mange mennesker, som har en mening om dyrevelfærd i landbruget – især i det konventionelle landbrug. Det er faktisk ret sympatisk, at man bekymrer sig om dyrenes vel, men det bliver ofte en lidt underlige debat, da rigtig mange med skarpe holdninger rent faktisk aldrig har været i en kostald eller en svinestald for den sags skyld.

Det er ikke så længe siden, at en ung kvinde – vist nok fra Frederiksberg – i et debatindlæg skammede sig (på nærmest hele nationens vegne) over den grusomme behandling, som landmændene udsætter deres dyr for. Det blev temmelig kejtet, da det i min optik fremgik med al tydelighed, at hun ingen som helst forstand havde på det emne hun gav så grundig en behandling.

Jeg havde engang en kollega, som bl.a. gik meget op i miljø og forurening, sine kæledyr (en hund og en undulat) – samt foreningen Dyrenes Beskyttelse og ikke mindst i moderne landbrugs behandling af dyr. Sidstnævnte med det udgangspunkt, at dyrene havde alt for lidt plads, aldrig kom ud og burde have et mere værdigt liv – samt skånes for al den penicillin, som bonden uvægerligt og med djævlens magt, absolut skulle pumpe i dyrene morgen, middag og aften.

Kæmp ikke mod vindmøller

Det blev aldrig rigtig nogen konstruktiv dialog, når jeg forsøgte at give vedkommende lidt faktuel viden og lidt flere anskuelsesvinkler. Jeg var faktisk træt af debatten, men fandt en løsning på at slippe for den (det er jo lidt fejt, men man kan ikke ”slås mod vindmøller”, som iflg. ordbogen betyder at kæmpe forgæves)

Vedkommende fortalte, at hun:

  • Ofte kørte til Tyskland og købte kød for at spare (hmm – dyrevelfærd og antibiotikaforbrug bedre der? – hmm, brændstofforbrug på køreturen!)
  • At hunden hjemme i lejligheden som oftest åd både møbler og dørkarme i løbet af dagen (hmm – måske frustration over at være lukke inde der og ikke blive luftet og kørt træt på en rask morgentur eller komme på jagt?)
  • At undulaten somme tider fik lov at flyve uden for buret (hmm – buret!)
  • At hun ofte fik penicillin til kræet, da den fik luftvejsinfektioner

Så en dag trak jeg jokeren og sagde: ”Jeg taler af princip ikke dyrevelfærd med personer, der har undulater i bur, lukker hunde inde i lejligheder, handler kød fra fremmede lande og fyrer brændstof af på samme for egen vindings skyld”.

Vi fandt aldrig rigtig noget andet at tale om……..

Undulatens tur?

For at vende tilbage til overskriften. Kære allestedsnærværende (næsten allestedsnærværende – han bruger ikke så meget tid på selve basisgrundlaget for hans ministerium), madminister, brugsuddeler og øko-freak, Dan Jørgensen:

”Nu må det være undulatens tur”!!

Nationalretten, økologien, brugsen i Hjallese og dyresex har fået din opmærksomhed – nu må vi have de undulater ud af burene. Der er jo ingen grund til, at de sidder der og kukkelurer – det må være rigeligt med tremmekalve, burhøns og penicillin-svin. Du må få dem fri….

Jeg tjekkede for en god ordens skyld Google for gode råd om hold af undulater og fandt som det første faktisk en 10-11 sider lang folder fra Dyrenes Beskyttelse med titlen: ”Sådan passer du din undulat”

Der var ikke meget at hente på dyrevelfærdssiden. Der var et par korte kommentarer til burstørrelsen for sådan en fugl (som rettelig burde leve i det fri i de oprindelige hjemlande) og at den så sandelig ikke burde leve alene, samt gerne skulle have en flyvetur uden for buret en gang om dagen. Se, for heste er der lov om at de ikke må gå alene – men ikke for undulater. Resten af vejledningen handler om fuglens røgt og pleje, når den nu – alene for menneskets fornøjelses skyld, er spærret inde.

Slip den fri Dan – om du kan få samme ”folkelige opbakning” til det projekt, må tiden vise:-)

 

Please like & share:

Stauning ELLER kaos – Dan Jørgensen OG kaos

Når man læser nedenstående artikel fra Food Culture, kommer man unægtelig til at tænke på socialdemokraternes slogan fra 1935: ”Stauning eller kaos”.

Lidt frækt kunne man vel 2015-opdatere det til: ”Dan Jørgensen OG kaos”. Hvor Staunings slogan sikrede et valg, vil jeg tillade mig at håbe, at Dan Jørgensen OG kaos vil skaffe os af med ham og hans øko-hysteri.

Hvorfor er det nu, jeg er så grov – er det fordi jeg ikke kan lide økologi og er U-Økologisk indstillet?

Nej, og det ved man når man læser ”Om Agerbonden” og tidligere indlæg. Men nogen skal jo have den lidt praktiske tilgang – teoretikerne er der nok af.

Lad os lige starte med artiklen i Food Culture (hold på hat og briller – træerne kommer til at gro ind i himlen, imens du læser om det journalisten får beskrevet som bl.a. ”danskernes sult efter økologi” og hvordan “Supermarkederne skriger efter økologi”:-)).

Jeg kommenterer med lidt nede-på-jorden-sur-røv-praktik efterfølgende.

Akut mangel på øko-kød

Forbruget af økologisk kød vokser så hurtigt, at landbruget ikke kan følge med. Supermarkederne skriger på økologisk kød, og slagterierne skriger på økologiske landmænd, siger Frilands direktør.

  1. apr 2015 kl. 12:56 af Thomas Møller Larsen

Danskernes sult efter økologi vokser så hurtigt, at der er opstået akut mangel på økologisk svine-, okse- og kyllingekød. Hos Danmarks største producent af økologisk kød, Friland, fortæller direktør Henrik Biilmann:

”Alle supermarkeder skriger på økologisk kød, og alle producenter skriger på økologiske landmænd. Vi må dagligt sige nej til eksisterende kunder og nye kunder, fordi vi ikke har kød nok. For et år siden sagde jeg, at vi vil få brug for 50 procent flere økologiske grise i 2018. Men det, begynder vi nu at tro, er et konservativt bud. Vi fornemmer, at der mangler økologisk kød i hele Europa. Det er helt udtalt på svinekød, men situationen er den samme på oksekød.”

Coop kan ikke skaffe nok øko-kød

Hos Coop lå salget af økologisk kød i januar og februar 15 procent højere, end det gjorde i samme periode sidste år.

”Vi slider med at få fat i de mængder, vi kan sælge. Specielt, når vi taler om fersk kød. Den største udfordring lige nu er på udbudssiden. Og vi appellerer til, at flere producenter lægger om til økologi,” siger Coops food-direktør, Jens Visholm.

Det aktuelle spring hos Coop kom i kølvandet på en række aggressive, permanente prisnedskæringer.

L&F: Øko-trend bider sig fast og skaber flaskehals

Som Foodculture.dk tidligere har beskrevet, melder Danmarks største kyllingeslagteri, HK Scan, også om akut mangel på økologiske kyllingeproducenter. Og Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer, er klar i mælet:

”Der er træk på efterspørgslen, priserne ligger fornuftigt, og det ser ud til at være langsigtede trends. Det, der er flaskehalsen lige nu, er, om producenterne kan nå at følge med.”

Øko-trend spreder sig fra Norden

Økologiens voldsomme vokseværk stilnede elles af i kølvandet på finanskrisen. Men senere røg den igen i vejret. For eksempel var salget af økologisk kød, pålæg og indmad 17 procent højere i 2013 end i 2012, ifølge tal fra Danmarks Statistik, og meget tyder altså nu på, at væksten fortsætter.

Også på globalt plan er økologien i kraftig vækst. På verdens største marked for økologi, USA, voksede salget af økologiske fødevarer eksempelvis med 12 procent i 2013, viser tal fra FiBL. Og ifølge Danmarks Statistik blev den danske eksport af økologi fordoblet fra 2009 til 2013.

Thomas Søby er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, der er i færd med at åbne det asiatiske marked op for danske økologi-producenter. Han siger om trenden:

”Det har traditionelt været sådan, at økologi har været et nordeuropæisk fænomen. Men nu kan vi se, at det spreder sig mere og mere, og at der er en stigende betalingsvillighed i udlandet. Og vi forventer, at der vil ske en kraftig stigning i eksporten i de kommende år.”

Den får hele armen, hva’ (og som jeg har skrevet før, så kan konventionelt landbrug godt nok lære noget af økologerne om markedsføring!!)

Friland, Coop og selv Landbrug & Fødevarer går helt i selvsving her – sidstnævnte har sat sig selv eller er blevet bragt i den meget svære situation, at organisationen skal rumme både konventionel og økologisk produktion – så de er nødt til at hyle med, for ikke at blive kaldt stivstikkere. Men heller ikke de slår hjernen til og forholder sig lidt praktisk til sagen omkring forsyningen til den forøgede produktion!

Sagen er nemlig, at ”Skal der noget ud, skal der også noget ind”

Hvis man nu antager, at salgspotentialet er virkeligt – og, at der er nok landmænd, som vil og kan producere kødet – hvilke planer ligger der så aktuelt for at skabe forsyning med tilstrækkeligt økologisk foder – herunder ikke mindst protein. Det er i sig selv en meget kompliceret puslespil at få forsyningerne afstemt med behovet – især i en tid, hvor behovet over relativt kort tid forventes at stige meget.

Som udgangspunkt (og krav/forventning) fra den økologiske forbruger, er det vel væsentligt at det økologiske kød produceres basis økologisk foder – og ikke blot afleder en lang række af dispensationer for anvendelse af konventionelle råvarer.

Ligeledes bør der vel ligge en klar plan for at fx proteinforsyningen til den eventuelt forøgede produktion af økologisk kød, i tråd med den økologiske tankegang skal baseres på lokal produktion.

Kom nu på banen med bare en lille smule praktik, inden alle mand sælger skindet, før bjørnen er skudt. Tro mig – jeg har arbejdet rent praktisk med at få balancen mellem forsyning og behov til at gå op – og set mange økologiske råvarer være i henholdsvis over- og underskud. Og det var endda før ”Dan Jørgensen OG kaos”:-)

Lad mig afslutningsvis citere mig selv fra et blogindlæg med titlen ”Øko eller U-øko” den 5/3 2015:

”Det økologiske princip om, at ”langsom vækst giver god smag”, burde også gælde for væksten i den økologiske produktion!”e

Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer gør i nedenstående link et godt forsøg på at sige noget fornuftigt om det emne – klik bare løs på den lille korte video med titlen: “Vi skal glæde os over sund vækst i økologien”

http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2015/April/Formandskabets_nyhedsbrev_10-4-15/Nyhedsbrev_MM.aspx#

Please like & share:

Med den gamle i marken

Jeg har været lidt stille, siden først i april……..

Endelig kom foråret til Agerbonden – vi er her på noget både kold og tung jord, så vi er sjældent blandt de første i marken.

Min gode far slæbte mig rundt i marken som knægt og indviede mig i de forskellige forhold om jorden – når vi så gik der og sparkede knolde sammen, så gik hans snak hurtigt på “sandjordsbønderne”, som allerede var igang. “Det går ikke her”, sagde den gamle og lossede til en lerknold – samtidigt med at han tydeligvis helt vildt gerne ville hamre harven i jorden senest næste dag.

Det var skønne ture med den gamle – og meget hang ved. Herunder hans fortræffelige beskrivelser om noget af det helt specielle ved at være landmand. Ingen kender resultatet af anstrengelserne, før høsten ligger i laden. Uanset, hvor godt det starter i foråret eller hvor meget man gør sig umage – kan vejret i løbet af sæsonen give udslag til begge sider.

Det var forresten ikke altid let at følge med den gamle over pløjemarken – han kunne tage forbandet lange skridt….

Med tiden lærte jeg så at tage lange skridt i pløjemarken – og nyde lidt, når andre ikke kunne følge med. Så mindedes jeg den gamle – når jeg mindes ham nu, er det fordi skridtene blev kortere og kortere til sidst – og det gør mine dæl’me også allerede. Jeg må have en ATV:-)

 

 

Please like & share:

Brokkerøve – nej vel!

Find lige en grimasse der kan passe…

Det var lidt vanskeligt for landbrugets folk, da regeringen meddelte, at de vil afsætte 852 mio. kr. til investeringer i nye og moderne staldanlæg.

Man har brug for pengene – så man besluttede at smile – men smilet var lidt anstrengt!

Jeg citerer direktøren i Landbrug & Fødevarer, som var glad (!) for regeringens ”vigtige håndsrækning til landbruget”:

”De her penge kunne også være gået til initiativer, der ikke havde samme jobskabende effekt, som det her initiativ vil få. Så det her er en fremstrakt hånd fra politikerne til landbruget, som vi skal være glade for. Selvom vi har mere på vores ønskeliste i Landbrug & Fødevarer” siger Karen Hækkerup.

Fakta-oplysning:

De 850 mio. kroner, som regeringen ønsker at investere i landbruget, kommer fra de såkaldte landdistriktsmidler. Regeringen besluttede sidste år at overføre 2,15 mia. kroner (i perioden 2015 til 2019) fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsmidlerne.

SÅ NU HAR REGERINGEN ALTSÅ BESLUTTET (OG FREMHÆVER SIG SELV MEGET I DEN ANLEDNING), AT UDVALGTE BØNDER MÅ FÅ NOGEN AF DE PENGE, SOM REGERINGEN TIDLIGERE HAR TAGET FRA ALLE BØNDERNE…

(det eneste vi manglede i den anledning var, at Facebook-politikeren Dan Jørgensen kunne få lusket et par af hans personlige mærkesager ind som krav for at få del i pengene).

I øvrigt forventer regeringen, at pengene evt. allerede (!) kan komme ud at arbejde i 2016. Jo, men det haster heller ikke, da ingen bønder jo kan få lån til den del af investeringerne de selv skal komme med (for at få deres egne eller vi andres penge).

Så vi smiler – vi vil jo nødig beskyldes for at være nogle brokkerøve, vel:-)

 

Please like & share:

Miljøet stinker af Ammoniak!

Bare ikke i Danmark….

Hvis man skal tro (og det skal man vel) på den seneste ”Videnskabelige rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (Nr. 119/2015) om den ”ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2013”, så er det høje tid at få lukket ned for både ammoniakudledning og nedfaldet heraf.

I rapporten hedder det, ”at det i Danmark og Europa er en målsætning, at naturen ikke må modtage mere luftforurening, herunder kvælstof, end den kan tåle”

Danmark har i forbindelse med den såkaldte reviderede Gøteborg-protokol forpligtiget sig til at reducere emissionen af ammoniak med 24 % set i forhold til 2005 eller 45 % i forhold til de danske udledninger i 1990. Det skal for en god ordens skyld tilføjes, at til sammenligning, så har EU’s medlemslande forpligtet sig til en reduktion på 6 % i forhold til udledningen i 2005!!

I anledning af, at Fru Brosbøl for nyligt har bekræftet, at Danmark holder fast i den forpligtelse, så har de danske bønder været noget oppe på mærkerne – er der grund til det, eller er det bare den sædvanlige jammer?

Indledningsbilledet foran dette indlæg, viser med farvekoder den samlede deposition (udledning/nedfald) af kvælstofforbindelser for 2013.

Jeg citerer fra rapporten (Kilder til kvælstofdeposition):

”Ved hjælp af modelberegninger er det muligt at estimere hvor stor en del af depositionen i Danmark, som stammer fra henholdsvis danske og udenlandske kilder. Det er også muligt at skelne mellem deposition, som kan henføres til emission i forbindelse med forbrændingsprocesser (f.eks. i forbindelse med transport, energiproduktion, forbrændingsanlæg og industriproduktion) og udslip, som kan henføres til landbrugsproduktion. Opdelingen i forbrændingsprocesser og landbrugsproduktion baseres på, at emissionerne af kvælstofilter udelukkende sker i forbindelse med forbrændingsprocesser, og at emissionerne af ammoniak i praksis stammer fra landbrug, idet over 95 % af emissionen af ammoniak stammer fra landbrugsproduktion. Beregningerne viser, at depositionen i Danmark kommer omtrent ligeligt fra landbrugsproduktion og forbrændingsprocesser. I 2013 kom ca. 60 % og 40 % af depositionen til landområderne fra hhv. landbrugsproduktion og forbrændingsprocesser”.

Man behøves ikke at være professor for at se, at Danmark ligger lavt og at nabolandene mod syd har en udfordring – endda så stor, at rapporten konkluderer, at deres store udledninger påvirker Danmarks ellers gode tal – naturligvis mest i Sønderjylland.

Jamen, så er det da også en rigtig god idé at pålægge de danske bønder endnu flere krav (omkostninger) for at opnå en reduktion på 24 % eller…..?

Der er ikke noget i vejen med at reducere – problemet ligger i, at vi vil så meget mere end alle andre, hvorfor vi bliver knækket i konkurrenceevnen. Det er der heller ikke noget i vejen med, hvis det er det, samfundet vil – men det er svært at se, hvilke af de øvrige samfundsmedlemmer, der har lyst til at løfte de økonomiske konsekvenser!

 

Please like & share: