Månedsarkiv: marts 2015

Tjen 12 mio. på at kastrere grise

Der findes stadig bønder, som holder humøret højt!

Idag hørte jeg om en svineproducent (historien frit genfortalt), som havde funderet lidt over sit økonomiske resultat, alt imens der dumpede en regning ind af brevsprækken. Den var fra dyrlægen vedr. kastration af gårdens hankat – det fik ham på kreative tanker.

Han gav han sig til at regne og kom til et resultat på ca. 12 mio. i årsindtægt. Beløbet fremkom, da han gangede det antal grise han kunne kastrere…

MED DYRLÆGENS TAKST FOR AT KASTRERE HANKATTEN !

Så skulle pokker da stå i at lave slagtesvin -hiv op i kuglerne og kom igang:-)

Please like & share:

Sædvanlig dårlig journalistik

Mikro-plast i øl og honning

Det var dagens tema i radioen og her til aften glæder jeg mig til at få en ordentlig forklaring på TV, når emnet kommer under behandling der.

Se – det med den såkaldte Mikro-plast alle mulige steder, kan være en alvorlig sag. Så fortjente den vel også en ordentlig behandling i radioen. Men nej, jagten på den gode overskrift var vigtigere, hvorfor det lød: “Mikro-plast i øl og honning”

Indslagene handlede så om forbruget af disse små plastik-atomer (selvopfundet ord) og hvordan de anvendes (iøvrigt helt unødvendigt!) overalt i shampoo, plastikposer o.s.v. Hvordan driftherrerne på renseanlæg ikke har den mindste idé om, hvordan og hvor meget problemet fylder – men at det nok kommer fra tandpasta (!) og vores tøj (skyllevandet fra vaskemaskinen)…..

Men ikke på noget tidspunkt gjorde journalisterne sig den ulejlighed at få svaret på, hvordan hulen skidtet så havner i øl og honning!! Gad nok vide, om det også er i økologisk øl og honning:-)

To kommentarer – dårlig journalistik og vi må i almindelighed mere og mere undre os over, hvad industrien putter i vores varer – og endnu mere om, hvad forbrugerne skyller ud i lokummet. Det kan vise sig at være værre end bøndernes forbrug af antibiotika og gødning – uha, uha 🙂

Please like & share:

Da hønsehuset brændte, kunne hanen ikke se……..

Øko-Dan slår til mod burhønsene

Man bør egentlig ikke kalde folk øgenavne, men i det her tilfælde går det nok. Øko-Dan praler nemlig selv af, at han bliver kaldt det og ser samtidig vældig selvtilfreds ud (onde kilder siger, at det gør han iøvrigt altid).

Øko-Dan og hans kompaner har igen været på korstog. Denne gang er det en stor teknologipulje, som Øko-Dan forhindrer burhønseejerne at deltage i.

Det er ellers en god idé – fx tilskud til LED lysteknologi (energibesparelser og hele svineriet), men nej!

“I er dem vi andre ikke vil lege med”, skråler Øko-Dan lystigt og fortsætter: “Der er større efterspørgsel end udbud af øko- og skrabeæg, så det er kun dem der må være med. æv-bæv”.

Vores allesammens Landbrug & Fødevarer foreslår forsigtigt, “at det er et meget betænkeligt træk Øko-Dan der har foretaget” og lige så forsigtigt funderer de over, om det endda kan være på grænsen af lovligt.

Tøsedrenge – fortæl nu for hel…. den klovn, at I går direkte til EU-domstolen med den sag. Giv ham 10 minutter til at beslutte, om han vil lade alle være lige eller om han vil have turen i systemet. Vågn op, for hulen

Undskyld, der løb det lige af med mig – men jeg har det af og til med Øko-Dan, som grisene fra tegneserien “stregen” for oven i indlægget:-)

 

Please like & share:

Klip i øret og Kanel i leveren

300 bagere og 900 frisører kontrolleret

300 bagere har haft eller skal have besøg – så man sikrer sig at kanelsneglene ikke er bagt på den uægte kinesiske kanel, der indeholder meget af aromastoffet Kumarin (for meget kan skade leveren).

Jeg citerer lige Professor Lars Ove Dragsted, LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet:

“Min vurdering er derfor, at grænseværdierne og advarslerne er fornuftige nok, når de retter sig mod brugen af store doser kinesisk kanel under ukontrollerede omstændigheder som tilskud til en ekstrem kost eller blandt diabetikere uden forudgående konsultation med egen læge. Derimod ser jeg ikke de store problemer med kanel i maden under almindelig anvendelse, hverken til børn eller voksne”.

Okay – det lader til, at en kanelsnegl om dagen – bagt på uægte kanel, altså ikke skader hverken lever eller helbred iøvrigt – hvorimod ekstremtosserne der bruger det til at pumpe sig med (i lighed med hormoner m.v.), kan tage skade. Så er alt som det skal være – så er salt, kaffe, rødvin og alt mulig andet også livstruende og bør kontrolleres. Måske en idé – så har de “produktive” kontrollører et nyt projekt!

Skat har også travlt – min frisør fortalte, at de har været på besøg. Angiveligt, skulle de besøge 900 frisører. De kunne trods ihærdig indsats ikke finde noget at klage over hos min frisør – jo, det fandt een dag, hvor hun havde haft een kunde mere under saksen, end der var slået ind i kassen. “Det er snyd”, sagde skatte-manden – men blev fælt skuffet, da årsagen viste sig at være et ægtepar. Klippet hver for sig (andet havde ikke været godt:-)), men havde betalt samlet.

“Hmm”, sagde skatte-manden og fortsatte: “Tager du nogensinde en flaske hårshampoo med hjem? Ja, det gør jeg da”, svarede min frisør. “Så skal du slå det i kassen og betale”, triumferede skatte-manden. Så sagde min frisør for sjov: “Så lader jeg det s’gu stå her og vasker kun hår på salonen fremover”

Kan I gætte svaret? “Så skal du slå en vask i kassen og betale dig selv for det – ellers unddrager du jo indkomst” var svaret.

Det er godt at vi har nogle små overskuelige områder som kanel og frisører – mon Fødevarestyrelsen og Skat bruger disse eksempler til at træne nybegyndere – i håbet om, at de en dag kan blive rigtig dygtige og onde kontrollører. Så kan de blive forfremmet til at jagte skattesnydere som unddrager milliarder i skattebetaling – og lave fødevarerazziaer for TV2 som underholdning:-)

Please like & share:

Vandområdeplan lukker fynske landbrug – Fiktion siger minister!

Miljøministeren er ærgerlig – det er jeg også!

Klik på nedenstående link og bliv underholdt af Miljøminister Brosbøl, som er ærgerlig over at fynske bønder – og jeg citerer – fører: “skræmmekampagner baseret på helt fiktive regnestykker!”

Det ville da klæde Fru Brosbøl, om hun så kom med hendes version af regnestykket – indtil da, vil vi fynske bønder med en noget tom fornemmelse tilså markerne forår 2015 – uvidende om, hvorvidt vandområdeplanen vil føre til lukning af ens ejendom. Læg mærke til, hvor tom Lars Landmand på indslaget er i øjnene, når han konstaterer at det her ganske enkelt medfører at han lukker ned, såfremt det gennemføres!

 

Det er vi ærgerlig over Fru Brosbøl – og du håndterer ikke det her på et værdigt niveau. Bliver den gennemført, kan du roligt finde den gamle sætning fra fagforeningsbossen Thomas Nielsen frem – da har I nemlig “Sejret ad helvede til” (Thomas Nielsen tilføjede i enden af sætningen “godt”, men det bliver ikke tilfældet her).

Bare for at trampe lidt i det, så vil 20 % reduktion af husdyrproduktionen, ud over lukning af konventionelle landbrug, også give de lokale økologer endnu større problemer med at skaffe konventionel gylle til at dyrke “økologisk”.

Øverst kan I nyde synet af økologiske rabarber, der fik en gang staldmøg den anden dag. Sådan bare for at minde om, at selv økologiske afgrøder skal have kvælstof. Når man hører Øko-Dan og Fru Brosbøl, forledes man jo næsten til at tro, at sådan noget gror ud af det blå!

http://www.tv2fyn.dk/article/504335?autoplay=1&video_id=80682

Please like & share:

”Afgørende forskning” fra Syddansk Universitet

Vil du have mere natur, så flyt til byen.

I al deres tilskudsstøttede fortræffelighed, viser en række forskningsprojekter bl.a. fra Syddansk Universitet, at de stakkels byboer der er flyttet på landet, ikke kan komme ned til – jeg citerer:

 ”Små søer, egelunde, dybe skove og forrevne høje fra den seneste istid……”

Det er bønderne, det er galt med igen. Markerne er simpelthen i vejen – og det er især de store marker, som helt har ødelagt adgangen til naturen.

Det er iflg. en af hovedforfatterne bag projektet, Lektor Pia Heike Johansen simpelthen nemmere at smutte ud at jogge i parken inde i byen. Det er mere fredeligt og man bliver ikke kørt over (gad vide om hun mener af gyllevogne?) Så derfor bliver udflytterne skuffede og flytter tilbage til byen.

Ja-ja, man kunne fristes til at være lidt fræk. Når man har læst om sådan ”en række forskningsprojekter”, så fristes man til at påstå at arbejdsløshedstallene ikke er korrekt opgjort. Tænk, hvis man talte dem med, som ikke foretager sig noget fornuftigt – og det endda på min regning!

Please like & share:

Kazakhstanske tilstande

Skrivebordstosserne huserer igen

Da jeg besøgte Kazakhstan i 2011, morede det mig meget, at det var staten som fastlagde det tilladte såtidspunkt. Jeg fortalte bredvilligt til min hustru om dette komiske fænomen da jeg kom hjem. Tænk, at nogle skrivebordstosser mente at de bedre end landmanden kunne vurdere, hvornår sæden skulle i jorden.

For et par dage siden, læste jeg så højt for hende om den seneste ”Krydsoverensstemmelsesregel”

(Til dem uden for landbruget – Krydsoverensstemmelse betyder, at landbrugere, der modtager direkte støtte eller tilskud, skal overholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand for at få udbetalt sin støtte/sit tilskud uden nedsættelse)

Det nye krav relaterer til: ”Forbud mod klipning af buskads og træer på landbrugsarealer i fuglenes yngletid”. I perioden 15. marts til 31. juli må der ikke foretages beskæring af buskads og træer på arealer, der er beliggende i markblok. Forbuddet omfatter ikke træer, der er rodfæstet uden for markblokken og på naturarealer”.

Oversat til dansk – hvis mit egetræ i remisen (hyggested for vildtet) har sat en gren lovlig langt ud over marken så den vil ramme sidespejlene på traktoren, så kan NaturErhverv give mig en straf (træk i tilskud, bøder og jeg ved ikke hvad), såfremt jeg i perioden 15. marts til 31. juli formaster mig til at skære en gren af. Ligger træet inde i haven eller nede i skoven (altså uden for en markblok), så kan jeg skære så tosset jeg vil hele året. Altså igen ren straffeaktion mod de pokkers bønder, der dyrker jorden!

Tilbage til Kazakhstan – da jeg var færdig med at læse højt, sagde min snusfornuftige kone: ” Jeg husker du var rystet over, at det i Kazakhstan var staten som bestemte såtidspunkt. Fortæl mig forskellen på det der foregår i Kazakhstan og de betingelser, danske bønder driver landbrug under”

Tja……:-)

Please like & share:

Landbo-stiletter på Facebook!

Prøv lige at klikke på dette link om de 30 kvinder (gift med landmænd), der har igangsat en FB-side. Det er et både friskt og godt initiativ – og et ærligt forsøg på at komme ud over rampen til befolkningen med deres budskab.

http://landbrugsavisen.dk/landbokvinder-p%C3%A5-facebook-med-positive-historier

På Facebook, kan du søge dem under Glade stiletter i landbruget.

Opret dig som medlem af gruppen – jeg tror det bliver spændende at se, hvad pigerne har gang i.

Godt gået 🙂

 

Please like & share:

Madens minister slår sig ned som brugsuddeler på Fyn

Den 23. november 2014 kunne man læse overskriften:

Chef til ansatte: Få 500 likes på Facebook og scor dobbelt løn

En brugsuddeler lovede i weekenden to ansatte, at de ville få fordoblet deres løn, hvis de fik 500 likes på Facebook.

Det hele handlede om, at Dagli’ Brugsen i Thyregod hold julefrokost og to tidligere medarbejdere skulle holde skansen, mens de andre festede løs – som en kombination af aflønning og – ikke mindst – markedsføringsstunt, fyrede den lokale brugsuddeler Jimmy Hansen dette opslag af.

Nu er det så Coops administrerende direktør, Peter Høgsted, der udfordrer fødevareminister Dan Jørgensen i en dyst på detailhandel. Ministeren får stillet SuperBrugsen i Hjallese til rådighed i fire uger, hvor han skal få flere kunder til at købe sunde, økologiske og dyrevelfærdsvenlige varer.

Budskabet er ok – Peter Høgsted mener, at Dan gør sig klog på detailhandlens indsats for ovennævnte, imens han som politiker er for optaget af, hvad detailhandlen skal gøre og for lidt af, hvad han – og de øvrige politikere – selv kan gøre (den er svær ikke at være enig i :-))

Men et markedsføringsstunt af de gode fra Coops side er hvad det er (set i min indsnævrede optik) og endnu mere marketing ligger der i, at Dan Jørgensen gud hjælpe mig har sagt ja tak til udfordringen!

Her er vist ingen tvivl om, at Dan tænker i likes på Facebook, end på Coops ve og vel. Man kunne vel mene, at Dan som ”madens minister” ikke har tid til sådan noget fis, men det bliver jo reelt også hans lakajer i ministeriet, som nu bruger en masse tid på at få ham fremhævet positivt.

Det bliver spændende, om Dan smider den danske konventionelle og saltede Lurpak på porten, til fordel for noget økosmør i fedtpapir – og som sikkert iflg. Dan kan spare grundvandet for adskillige ltr. gift (nu digter jeg). Eller hvordan han som butiksansvarlig vil svare Fru Hansen på, hvor hun finder noget soflæsk til nationalretten – det meste af det soflæsk vi steger til nationalretten er vel noget tysk importeret skrammel og ikke spor økologisk!

Måske kunne det inspirere andre til at invitere Dan ud i praktikken. Skulle en ko- eller svinebonde få lyst til at udfordre Dan som fodermester, ville det nok kun blive for en dag. Hvem ville vel være modig nok til at overlade ham sammen med en flok køer eller grise i længere tid. Min vurdering er, at Dan ville medbringe både kameramænd og en rådgiver fra Økologisk Landsforening, så de i samme hug kunne få lavet en reklamefilm om, hvordan dyrene burde lukkes løsJ

Jeg turde ikke engang overlade ham min ældste traktor, da jeg ville frygte den blev sat til at køre konventionel gylle ud på naboens økomark – eller strigle lærkereder ned.

Nå, spøg til side. Forleden skrev jeg, at konventionelt landbrug godt kunne lære noget af Økologisk Landsforenings markedsføringsevner – nu er jeg også misundelig på både Dan og Coop.

Hold fast, hvor er vi konventionelle bønder kedelige – vi er bare ikke gode til at servere historier på det niveau og opnå den positive presseomtale. Det kan højest blive til historien om en bonde der står til at koste banken 100 mio. eller et fjols der har skidt på fællesskab og ansvar, ved at importere ulovlig gødning eller lignende.

Please like & share:

Input-output-matricer

Det er et fedt ord – smag lige på det en ekstra gang: ”Input-output-matricer”…

Begrebet beskriver den effekt der fx ligger i, at hvert job i fødevareproduktionen afkaster masser af jobs af sig andre steder. Jævnfør artikel i JP Fredag den 13. marts 2015, endda især ”udkants Danmarks arbejdspladser”.

I artiklen gives et eksempel – når en mælkebonde producerer sin mælk, starter en lang kæde af jobs. Der kommer der en lastbil og henter mælken (chauffør, men der er jo også en der sælger lastbilen og servicerer den) o.s.v.

Der er masser af arbejde, som ligger forud for selve mælken – bygningen af stalden, bondens medarbejdere, fremstillingen af grovfoder (maskinstation, maskinhandlere), bygningen hvori produktionen foregår (projektering, murer, elektriker, smed o.s.v.), handel med foderstoffer og produktion/transport heraf, dyrlægen og vi kan blive ved.

Når Danmarks Statistik holder styr på sådan noget, så kaldes det altså Input-output-matricer.

Inden for den såkaldte (citeret fra JP-artiklen) fødevareklynge bestående af landbrug, gartnerier, fødevarevirksomheder, agro-industri m.m., er der omkring 170.000 arbejdspladser. For hver 100 jobs der skabes direkte i fødevareklyngen, opstår der indirekte 74 nye job o.s.v., o.s.v…..

Det er ikke ny viden for os, der enten er landmænd eller arbejder i tilknytning til landbruget – men jeg kunne måske godt finde et par politikere, som ikke helt har været opmærksom på denne input-output-effekt over tidJ

Se grafikken øverst i dette indlæg (også JP, men nu den 14. marts 2015), hvor emnet slagterilukninger og fyringer behandles. Her illustreres med rød kurve økonomien i svineproduktion (til venstre slagtesvin og til højre den samlede branche – altså inklusiv smågriseproduktion). Sådan en graf dækker naturligvis over store udsving mellem dem der ikke tjener penge og dem der gør – men et gennemsnit er et gennemsnit.

Man må undre sig over, hvad de danske svineproducenter egentlig har gang i! Hvorfor er de villige til at investere så store beløb i en produktion, som ikke (gennemsnit) hænger sammen, tage så stor risiko (gæld)? Man begynder næsten at tro, at de virkelig gør det for arbejdspladsernes skyld, men det kan man som landmand jo ikke købe brød for hos bageren. Det er først når den samlede effekt af produktionen (altså inklusiv følgeerhvervene) gøres op, at der kan købes brød!

Som det ser ud nu, er det de ansatte/afledte der køber brød, imens primærproducenterne sulter!

En vigtig pointe i artiklen er (se de blå søjler), at slagtningerne falder og eksporten af smågrise stiger markant. Det er heller ikke ny viden – men jeg tror budskabet er ved at slå igennem. Det koster på input-output-effekten og artiklen af den i øvrigt altid objektive JP journalist Lars Attrup fortæller også lidt af historien om, hvorfor smågrisene futter til fx Tyskland.

Lønnen (på slagterierne fx) er lavere, men samtidig er modtager de tyske landmænd massiv statsstøtte på en række punkter. Der kan nævnes substitueret elpris produceret via biogas eller solceller på staldtaget (kig selv når du kører en tur dernede), langt lempeligere miljøregler, hvilket fx betyder billigere foderproduktion (flere kg og mere protein i korn).

For ikke længe siden mente dansk landbrug (som jeg husker det), at man ville overleve indtjeningskrisen overfor de omkringliggende lande ved at fortsætte med at øge effektiviteten og investere i ny produktion – samtidig med at fx Tyskland stod stille i gamle bygninger og lav effektivitet. Der er sket det omvendte – dansk landbrugs bestræbelser er mere eller mindre blevet jordet ned af en række udefrakommende effekter, så indtjeningen er dårlig og gælden høj.

Lige nu taber vi til et naboland med gammeldags kvælstofregler og dårligere nettoudbytte i marken pr. kg input, end det en dansk landmand kan præstere.

Jeg fatter faktisk ikke, at I gider kære landmænd – men hvis I ikke gjorde, ville det have enorme konsekvenser på ”Input-output-matricen” i det lille land!

Please like & share:

Dan Jørgensen for pokker!

Der var ikke meget nyt, da fødevareminister Dan Jørgensen (S) i dag var kaldt i åbent samråd om landbrugets økonomiske situation.

Kort fortalt (stjålet fra Landbrugsavisen):

”Så nævnte han blandt andet, at en lovændring har gjort det muligt for AP Pension at investere i landbruget, og at der er åbnet op for midlertidig oplagring af svinekød. Han nævnte også, at regeringen har bevilget 300 mio. kr. i tilskud til kvægbruget og at Landbrugets Finansieringsbank nu kan yde etableringslån. Dan Jørgensen afviste at lempe på kravene til dyrevelfærd, og han agter heller ikke at lempe på gødningsregler eller pesticidafgifterne. Han afviste desuden at indføre et totalstop for nye byrder”

Dan, for pokker!!

Pensionselskabers investering – fint nok, men redder nok ikke lige noget i morgen! Midlertidig oplagring af svinekød – ja, men det er som at tisse i bukserne! 300 mio. til kvægbruget – skønt, men en liter vand koster stadig meget mere end en liter mælk (økologisk eller u-økologisk) o.s.v.

Med hensyn til gødningsregler og pesticidafgift – hmm, hvis nu de (sammen med et par andre ting) blev rettet til på et realistisk niveau, ville en bonde allerede fra dette forår og denne høst relativt hurtigt kunne vende minus til plus i marken og måske redde røven på sig selv – i stedet for at skulle bede om almisser. Men Dan vil end ikke love stop for nye byrder…..

Jeg gentager: ”Dan, for pokker”!!

Please like & share:

Lykketoft om politisk ansvar

Jeg hørte Mogens Lykketoft i radioen. Det var ret interessant, da han sagde:

”40 % af embedsmændene føler, at politikerne læner sig ind over dem, når der skal gives svar”

De næste han sagde, var også interessant:

”Det er ikke embedsmændenes ansvar, at der bliver givet korrekte svar – det er politikernes!”

Det er som sagt ret interessant – til tider oplever jeg det der sker lige modsat af Lykketoft’s udsagn!

Hvem læner sig ind over hvem, når der gives svar om fx kritik af analyseproblematikken i forbindelse med udtagning af prøve fra ”grundvand” og boringer?

Mig bekendt er kritikken rettet imod Miljøministeriet og GEUS, som står for udtagningen, men jeg erkender, at det er Fru Brosbøl der svarer.

Om svaret er korrekt (så befolkningen og de øvrige politikere kan stole på det), er altså også Fru Brosbøls opgave. Gad vide, om hun helt er sig sit ansvar bevidst der? 🙂

 

Please like & share:

Ytringsfrihed i debatten

Ytringsfrihed er på mode – godt for det.

Det er også på mode at diskutere, hvordan den skal bruges – og det har jeg lyst til i dag.

Det handler imidlertid om ytringerne i diverse debatter ført på nettet – fx efter artiklerne i Landbrugsavisen (webben), hvor man frit kan skrive en kommentar. Det kan være interessant læsning – og det kan sateme (undskyld mit sprog) også være det modsatte!

Der er generelt en lidt træls udvikling i gang. Der tages skrappere og skrappere metoder (sprog) i brug og det er som om en gruppe af de såkaldte ”topkommentatorer” er ved at sætte sig på debatten.

Når fx en artikel beskriver faldende antibiotikaforbrug, så roser det ene hold dette – og modstandergruppen står klar med et modhug om, at de imidlertid kan finde dokumentation for en stigning i antibiotikaforbruget. Ingen af dem er nødvendigvis hverken humoristiske eller saglige – men derimod oser ondskaben ud af debatindlæggene.

Det er ok at debatten bliver skarp, men jeg tror at alle os der ind i mellem (eller ofte) debatterer, bør læse vores egne tekster en gang i mellem – og sådan lige objektivt vurdere, om tonen nu også blev FOR skarp. Bare vent – jeg skal nok få fyret noget af på denne blog, som jeg ved en ekstra læsning efterfølgende selv synes var vel skarpt.

Til dem (og det gælder begge ”fløje”) der kun er på debatten for at svine hinanden personligt til, har jeg et citat af Abraham Maslow:

“Hvis det eneste værktøj du ejer er en hammer, begynder ethvert problem at ligne et søm.”

Skal vi tage et eksempel fra i dag?

Minister Dan har været ude med et ”charter for fødevarer”. Fødevareminister Dan Jørgensen og en række store detailkæder vil underskrive et fælles charter, der forpligter butikker til at sætte flere sunde, økologiske og lokale fødevarer på hylderne.

Og så er der en af topkommentatorerne der kommer på banen og smider sit første kort – jeg citerer:

”Hvorfor diktere forbrugerne til at købe nogle dårlige, bakteriefyldte, miljøskadende, dyremishandlede religiøse øko varer når de kan få bæredygtige kvalitetsvarer fra det konventionelle landbrug”.

”Jamen for hunne da, hvad mon afsenderen af sådan et debatindlæg egentlig forventer at få som svar fra den modsatte fløj? Er manden selvplager eller hvad!

Jeg er (som bekendt) ikke ubetinget øko-pro, men at påstå at økologiske varer er bakteriefyldte, miljøskadende, dyremishandlede o.s.v. i denne tone kan jo kun afføde én ting – en spand lort i hovedet fra den anden ”trosretning” (for lige at blive i det religiøse, som selvplageren også greb til i tilsviningen af økologien).

Det er ikke noget, der bidrager voldsomt positivt til noget som helst og man bliver da sin egen værste fjende.

Skulle forfatteren til ovenstående eksempel nogensinde finde mit indlæg her, så risikerer jeg to ting. Dels at få en tilsvarende sviner – dels at blive holdt øje med – for det kunne jo være, at jeg også gik for langt.

Kære læser – jeg kan godt lide at gå til stregen her på bloggen, men overskrider jeg den og kun bruger hammeren som værktøj, så må du gerne minde mig om det jeg skrev her:-)

 

 

Please like & share:

Stakkels NaturErhverv (NE)

Citat af ukendt forfatter:

“Tænker du for meget, vil du skabe problemer, der slet ikke eksisterede til at begynde med”

Det er ikke let at være NaturErhverv (se hvad NE er nederst i indlæg), som for ikke længe siden så nye kontrolproblemer tårne sig op. Den nye regel om at landmænd over 30 ha. skal have tre afgrøder sendte NE i tænkeboks – og det bliver svært.

Kontrolperioden bliver fra 1. juni til 31. juli – og begrundes fra NE ikke uventet i, at EU jo har forlangt, at der skal foregå kontrol.

Nu er det problemerne opstår (eller igen skabes af NE). De pokkers bønder kunne simpelthen finde på at høste en afgrøde, inden NE’s kontrolperiode starter. Og næsten endnu værre – hvis NE ikke kommer før den 30. juli, så kunne en eller anden sandjordsbonde dæl’me også have høstet sin kornafgrøde inden han er kontrolleret!!

Uha – jeg kan godt se problemet. I nogle helt få og nærmest enkeltstående tilfælde, så kan NE risikere ikke at have set afgrøden med egne kontroløjne. I værste fald, kan de ikke engang finde en stubrest fra den høstede mark, da der allerede er etableret en ny afgrøde (kunne i princippet være en af de mellem- eller efterafgrøder, som NE sætter meget pris på, er etableret tidligt)!

Det afleder p.t. diverse meddelelser fra NE, at nu skal vi huske at indberette rigtigt.

Fakta er, at alle landmænd lang tid før et evt. besøg fra NE, har siddet i timer med deres rådgiver. Dels for at finde ud af ikke at overtræde NE-regler – dels for at lave markplaner der både indeholder nok afgrøder inkl. den tredje. Alt er skemalagt OG INDSENDT til NE før den lovpligtige dato. Skulle NE være i tvivl om afgrødeplanen, kan de jo kigge i de papirer, som har kostet en formue at udarbejde. Ændrer planen sig, så er der en ny dato for indberetning af korrektionen – herefter binder bordet.

I Den store Danske fra Gyldendal står der om NE: (man er nødt til at søge lidt, da de første 25 sider på søgeordet NaturErhverv lidt overdrevet handler om de regler vi kan overtræde på en almindelig arbejdsdag)

“NaturErhvervstyrelsen, styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, oprettet 1.10.2011 ved en sammenlægning af FødevareErhverv, Fiskeridirektoratet og hovedparten af Plantedirektoratet. Styrelsen blev skabt for at sikre større sammenhæng i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris erhvervs- og miljøpolitik samt for at forbedre kundebetjeningen og sikre en mere effektiv drift”.

Den sidste der med ”at forbedre kundebetjeningen” vil jeg lige lade stå lidt… 🙂

Please like & share:

Idag skal vi lege JEOPARDY

Nu må du ikke snyde – løsningen står nederst!

”En virksomhed, der har samlet alle produktionsgrene i én organisation. En sværvægter inden for landbrugserhvervet.

En virksomhed, der er kendt for dets navn og brandkoncept, er synlige hos landmændene og øvrige interessenter.

Virksomheden er let genkendelig på, at den skriver Landbrug & Fødevarer i sit logo, men ikke er Landbrug & Fødevarer!

Virksomheden signalerer (iflg. dem selv, red.), at de er landbrugets- og fødevareerhvervets udviklingsenhed, der bidrager med løsninger, der skaber værdi for kunderne.

Virksomhedens navn er valgt, fordi det er let at udtale (endda på hovedsprogene) og fordi det udmærker sig ved, at det er hurtigt at afkode. Ordet fremstår som et billede – hvorfor det fungerer godt visuelt og dermed udgør et logo i sig selv.

Og så har virksomhedens nye navn rod i landbruget, idet ordet betyder kornmark, majs, afgrøde og vækst”

Og Jeopardy-spørgsmålet er:

”Hvad er SEGES?”

 

Da-daaaaaa, den havde du ikke lige set komme, hva!

For tiden hakker diverse journalister fra både TV og de øvrige medier sig igennem det nye navn/logo – og hver eneste gang, bliver de nødt til at forklare, hvad det egentlig er for en virksomhed, der oprindeligt stod bag.

Tydeligvis, fordi SEGES i sig selv og for menigmand ikke fortæller en høstblomst om, hvad det står for. Det havde passet bedre, til en ny mejetærskermodel.

Men jeg ønsker tillykke med det nye navn alligevel og skal nok bruge det. Landmændene rundt om må være stolte og glade for, at SEGES medarbejdere har haft tid til at udtænke dette fantastiske navn, imens de selv er ved at forbløde i §3 regler, vandområdeplaner og NaturErhverv udskejelser.

Der er et yndigt land på 4,3 mio. ha…….. 🙂

 

Please like & share:

“Kom så landmænd – nu kører øko-toget”

De kan faktisk det der med marketing inde i ØL – det kunne de konventionelle bønder godt lære noget af.

Det er faktisk en ret god overskrift – begået af Økologisk Landsforening (ØL) primo marts.  Selve artiklen er én lang gentagelse af de samme mantraer som makkerparret ”ØL & Dan” konstant hamrer løs på pressen (og befolkningen) med i denne tid.

Men pyt med det – det er ikke der fokus er i dette indlæg. Jeg har fokus på, at konventionelt landbrug kunne lære noget af ØL.

Jeg er ikke journalist (tydeligvis, vil nogen mene), men er der noget som ser ud til at virke – så er det GENTAGELSE, GENTAGELSE og atter GENTAGELSE!

Både ØL og politikerne anvender det rigtig meget og det gør de kun, fordi de har lært det som virkemiddel – og rent faktisk har succes med det. Det kan være hulens træls at høre på, hvis man har lidt kritisk sans og selv mener, at man bliver talt ned til på den måde, men lad det ligge.

Lad den dårlige historie ligge – dyrk den gode

Et andet virkemiddel ØL har taget til sig, er at lade den dårlige historie ligge – og dyrke den gode!

Et godt eksempel er konventionelt landbrugs manglende evne til at få gennemslag i den brede presse – på de gode historier. Dansk landbrug (konventionelt) leverer den ene rekord og succeshistorie efter den anden (gode varer, stor eksport og valutaindtjening, følgeerhverv o.s.v.). Det skriver man ofte om – internt i landbrugskredse. Man kommer bare ikke ud over rampen.

En af de få som kan deres kram på det område er ”frømændene fra DLF” (til de udenforstående, taler vi her om et af verdens mest succesrige – og dansk baserede – frøfirmaer ever!)

DLF hamrer derudaf med den gode historie om, hvordan de leverer græs til både VM i bold o.s.v. – og ikke en kæft stiller spørgsmål ved, hvad hulen der bliver gjort ved de græsplæner ude i verden (jeg kan betro jer, at de ikke får et lag økologisk hønsemøg for at blive grønne og de bliver ikke sprøjtet med et eller andet økologisk mikstur, som på mirakuløs vis får mælkebøtterne til at holde sig væk). Heller ikke et pip om, hvordan frøene til græsset er frembragt, selv om de naturligvis er dyrket efter moderne principper, med henblik på højt udbytte.

DLF kommer ud over rampen med fortællingen og opnår anerkendelse for deres virke – og sælger endnu mere næste år.

ØL kan det samme. Man forsømmer ikke at (gen) fortælle alle sine gode historier igen og igen. Samtidigt forstår man, at lade de dårlige historier ligge (fx den manglende næringsstofbalance og tilførsel af konventionel gylle).

Det klareste havvand siden 1989

Det landbrug, som står for den helt dominerende del af produktion og salg, er bagud på point her. Eksempel – debatten om nitrat i grund- og havvand, samt de formastelige konventionelles svineri med kvælstof kører lystigt som den plejer – og så læser jeg i pressen den 28/2 2015 noget i stil med: ”Svøm ud, det danske havvand er det klareste siden 1989”.

Hold nu kæ.. mand en god historie (det er endda en rapport udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet – det samme institut eller deres kollegaer er ellers ikke sene til at høvle bønderne for deres formodede udledning!)

Naturstyrelsen forklarer at man kan se 4,5 meter ned i vandet – og at det er rekordlangt. En biolog fra Forskningscentret Fjord og Bælt i Kerteminde supplerer den gode historie med, at der simpelthen er kommet mere liv i de danske farvande.

Der er ikke et øje tørt – og hvor meget har dansk landbrug (sådan med en bred kam) lige forstået at fremme den fortælling. Zero eller på dansk NUL!

Nu skal jeg jo slutte dette indlæg på et tidspunkt, men jeg kunne skrive en god succeshistorie over det emne (det er noget med lav udledningJ)

En sjælden undtagelse fra at lade den dårlige historie ligge, kom dog fra ØL her forleden.

Det var sagen med Fru Miljøminister Brosbøls udtalelse om, at det er i orden at økologer må dyrke §3 arealerne (en miljø-areal-definition) med anvendelse af konventionel gylle, selv om konventionelle bønder ikke må – fordi man gerne vil have flere økologiske arealer.

(se venligst den gemytlig mente illustration)

Her markerede Øko-formanden sig markant. ”Økologerne har ikke bedt om denne forskelsbehandling og ønsker ikke at få den” (frit citeret), var udmeldingen. Hvorfor gjorde formanden det – fordi de kan noget med presse i ØL og fordi de omgående så, hvordan denne sag kunne udvikle sig negativt.

Derfor greb man straks fat om nældens rod (det er man vant til i ØL, da nælder gerne gror i usprøjtede marker – rolig nu – det var bare for sjov)

God pressestil og god markedsføring. Tænk lidt over det inde hos Landbrug & Fødevare (der hvor mange bønder – endnu – er organiseret i fællesskab), inden I starter næste 60 mio. kroners ”fremtiden er ikke så sort” kampagne i TV.

Måske samme teknik kunne bruges, når ”modstanderne af konventionelt landbrug” (kan ikke lige definere dem bedre) en dag lancere en ny hjertesag, som giver fx produktionsmetoden et gok i nøden. Tænk på, om den kan håndteres anderledes end blot ved at gå i forsvar!

Nå, vi er tilbage hvor jeg begyndte – og jeg gentager: ”De kan noget med presse og markedsføring inde i ØL.

Illustration: Agerbondens cheftegner = en sød pige, som er dygtig til at tegne:-)

 

Please like & share:

90 forskere fra hele verden så på Hasselmus

dog uden at finde nogen!

I forbindelse med den 18 mio. dyre Hasselmus-passage ved Svendborg, har man foreløbig i 5 år ledt efter bare et lille-bitte spor af det lille kræ.

Det er ikke lykkedes endnu, men det bekymrer ikke de lærde – slet ikke den Ph.D. Senior scientist der bl.a. bliver interviewet i nedenstående klip. Læs løs – det er snart fredag og det er ret god underholdning – imens kan du tænke over, om man simpelthen kan tage skade af at gå længe i skole – og hvor meget ældreomsorg eller undervisningsmateriale man kan købe for 18 mio. + diverse til opfølgende undersøgelser.

Stupide idiot, tænker en enkelt læser (eller to) måske om mig!

Men man kan faktisk også betale mange landmænd for at lægge om til økologi for 18 mio. hvis det skulle være et mere spiseligt argument:-) God fornøjelse…værs’go at klikke

http://www.tv2fyn.dk/article/480472:Verdens-hasselmusforskere-besOeger-faunapassage

Please like & share:

Blå fodertønde koster 1.600 kroner i timen

Her er en god griner – eller skal man istedet græde? (se link herunder)

Det er vigtigt, at vi alle sammen gider at fortælle historien, når idiotien tager over. Dem der så er ansvarlige, skal så ikke grine – de skal naturligvis reagere og få rettet tingene til, så det fungerer.

Jeg er (nogenlunde) sikker på, at politikerne ikke ved, hvor tåbeligt en lov eller et reglement til tider kan udmynte sig – så naturligvis er de glade for at få det at vide!

Klik på linket og hyg dig:-)

http://www.maskinbladet.dk/artikel/eftersyn-bla-fodertonde-koster-1600-kroner-i-timen

 

Please like & share:

Øko eller U-øko?

Skal vi så lige få det der med Agerbondens tanker om øko/u-øko på plads?

Under siden ”Om Agerbonden” har jeg skrevet:

”Den økologiske tankegang tiltaler i høj grad Agerbonden, men som det af og til vil fremgå af diverse indlæg på bloggen, så er der nogle afgørende punkter i den økologiske ideologi, som til tider kan drille Agerbonden”.

Jeg havde oprindeligt den opfattelse, at økologi var en ideologi – en sådan lidt flippet tilgang med frygt for dit og dat. Over tid viste det sig fx, at der var sprøjtemidler, hvor nedbrydning ikke var helt så hurtig eller effektiv, som vi troede. Disse midler er løbende ryddet væk (forbudt) og det lader til at have været så effektivt, at vi ikke ser dem i grundvandet (se, den er ikke alle enige med mig i, men den tager vi længere nede i teksten:-))

Jeg fik en tro på at det økologiske projekt var fornuftigt som supplement til den konventionelle produktion – især, da grupper af forbrugere også viste interesse for at købe varerne, trods en merpris.

Jeg har mange gange sagt, at økologisk landbrugsproduktion, burde ses som en stor statsstøttet forsøgsmark, hvoraf vi forhåbentlig alle (øko og uøko) kan lære noget om hvordan vi skal gøre i fremtiden – når vi både vil dyrke og bevare jorden. Underforstået, det konventionelle landbrug kan lære noget af økologien og blive bedre på en række punkter.

Der tilbagestod lige et par hurdler, som økologerne dog nok skulle få løst (fx næringsstofbalancer og nok økologisk foder).

Så langt, så godt….

Med tiden har det økologiske projekt taget en helt ny drejning – der er gået politik i det og ideologi er for nogen ved at ændre sig til noget langt værre – fx nærmest afsky for den konventionelle produktion. Økologisk Landsforening har stærkere og stærkere ”dyrket” økologien som begreb – og har i den forbindelse ført en relativ skarp retorik, når forskellen mellem øko og konventionel skulle illustreres.

Samtidigt er der vedtaget den ene dispensation efter den anden – man har nemlig ikke rigtig fået knækket koden om fx næringsstofbalancen.

Men hva’ søren – målet helliger midlet – når nu der er gang i købslysten og politikerne supporter projektet, så er det da også irriterende at have det problem! Løsningen har været, at der langsomt er opstået en intern og for det meste relativt stiltiende accept af, at 100 % økologi slet ikke er 100 % økologi.

Således er økologisk dyrkning uden import af konventionel husdyrgødning nærmest illusorisk (bortset fra kvæghold/mælkeproduktion, som vel er det eneste sted økologien reelt kan bryste sig af at være i nærheden af 100 %).

Se, det driller Agerbonden – som med tiden faktisk får det sværere og sværere med den åbne holdning over for økologien! Nu generer det mig faktisk, når de pro-økologiske fremhæver sig selv på bekostning af det konventionelle landbrug – når de nu slet ikke (sådan groft set) har fået styr på deres smertensbørn (flertal valgt med vilje).

En tidligere embedsmand fra Miljøministeriet stod for nylig frem med påstanden om, at vi som befolkning er misinformeret om pesticidfundene i vort grundvand. Han står foreløbig ved sin påstand og der er åbenbart ikke nogen, der er klar til at sige, at han lyver. Så havde man vel lukket kæften på ham med en injuriesag…

Problemet skulle være (i den korte version), at hverken prøveudtagning eller databehandling tilsyneladende har været helt perfekt håndteret – onde tunger vil endda påstå, at resultaterne er manipulerede.

Vi har også en ny ”vandområdeplan” på vej, som kun læner sig op ad modelberegninger af fx udledningen af nitrat. Miljøministeriet ønsker i princippet ikke at ”måle efter”, om den faktiske udledning nu holder i forhold til modelberegningerne (Odense Fjord m.fl) – selv om konsekvensen for det konventionelle landbrug vil være katastrofale i store områder, såfremt næringsstoftilførslen skal endnu længere ned, end den “langt-under-behov-tildeling” vi har i dag.

Før nævnte embedsmand stiller nu oven i købet også spørgsmålstegn ved korrektheden af nitratmålingerne fra boringer, hører jeg på “vandrørene”!

Jeg vil som konventionel landmand ikke hænges ud for hverken at udlede nitrat eller forurene grundvandet, hvis det ikke er tilfældet og gider ikke høre påstande som: ”vidste du, at du skåner 750 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte, hvis du spiser en økologisk bøf i stedet for en konventionel” – hvis der ikke er hold i det!

Jeg gider ikke høre på, hvordan økologisk landbrug er bedre for alle mulige balancer, når økologisk dyrkning fx indebærer et enormt antal overharvninger til erstatning for kemisk ukrudtsbekæmpelse og enhver kan regne sig frem til, at CO2 udledningen fra alle disse traktortimer er langt højere pr. avlet kg afgrøde. Afgrøder, som i praksis overhovedet ikke for nuværende ville kunne fremstilles på et anstændigt udbytteniveau, hvis ikke det var for tilførsel af konventionel husdyrgødning. Den holder bare ikke hjem. Det er faktisk pinligt og det ville irritere mig at være økologisk landmand, blive rost af “omverdenen”, have politisk medvind o.s.v., samtidig med at jeg skulle ligge på knæ og banke på konventionelle landmænds dør for at få deres gylle.

Det ville klæde økologien at vokse organisk (for at blive i det økologiske sprog) og i tråd med at man får løst problemstillingerne omkring næringsstofbalancer med videre – og ikke blot vokser på baggrund af politisk medvind og tilskud.

Det økologiske princip om, at ”langsom vækst giver god smag”, burde også gælde for væksten i den økologiske produktion!

Økologien er uden tvivl kommet for at blive og godt for det. Der er også kunder til ”ægte” økologiske varer i et eller andet (prisfølsomt) omfang. Der findes landmænd, som kan finde stor glæde i at producere økologisk og det er jeg tryg ved – så længe det foregår på ”ærlig vis” og tilvæksten sker, uden tilførsel af alt muligt udefra og uden at argumentationen baseres på usaglige angreb på konventionel produktion. Det er sygt at høre Danmarks Naturfredningsforening fremture med, at konventionel gylle er fyldt med tungmetaller – og samtidigt argumentere for at Danmark dyrkes 100 procent økologisk – når det ikke kan lade sig gøre uden netop at tildele de økologiske arealer den førnævnte gylle.

Jeg tror også på, at det konventionelt landbrug til enhver tid skal være lydhør overfor den miljøeffekt det har på naturen og ikke kun have nej-hatten på, når det diskuteres. Vi kan også gøre det bedre – det viser historien.

Men jeg er ikke så naiv, at jeg tror at Danmark kan undvære hverken eksportindtægten, overskuddet på handelsbalancen eller de arbejdspladser, som følger med det konventionelle landbrugs aktiviteter.

Tag det roligt med udviklingen af økologien til den bliver 100 % og lad den koste det den koster. Det vil være fornuftigt, om man accepterer begge driftsformers berettigelse.

Selv økologer (herunder deres formand) undrer sig efterhånden over politikernes ønske om at ”økolisere” Danmark – senest at det skulle være økologer tilladt at gøde de såkaldte §3 arealer med konventionel husdyrgødning, selv om konventionelle landmænd har fået forbud mod sprøjtning og gødskning. Argumentationen skulle iflg. Fru miljøminister Brosbøl være, at ”det ikke har faglig begrundelse, men skyldes den sidende regerings ønske om at nå et vist økologisk areal inden 2021”.

Økologer lever på de konventionelles nåde – den dag kritikken bliver for meget og ingen ønsker at “dele” deres husdyrgødning med økologerne, bryder den danske (delvise) økologiske produktion sammen på et splitsekund!

Den mængde konventionel husdyrgødning som er på markedet i dag, kan sagtens forbruges på det konventionelle areal….

Så dæmp retorikken lidt, så økologien ikke skyder sig selv i foden i den gode sags tjeneste.

 

Please like & share:

Naturstyrelsen slår højgravide mink ihjel….

Naturstyrelsen viser i bedste sendetid, hvordan deres “supereffektive fælder” (deres egne ord) dræber mink ved at knuse deres hoved!

Er jeg forarget – nej ikke over at Naturstyrelsen jager den invasive amerikanske mink, men mere forarget over den følelsesladede debat der har været over aflivningen (eller rettere metoden) af nyfødte smågrise.

Det bliver let usagligt – men mon nogen reagerer tilsvarende aggressivt, når Naturstyrelsen i bedste sendetid (den 3/3 2015) tømmer minkfælder og stolt fortæller om, hvordan minkens hoved knuses?

Historien blev krydret med information om, at kræet oven i købet var en tæve (hun), som alt andet lige ville have født 4-5 hvalpe (unger) inden for de næste par dage – altså højgravid!!

Ja, den havde nok ikke gået i en svinestald, uden at verden (eller rettere Facebook) havde stået på den anden ende:-)

Inden jeg nu hidser nogen unyttigt højt op, så vær ikke i tvivl om at min holdning til evt. aflivning af smågrise er, at det skal foregå på korrekt vis. Men jeg venter spændt på, om der er en FB-storm på vej mod Naturstyrelsen over drabet på højgravide mink eller om det kun er det (tilsyneladende) indædte had mod danske svineproducenter, der kan få “stop dyremishandling nu” om af stolene:-)

 

 

 

Please like & share: