Kategoriarkiv: Det alvorlige hjørne

Interessante dispensationer og afslag fra NaturErhverv

Embedsmændene har ikke opdaget, at den nye fødevareminister har slået lidt mere forsonlige toner an i regeljunglen og administrationen af disse. ”SEGES” (Landmændenes fælles rådgivning) bøjer sig endda i støvet uden væsentlig protest!

I forrige blog-indlæg gjorde jeg mig sjov over Fødevarestyrelsens afslag af at køre et forsøg med søstjernemel som proteinkilde (læs selv). I samme forbindelse nævnte jeg, at styrelserne ellers i andre tilfælde ikke holder sig tilbage med dispensationer – således fik økologerne i dag forlænget den uøkologiske regel med, at de kan fortsætte med en procentdel uøkologisk foder og en stor mængde uøkologisk (70 N) husdyrgødning, hvis de – som det står angivet – mangler det..

MANGLER DET!!!!!! Sågú mangler de det!!!!

Det er jo fedt, at man sådan kan fortsætte det store økobedrag (hårde ord af en som jo faktisk går ind for 100 % økologi i det omfang markedet kan bære af egen vilje og købetrang).

Men bedraget vokser jo – der burde faktisk udsendes en pressemeddelelse til at de økologiske forbrugere (bedst udsendt af ”I love Øko” under Økologisk Landsforening) om at forbrugerne nu kan se frem til fortsat at skulle spise halvøkologisk til halvøkologisk Coop-pris, da det endnu engang har vist sig at økobalancen ikke er tilstede og ikke ser ud til at kunne skabes (jo, det kan den, men så bliver det under helt andre betingelser og til helt andre priser!)

Nå, men NaturErhverv har som skrevet står uden at blinke tildelt de sidste hellige endnu en dispensation.

Anderledes så det ud, da de stakkels majsbønder inderligt bad om at få en udsættelse af kravet om sådato for MFO (MiljøFokusOmråde!) græsudlæg i majsen (da vejret ikke har gjort det muligt at holde datoen).

Men nej, den gik ikke, da der iflg. NaturErhverv ”ikke var tale om en naturkatastrofe”. Hold nu kæft (undskyld mit sprog). Sikke en omgang teoretisk embedsmandsvrøvl. Spænd hjælmen og kom ud over rampen…

Nu kan de formastelige se frem til en bøde af kontrollanterne, hvis de indfinder sig – alt imens stanken af konventionel gylle breder sig fra økonaboens mark. Det er da paradoksalt, ikke?

MEN VED I, HVAD DET VÆRSTE ER? Det er dæl’me, at slapsvansene i SEGES blot kommenterer det som ærgerligt og beklageligt. Nu mener jeg ikke at en traktordemonstration eller lignende er vejen frem, men man må da håbe at M. Merrild og Co. har sendt en hilsen til Eva Kjær i samme forbindelse.

Det er jo ikke miljøskadeligt at flytte en dato for græs-isåning med en uge eller 14 dage. Det er vold på demokratiet, ikke at gøre det.

Please like & share:

Radikaliserede embedsmænd og forskere?

Trænger vi til et prøvevalg på Aarhus Universitet og Naturstyrelsen?

Det har altid været populært, at lave prøveafstemninger – fx på gymnasier eller på landbrugsskoler for den sags skyld.

Det er egentlig utroligt at man gider, da man jo kender resultatet på forhånd. Gymnasieeleverne ender med rødt flertal og landbrugsskoleeleverne med blåt – om de økologiske landbrugsskoler gør en undtagelse og ender rødt, skal jeg ikke kunne sige, men det er da tænkeligt. Nu er mit forslag om prøvevalg på Aarhus Universitet og i Naturstyrelsen egentlig også spild af tid, da resultatet vil være lige så sikkert som ammen i kirken!

I dag har jeg haft fornøjelsen af at læse et ”valg interview” af Finn Jørgensen på Møn. Finn er mælkeproducent og er vant til at komme tidligt op – så han var iflg. Landbrugsavisen en af de første på valgstedet.

Jeg kender faktisk en del til området, da jeg har boet der – og i øvrigt har haft fornøjelsen af at rende på jagt i Finns skønne naturområde. Finn er nok mælkeproducent og effektiv landmand, men i modsætning til ”nogens” opfattelse af sådanne, så tænker Finn i både produktion og natur. At plante hegn, bibeholdte vandhuller (gamle mergelgrave), plante remiser og skabe hjørner til naturens dyr har en plads i Finns hjerte, sammen med kærligheden til de 200 højtydende malkekøer.

Når jeg har været på jagt og vi krydser vandløbet tæt på Finns stalde, er talen ofte gået på miljø.  (og til Naturstyrelsens information, hedder det et vandløb, fordi der løber vand og at vandløbet leder vand – det er de ikke altid klar over – de tror det skal bremse vand – men det har ikke noget med denne sag at gøre)

Snakken har gået, da der er meget fin vandkvalitet i dette vandløb – trods det faktum, at det løber tæt på produktionsbygninger og for enden af store marker.

Fra de ca. 200 ha. af Finns jord (iflg. Landbrugsavisen) ender drænvandet med at blive afledt til Stege Nor – i øvrigt sammen med drænvandet fra mange andre marker på Møn.

Og hvordan har miljøet i Stege Nor det så?

Jo, se iflg. ”Natura 2000 basisanalyse 2016-2021” er alt ok – men nu er modelmagerne (bagmændene bag vandområdeplanerne, Aarhus Universitet m.v.) og embedsmændene i Naturstyrelsen kommet frem til et helt andet resultat:

”Det er er en algesuppe, hvor intet liv trives”!!

Skal Finn (og mange andre i det område) leve op til målene i vandområdeplanen som de lærde har modelberegnet sig frem til for at gøre Stege Nor sund igen (!), så betyder det iflg. Finn, at han skal braklægge 120 ha. af hans areal (390 ha. i alt).

Finn har længe søgt dialog med politikere og embedsmænd, for at få dem til at indse at noget er galt (det ved vi jo at det er, da ingen fysiske målinger påviser udledninger i nærheden af de modelberegnede) og at det vil få store konsekvenser – ikke bare for Finn og hans familie, men også for følgeerhvervene (læs i øvrigt om input-output-matricer i mit blogindlæg 15. marts 2015)

Tilbage til indledningen om de (miljø) radikaliserede embedsmænd og forskere – og prøvevalget. Finn kommenterer nemlig følgende til mikrofonen:

“Uanset farven på regeringen, vi får, så vil jeg håbe, at de vil være opmærksomme på, hvad embedsmændene går og laver. For det er jo embedsmændene, der laver politikken i det her land. Ved Stege Nor er det helt klart, at det er embedsmændene i Naturstyrelsen, der laver dem på en baggrund, der ikke er fagligt klar,” siger Finn Jørgensen.

Det er vist egentlig politikerne der skal drive politik og ikke omvendt…

Og jeg kan kun tilføje, at Stege Nor bare er et af de grove eksempler – de af os der udleder til Odense Fjord, Mariager Fjord o.s.v., kender også budskabet.

Imens vi forsøger os med høringssvar for at gøre opmærksom på problemet, sidder embedsmændene M/K i Naturstyrelsen og hygger sig med forberedelserne på, hvordan de vil finde de store mængder yderligere reduktion i en kvælstof (nitrat) udledning, som ikke er der! Det gør de for sig selv, for de har ikke behov for at spørge nogen om råd – slet ikke, hvis de ikke bryder sig om de råd de får. Så de tænker store tanker og i et andet indlæg den 10. marts skrev jeg:

“Tænker du for meget, vil du skabe problemer, der slet ikke eksisterede til at begynde med”

Det er vel her vi er – jeg håber at algesuppen ikke helt har sat sig på modelberegnernes hjerner og håber som Finn, at fornuften i sidste ende kommer til at råde….

Please like & share:

Valgkampens måske pinligste indslag

“Valg i privaten”

Under titlen ”Valg i privaten – et live-program der flytter valgdebatten helt ud i dagligstuerne” havde jeg forleden den chokerende oplevelse at se valgkampens måske indtil nu pinligste indslag på TV Lorry.

Selv om det kan være hårdt ved blodtrykket – og fatteevnen – så skulle du tage at klikke på nedenstående link og se med dine egne øjne.

http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2015/06/09?video_id=103911

Det er godt at se – se det hele….

Jeg har faktisk svært at beskrive min egen reaktion. Man sammensætter (bevidst?!) et hold økologiske ildsjæle (fantaster) og sætter dem op imod en venstremand (Flemming Damgaard Larsen, V) og en konservativ (Brian Mikkelsen, K), der i princippet ikke ved – og ikke interesserer sig en masse for landbrug.

De to ”blå” forsøger sig med et par forsigtige forsvar for den konventionelle produktion og eksportindtægterne – men kommer aldrig igennem over for flokken af totalitære venstreorienterede, der henslænger sig i drømme om fire øffer og kollektivlandbrug.

Langt henne tager Mikkelsen sig sammen og kommer med et statement om (frit citeret), at den tankegang der bliver lagt for dagen i indslaget, nok bedst er noget der kan drømmes om i en social rundkreds i Enhedslisten.

Helt ukritisk får de frelste lov at fyre både løgne og manipulationer af – fx den økologiske landmand (vært for gæsterne), Jørgen Holst som 9 min og 45 sek. inde i indslaget siger:

”Jeg synes det er forunderligt, at skatteyderne vil betale landmændene 2.200,- kr. pr. ha. for at sprøjte giftige pesticider ud som ender i grundvandet og for at overgøde jorden, som så ender (han mener nok nitrat) ude i fjorden så vi får iltsvind”

Jeg behøves vel ikke her at gøre det klart, at den holder ikke – altså den med pesticider i grundvand og overskudsgødning i fjorden…..?

Eller den økologiske svineproducent, som siger at han ”nyder at se hans grise lege, være ude ved dyrene, passe grise der får langt mindre medicin” (han sagde dog ikke INGEN medicin) og

– er I klar – ”I ØVRIGT IKKE HAR MRSA”

Ja, den behøves jeg vel heller ikke at kommentere – så mangler vi bare lige, at han påstod at økologiske grise heller ikke har halebid….

Nuvel – holdningerne har jeg ikke noget imod, lige som jeg jo ikke har noget imod økologi. Men nok har økologerne ikke noget (nok) økologisk gylle – men det her er ren øko-gylle at høre på og det i ufortyndet form.

Der skal dog også lyde lidt ros. Den økologiske svineproducent, som har grise uden MRSA accepterer at 92 % af danskerne fravælger økologi. Det var da noget af en indrømmelse – normalt fremhæver man at tallet af folk der vælger økologi nu er steget til 8 %,

Jeg kan så blot tilføje, at bortset fra lidt øko-eksport (som vi gør meget for – eller rettere er nød til, fordi danskerne ikke har købt nok øko), så efterspørger det store eksportmarked faktisk dansk konventionel produktion. Det gør de hovedsageligt, fordi dansk landbrug efter deres mening har:

  1. god dyrevelfærd
  2. høj fødevaresikkerhed
  3. lavt antibiotikaforbrug

Min samlede reaktion kan vel bedst beskrives som jeg egentlig altid ender med at beskrive kampen mellem øko og u-øko.

Hvorfor pokker skal det være sådan – der er jo MASSER af plads til begge produktionsgrene og sikkert også en del flere specialproduktioner.

Lad dog forbrugerne afgøre, hvad pokker de vil lægge i kurven, uden enten at gøre det til en skræmmekampagne mod konventionel produktion, eller til en uberettiget miljøhyldest til den økologiske produktion.

Jeg får lyst til (og har gjort det), at indklippe nedenstående fra et indlæg her på Agerbonden fra den 5. marts 2015:

Det ville klæde økologien at vokse organisk (for at blive i det økologiske sprog) og i tråd med at man får løst problemstillingerne omkring næringsstofbalancer med videre – og ikke blot vokser på baggrund af politisk medvind og tilskud.

Det økologiske princip om, at ”langsom vækst giver god smag”, burde også gælde for væksten i den økologiske produktion!

Økologien er uden tvivl kommet for at blive og godt for det. Der er også kunder til ”ægte” økologiske varer i et eller andet (prisfølsomt) omfang. Der findes landmænd, som kan finde stor glæde i at producere økologisk og det er jeg tryg ved – så længe det foregår på ”ærlig vis” og tilvæksten sker, uden tilførsel af alt muligt udefra og uden at argumentationen baseres på usaglige angreb på konventionel produktion. Det er sygt at høre Danmarks Naturfredningsforening fremture med, at konventionel gylle er fyldt med tungmetaller – og samtidigt argumentere for at Danmark dyrkes 100 procent økologisk – når det ikke kan lade sig gøre uden netop at tildele de økologiske arealer den førnævnte gylle.

Jeg tror også på, at det konventionelt landbrug til enhver tid skal være lydhør over for den miljøeffekt det har på naturen og ikke kun have nej-hatten på, når det diskuteres. Vi kan også gøre det bedre – det viser historien.

Men jeg er ikke så naiv, at jeg tror at Danmark kan undvære hverken eksportindtægten, overskuddet på handelsbalancen eller de arbejdspladser, som følger med det konventionelle landbrugs aktiviteter.

Tag det roligt med udviklingen af økologien til den bliver 100 % og lad den koste det den koster. Det vil være fornuftigt, om man accepterer begge driftsformers berettigelse.

Please like & share:

Åleglat embedsmand eller politiker?

Thomas Bruun Jessen turnererede i foråret landet rundt (forklædt?) som embedsmand.

Til en møderække om vandområdeplanerne, arrangeret af L&F / de lokale landboforeninger, havde jeg selv “fornøjelsen” at overvære den åleglatte “embedsmand” Thomas Bruun Jessen i aktion.

Det var faktisk ømt – og er ikke blevet mindre på det seneste, hvor samme “embedsmand” udtaler sig om de seneste rapporter om vandmiljøet, som ikke har været fremlagt før langt henne i processen om høringsrunder m.v.

Åleglat er manden. Uanset, hvad man forholder ham af urimeligheder og usikkerheder i grundlaget for de modelberegnede vandområdeplaner, henviser han til, at han da sørme stoler på forskerne på Århus Universitet og de ting de er kommet frem med.

Og nej-nej, det er slet ikke noget han og hans folk i Naturstyrelsen tager stilling til – de fremlægger det blot helt objektivt for politikerne, så disse kan træffe beslutninger (frit citeret).

Nu får Miljøstyrelsen som nævnt ovenfor så kritik af, at der langt henne i processen fremkommer data, som viser en langt større usikkerhed end der har været fremlagt (det vidste vi andre så godt i forvejen). Hvad svarer den glatte fyr?: “Der har været mange andre rapporter til rådighed og de sidste der er kommet, er ikke nødvendige for høringsprocessen”! Ikke nødvendige for høringsprocessen………

På det fynske møde, var der en markant landboforeningsmand fra Sjælland til stede. Han forfortalte “Ålen”, at med ansatte som ham i Naturstyrelsen, så var demokratiet reelt sat ud af funktion. Det var (ikke overraskende navnkundige Poul Fritzner (medlem af L&F’s primærbestyrelse), som kom med den melding – og man kan jo ikke give ham mere ret.

Den bandit til Thomas Bruun Jessen er jo ikke bare embedsmand – han er også politiker. Og han skal overhovedet ikke have holdninger til, hvorvidt vi finder det vigtigt at have adgang til rapporter og deres validitet – det skal han faktisk slet ikke blande sig i. Han er embedsmand (påstår han jo) og han har bare at ryste op med alt materiale – til tiden, hvilket er når det er færdigt. Så skal vi nok selv afgøre, om det er væsentligt eller ej.

Man fristes til at påstå, at ansatte på Århus Universitet, embedsmændene i Miljø/Naturstyrelsen o.s.v. driver mere politik end minister Brosbøl!!

 

Please like & share:

Farmer welfare is important too.

“Farmer welfare is important too” eller “Bondens velfærd er også vigtig”

Jeg var på en udendørs landbrugsmesse i Canada sidste år. Der kom nogle heftige byger, som drev folk i læ ind i mellem.

Det var faktisk ikke svært at finde ly – hvis ikke der var et telt i nærheden, kunne man uden at bukke sig, sagtens finde ly under en af de selvkørende sprøjter. Jo, der er ikke kun højt til loftet i Canada – der er også frihøjde på sprøjterne (se billede:-))

Imens vi ventede på at folk kom rundt på messen om morgenen, gav jeg mig til at bladre i de magasiner som blev delt rundt – heriblandt var ”Ontario Hog Farmer” juli/august 2014-nummeret.

En artikel med overskriften: ”Farmer welfare is important too” fangede mine øjne.

Mike Sheldon, formand for den engelske organisation ”Red Tractor Assurance” havde holdt indlæg på en konference i Winnipeg året før.

”Red Tractor Assurance” opsætter kort fortalt (du kan læse mere her http://www.redtractor.org.uk/home) anerkendte standarder i forskellige produktsektorer og på tværs af forsyningskæden.

Standarderne dækker fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, miljøbeskyttelse, sporbarhed og er et krav for at levere til mange af de store forhandlere i Storbritannien.

Standarderne starter før gården med fx foder og læggekartofler og dækker hele forsyningskæden fra gårde, husdyr og produkter, transport, auktioner og samlecentraler til mad og kødbehandling. Sheldon har i øvrigt en masse interessante synspunkter omkring dette – men den tager vi en anden gang.

Mike Sheldon udtalte, at i en verden med fuld opmærksomhed på dyrs rettigheder og velfærd, er det en udfordring at skære gennem retorikken og afdække, hvad der så er godt for landmanden.

”En hensigtsmæssig måde at sikre både dyrenes og landmandens velfærd på, er som udgangspunkt at betale landmanden en fair pris for sine produkter”.

Se, now we are talking, så den lader vi lige stå lidt og gentager:

”En hensigtsmæssig måde at sikre både dyrenes og landmandens velfærd på, er som udgangspunkt at betale landmanden en fair pris for sine produkter”.

Det er vel meget aktuelt oven på dagens store nyhed – en (selv)tilfreds Henrik Sass Larsen kunne fortælle, at der er en ny finansieringsfond på vej til landbruget:

“Landbrugs- og fødevareerhvervet har stor betydning for dansk økonomi. Sunde landbrug skaber grundlag for modernisering og øgede investeringer i landbrugs- og fødevareerhvervet til gavn for vækst og arbejdspladser i hele Danmark.” “Det er lykkes at opnå enighed med landbruget og den finansielle sektor om en fælles indsats, der vil styrke udviklingen i landbruget, og som bygger oven på vores Vækstplan for fødevarer.

Den forhenværende brugsuddeler Dan Jørgensen supplerede prompt, at han var både glad og stolt (der er vist ved at gå politikerinflation i det udtryk) – og undlod ikke at minde om, at han ”netop har igangsat en række initiativer”, herunder ”Vækstplan for fødevarer” (som ingen aner hvad handler om og ingen har set nogen konsekvens af eller penge fra!!), samt have sat ekstra skub i investeringslysten med bl.a. 850 mio. kr. til nye bæredygtige stalde.

Ikke noget at sige til, at kritikken allerede hagler ned over Sass og Øko-Dan.

De fleste kommentarer går på, at det var bedre at lette landbrugets rammevilkår og lade bønderne tjene deres egne penge, frem for dette fordelingscirkus (sidstnævnte fra Øko-Dans side er jo helt tosset – det er penge han har opkrævet fra landbruget, som han nu fordeler rundt!)

L&F forholder sig pr. tradition nogenlunde positivt – denne gang nok på grund af elementet med konkurstruede landbrugsbedrifter – men i de sidste linjer af deres pressekommentar lyder det dog:

”Danske landmænd og fødevarevirksomheder kan kun være med på det globale marked, hvis vi får samme vilkår som vores konkurrenter. Det nytter ikke med danske særregler og ekstraomkostninger – vi skal have miljøregler og afgiftsniveau på niveau med vores nabolande” (Martin Merrild).

Ja, vi skal have noget ”Farmer welfare” skal vi – start med at betale landmanden en fair pris for produkterne og giv fornuftige rammevilkår – så behøves Dan & Co. i mindre grad at løbe rundt med nødhjælpstasken på den lange bane – og det bliver meget sjovere!

 

 

 

Please like & share:

Grund-vand-vid

Anledningen til overskriften er – som så mange gange før – vort højt elskede grundvand. Holder man sig til fakta, så viser alle målinger at der er styr på landbrugskemien – i modsætning til visse punktforureninger fra lossepladser m.v. og i særdeleshed i modsætning til, at de midler man finder i grundvandet ikke var landbrugskemikalier, men det vi over en kam kan kalde ”gårdspladsmidler” og som i øvrigt blev anvendt på banelegemer af DSB gennem mange år.

At der af og til blæses til alarm om fund af pesticider i grundvandet kan man ikke tage seriøst, så længe der er tvivl om, hvor reelt der tages prøver og hvordan data behandles.

Embedsmændene i Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen nu er gået helt amok og har jaget kommunerne en skræk i livet – og så sandelig, om det ikke netop er landbrugsjord de har sendt dem ud at købe op/beskytte/tilplante med skov/gøre økologisk og hvad de ellers kan finde på af narrestreger. Jeg tænker bare – okay, det er der, det rene vand findes – nede under mit pløjelag. Det er jeg da ganske godt tilfreds med og landmænd er dermed ikke kun fødevareproducenter – de producerer ligefrem rent grundvand ved at dyrke jorden med anvendelse af både kunstgødning og kemi. Interessant:-)

Jeg skal dog indskyde, at det er udmærket at vi i dette land har en skarp holdning til, hvilke midler der er i anvendelse og at vi holder øje med, hvordan de nedbrydes – herunder, at vi er konsekvente med at udfase produkter, der ikke er i orden. Ikke engang en landmand ønsker at drikke forurenet grundvand – det er netop derfor jeg mener, at der nu er tale om ”overkill” så det basker!

Herunder, har jeg tilladt mig at kopiere Effektivt Landbrugs leder fra den 28. april direkte ind på min blog (jeg har ikke spurgt om lov, men det går nok). Lederen sætter lidt perspektiv på hysteriet – god læselyst, hvis du ikke allerede har læst den i Effektivt Landbrug. Den tåler dog sagtens at blive læst igen.

Intern overimplementering

”IF IT AIN’t broke, don’t fix it” hedder et engelsk udtryk. Hvis der ikke er noget galt, hvorfor så reparere det, lyder det på dansk og kan vel også oversættes til at undlade at bruge ekstra penge og ressourcer på noget, der allerede er sikret.

VI VIL DENNE gang sende vores utvetydige medfølelse til kommunalpolitikerne og hylde deres bestræbelser på at få budgetterne til at nå sammen. Det er ikke nemt, og der er masser af opgaver, der kunne tåle mere opmærksomhed. Toiletterne i folkeskolerne, undervisningen, åbningstiderne i daginstitutionerne, ældreplejen, huller i asfalten på de kommunale småveje, udskiftning af kloaknettets ældste strækninger, sagsbehandlingstiderne og meget, meget mere.

NU KOMMER DER så endnu et område, de friske mænd og kvinder i kommunerne kan kaste sig over og medtage i prioriteringen af de kommunale midler. I en vejledning til kommunerne og vandforsyningsselskaberne anmodes kommunerne nu om at udbygge indsatsplanerne for at beskytte grundvandet. I en detaljeret 40 sider lang vejledning forklares nu, hvordan der i de enkelte kommuner skal beskrives og iværksættes indsatsplaner, samt hvilke – ganske omfattende – indsatsplaner, der udføres af regionerne og af staten, der allerede har lagt mange ressourcer i kortlægning og beskrivelser.

GRUNDLÆGGENDE ER DER tale om først at opfinde og derefter at nedkæmpe trusler. Hvis ikke truslerne mod grundvandet synes stærke nok set fra de kommunale skriveborde, er der masser af hjælp at hente i den nye vejledning. Kommunale medarbejdere og kommunalbestyrelsesmedlemmer opfordres nærmest til at gå ind i en neurotisk angsttilstand for at forestille sig det, der kan gå galt i vandindvindingsområderne og potentielle vandindvindingsområder, for derefter at udarbejde handlingsplaner mode den trussel, fantasierne har frembragt.

DET KAN VÆRE svært at tage det helt alvorligt og bruge masser af mandskabs- og bureaukrati-timer på den grundvandsbeskyttelse, vi hylder os selv at have allerede. Således skriver Naturstyrelsen i vejledningens første linjer:” Vi har en unik tilstand, hvor dvi kan drikke vores grundvand stort set ubehandlet med kun anvendelse af simple rensning”. Vi spørger stilfærdigt, om der findes nogen som helst ude i landskabet, hos stat, regioner, kommuner, virksomheder, organisationer, styrelser eller andre, der har ytret ønsker om at ville true vort grundvand? Er det russerne, amerikanerne, eller hvem er det egentlig, der vil ødelægge vort grundvand?

 

 

Please like & share:

Sædvanlig dårlig journalistik

Mikro-plast i øl og honning

Det var dagens tema i radioen og her til aften glæder jeg mig til at få en ordentlig forklaring på TV, når emnet kommer under behandling der.

Se – det med den såkaldte Mikro-plast alle mulige steder, kan være en alvorlig sag. Så fortjente den vel også en ordentlig behandling i radioen. Men nej, jagten på den gode overskrift var vigtigere, hvorfor det lød: “Mikro-plast i øl og honning”

Indslagene handlede så om forbruget af disse små plastik-atomer (selvopfundet ord) og hvordan de anvendes (iøvrigt helt unødvendigt!) overalt i shampoo, plastikposer o.s.v. Hvordan driftherrerne på renseanlæg ikke har den mindste idé om, hvordan og hvor meget problemet fylder – men at det nok kommer fra tandpasta (!) og vores tøj (skyllevandet fra vaskemaskinen)…..

Men ikke på noget tidspunkt gjorde journalisterne sig den ulejlighed at få svaret på, hvordan hulen skidtet så havner i øl og honning!! Gad nok vide, om det også er i økologisk øl og honning:-)

To kommentarer – dårlig journalistik og vi må i almindelighed mere og mere undre os over, hvad industrien putter i vores varer – og endnu mere om, hvad forbrugerne skyller ud i lokummet. Det kan vise sig at være værre end bøndernes forbrug af antibiotika og gødning – uha, uha 🙂

Please like & share:

Vandområdeplan lukker fynske landbrug – Fiktion siger minister!

Miljøministeren er ærgerlig – det er jeg også!

Klik på nedenstående link og bliv underholdt af Miljøminister Brosbøl, som er ærgerlig over at fynske bønder – og jeg citerer – fører: “skræmmekampagner baseret på helt fiktive regnestykker!”

Det ville da klæde Fru Brosbøl, om hun så kom med hendes version af regnestykket – indtil da, vil vi fynske bønder med en noget tom fornemmelse tilså markerne forår 2015 – uvidende om, hvorvidt vandområdeplanen vil føre til lukning af ens ejendom. Læg mærke til, hvor tom Lars Landmand på indslaget er i øjnene, når han konstaterer at det her ganske enkelt medfører at han lukker ned, såfremt det gennemføres!

 

Det er vi ærgerlig over Fru Brosbøl – og du håndterer ikke det her på et værdigt niveau. Bliver den gennemført, kan du roligt finde den gamle sætning fra fagforeningsbossen Thomas Nielsen frem – da har I nemlig “Sejret ad helvede til” (Thomas Nielsen tilføjede i enden af sætningen “godt”, men det bliver ikke tilfældet her).

Bare for at trampe lidt i det, så vil 20 % reduktion af husdyrproduktionen, ud over lukning af konventionelle landbrug, også give de lokale økologer endnu større problemer med at skaffe konventionel gylle til at dyrke “økologisk”.

Øverst kan I nyde synet af økologiske rabarber, der fik en gang staldmøg den anden dag. Sådan bare for at minde om, at selv økologiske afgrøder skal have kvælstof. Når man hører Øko-Dan og Fru Brosbøl, forledes man jo næsten til at tro, at sådan noget gror ud af det blå!

http://www.tv2fyn.dk/article/504335?autoplay=1&video_id=80682

Please like & share:

Kazakhstanske tilstande

Skrivebordstosserne huserer igen

Da jeg besøgte Kazakhstan i 2011, morede det mig meget, at det var staten som fastlagde det tilladte såtidspunkt. Jeg fortalte bredvilligt til min hustru om dette komiske fænomen da jeg kom hjem. Tænk, at nogle skrivebordstosser mente at de bedre end landmanden kunne vurdere, hvornår sæden skulle i jorden.

For et par dage siden, læste jeg så højt for hende om den seneste ”Krydsoverensstemmelsesregel”

(Til dem uden for landbruget – Krydsoverensstemmelse betyder, at landbrugere, der modtager direkte støtte eller tilskud, skal overholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand for at få udbetalt sin støtte/sit tilskud uden nedsættelse)

Det nye krav relaterer til: ”Forbud mod klipning af buskads og træer på landbrugsarealer i fuglenes yngletid”. I perioden 15. marts til 31. juli må der ikke foretages beskæring af buskads og træer på arealer, der er beliggende i markblok. Forbuddet omfatter ikke træer, der er rodfæstet uden for markblokken og på naturarealer”.

Oversat til dansk – hvis mit egetræ i remisen (hyggested for vildtet) har sat en gren lovlig langt ud over marken så den vil ramme sidespejlene på traktoren, så kan NaturErhverv give mig en straf (træk i tilskud, bøder og jeg ved ikke hvad), såfremt jeg i perioden 15. marts til 31. juli formaster mig til at skære en gren af. Ligger træet inde i haven eller nede i skoven (altså uden for en markblok), så kan jeg skære så tosset jeg vil hele året. Altså igen ren straffeaktion mod de pokkers bønder, der dyrker jorden!

Tilbage til Kazakhstan – da jeg var færdig med at læse højt, sagde min snusfornuftige kone: ” Jeg husker du var rystet over, at det i Kazakhstan var staten som bestemte såtidspunkt. Fortæl mig forskellen på det der foregår i Kazakhstan og de betingelser, danske bønder driver landbrug under”

Tja……:-)

Please like & share:

Input-output-matricer

Det er et fedt ord – smag lige på det en ekstra gang: ”Input-output-matricer”…

Begrebet beskriver den effekt der fx ligger i, at hvert job i fødevareproduktionen afkaster masser af jobs af sig andre steder. Jævnfør artikel i JP Fredag den 13. marts 2015, endda især ”udkants Danmarks arbejdspladser”.

I artiklen gives et eksempel – når en mælkebonde producerer sin mælk, starter en lang kæde af jobs. Der kommer der en lastbil og henter mælken (chauffør, men der er jo også en der sælger lastbilen og servicerer den) o.s.v.

Der er masser af arbejde, som ligger forud for selve mælken – bygningen af stalden, bondens medarbejdere, fremstillingen af grovfoder (maskinstation, maskinhandlere), bygningen hvori produktionen foregår (projektering, murer, elektriker, smed o.s.v.), handel med foderstoffer og produktion/transport heraf, dyrlægen og vi kan blive ved.

Når Danmarks Statistik holder styr på sådan noget, så kaldes det altså Input-output-matricer.

Inden for den såkaldte (citeret fra JP-artiklen) fødevareklynge bestående af landbrug, gartnerier, fødevarevirksomheder, agro-industri m.m., er der omkring 170.000 arbejdspladser. For hver 100 jobs der skabes direkte i fødevareklyngen, opstår der indirekte 74 nye job o.s.v., o.s.v…..

Det er ikke ny viden for os, der enten er landmænd eller arbejder i tilknytning til landbruget – men jeg kunne måske godt finde et par politikere, som ikke helt har været opmærksom på denne input-output-effekt over tidJ

Se grafikken øverst i dette indlæg (også JP, men nu den 14. marts 2015), hvor emnet slagterilukninger og fyringer behandles. Her illustreres med rød kurve økonomien i svineproduktion (til venstre slagtesvin og til højre den samlede branche – altså inklusiv smågriseproduktion). Sådan en graf dækker naturligvis over store udsving mellem dem der ikke tjener penge og dem der gør – men et gennemsnit er et gennemsnit.

Man må undre sig over, hvad de danske svineproducenter egentlig har gang i! Hvorfor er de villige til at investere så store beløb i en produktion, som ikke (gennemsnit) hænger sammen, tage så stor risiko (gæld)? Man begynder næsten at tro, at de virkelig gør det for arbejdspladsernes skyld, men det kan man som landmand jo ikke købe brød for hos bageren. Det er først når den samlede effekt af produktionen (altså inklusiv følgeerhvervene) gøres op, at der kan købes brød!

Som det ser ud nu, er det de ansatte/afledte der køber brød, imens primærproducenterne sulter!

En vigtig pointe i artiklen er (se de blå søjler), at slagtningerne falder og eksporten af smågrise stiger markant. Det er heller ikke ny viden – men jeg tror budskabet er ved at slå igennem. Det koster på input-output-effekten og artiklen af den i øvrigt altid objektive JP journalist Lars Attrup fortæller også lidt af historien om, hvorfor smågrisene futter til fx Tyskland.

Lønnen (på slagterierne fx) er lavere, men samtidig er modtager de tyske landmænd massiv statsstøtte på en række punkter. Der kan nævnes substitueret elpris produceret via biogas eller solceller på staldtaget (kig selv når du kører en tur dernede), langt lempeligere miljøregler, hvilket fx betyder billigere foderproduktion (flere kg og mere protein i korn).

For ikke længe siden mente dansk landbrug (som jeg husker det), at man ville overleve indtjeningskrisen overfor de omkringliggende lande ved at fortsætte med at øge effektiviteten og investere i ny produktion – samtidig med at fx Tyskland stod stille i gamle bygninger og lav effektivitet. Der er sket det omvendte – dansk landbrugs bestræbelser er mere eller mindre blevet jordet ned af en række udefrakommende effekter, så indtjeningen er dårlig og gælden høj.

Lige nu taber vi til et naboland med gammeldags kvælstofregler og dårligere nettoudbytte i marken pr. kg input, end det en dansk landmand kan præstere.

Jeg fatter faktisk ikke, at I gider kære landmænd – men hvis I ikke gjorde, ville det have enorme konsekvenser på ”Input-output-matricen” i det lille land!

Please like & share:

Dan Jørgensen for pokker!

Der var ikke meget nyt, da fødevareminister Dan Jørgensen (S) i dag var kaldt i åbent samråd om landbrugets økonomiske situation.

Kort fortalt (stjålet fra Landbrugsavisen):

”Så nævnte han blandt andet, at en lovændring har gjort det muligt for AP Pension at investere i landbruget, og at der er åbnet op for midlertidig oplagring af svinekød. Han nævnte også, at regeringen har bevilget 300 mio. kr. i tilskud til kvægbruget og at Landbrugets Finansieringsbank nu kan yde etableringslån. Dan Jørgensen afviste at lempe på kravene til dyrevelfærd, og han agter heller ikke at lempe på gødningsregler eller pesticidafgifterne. Han afviste desuden at indføre et totalstop for nye byrder”

Dan, for pokker!!

Pensionselskabers investering – fint nok, men redder nok ikke lige noget i morgen! Midlertidig oplagring af svinekød – ja, men det er som at tisse i bukserne! 300 mio. til kvægbruget – skønt, men en liter vand koster stadig meget mere end en liter mælk (økologisk eller u-økologisk) o.s.v.

Med hensyn til gødningsregler og pesticidafgift – hmm, hvis nu de (sammen med et par andre ting) blev rettet til på et realistisk niveau, ville en bonde allerede fra dette forår og denne høst relativt hurtigt kunne vende minus til plus i marken og måske redde røven på sig selv – i stedet for at skulle bede om almisser. Men Dan vil end ikke love stop for nye byrder…..

Jeg gentager: ”Dan, for pokker”!!

Please like & share:

Ytringsfrihed i debatten

Ytringsfrihed er på mode – godt for det.

Det er også på mode at diskutere, hvordan den skal bruges – og det har jeg lyst til i dag.

Det handler imidlertid om ytringerne i diverse debatter ført på nettet – fx efter artiklerne i Landbrugsavisen (webben), hvor man frit kan skrive en kommentar. Det kan være interessant læsning – og det kan sateme (undskyld mit sprog) også være det modsatte!

Der er generelt en lidt træls udvikling i gang. Der tages skrappere og skrappere metoder (sprog) i brug og det er som om en gruppe af de såkaldte ”topkommentatorer” er ved at sætte sig på debatten.

Når fx en artikel beskriver faldende antibiotikaforbrug, så roser det ene hold dette – og modstandergruppen står klar med et modhug om, at de imidlertid kan finde dokumentation for en stigning i antibiotikaforbruget. Ingen af dem er nødvendigvis hverken humoristiske eller saglige – men derimod oser ondskaben ud af debatindlæggene.

Det er ok at debatten bliver skarp, men jeg tror at alle os der ind i mellem (eller ofte) debatterer, bør læse vores egne tekster en gang i mellem – og sådan lige objektivt vurdere, om tonen nu også blev FOR skarp. Bare vent – jeg skal nok få fyret noget af på denne blog, som jeg ved en ekstra læsning efterfølgende selv synes var vel skarpt.

Til dem (og det gælder begge ”fløje”) der kun er på debatten for at svine hinanden personligt til, har jeg et citat af Abraham Maslow:

“Hvis det eneste værktøj du ejer er en hammer, begynder ethvert problem at ligne et søm.”

Skal vi tage et eksempel fra i dag?

Minister Dan har været ude med et ”charter for fødevarer”. Fødevareminister Dan Jørgensen og en række store detailkæder vil underskrive et fælles charter, der forpligter butikker til at sætte flere sunde, økologiske og lokale fødevarer på hylderne.

Og så er der en af topkommentatorerne der kommer på banen og smider sit første kort – jeg citerer:

”Hvorfor diktere forbrugerne til at købe nogle dårlige, bakteriefyldte, miljøskadende, dyremishandlede religiøse øko varer når de kan få bæredygtige kvalitetsvarer fra det konventionelle landbrug”.

”Jamen for hunne da, hvad mon afsenderen af sådan et debatindlæg egentlig forventer at få som svar fra den modsatte fløj? Er manden selvplager eller hvad!

Jeg er (som bekendt) ikke ubetinget øko-pro, men at påstå at økologiske varer er bakteriefyldte, miljøskadende, dyremishandlede o.s.v. i denne tone kan jo kun afføde én ting – en spand lort i hovedet fra den anden ”trosretning” (for lige at blive i det religiøse, som selvplageren også greb til i tilsviningen af økologien).

Det er ikke noget, der bidrager voldsomt positivt til noget som helst og man bliver da sin egen værste fjende.

Skulle forfatteren til ovenstående eksempel nogensinde finde mit indlæg her, så risikerer jeg to ting. Dels at få en tilsvarende sviner – dels at blive holdt øje med – for det kunne jo være, at jeg også gik for langt.

Kære læser – jeg kan godt lide at gå til stregen her på bloggen, men overskrider jeg den og kun bruger hammeren som værktøj, så må du gerne minde mig om det jeg skrev her:-)

 

 

Please like & share:

“Kom så landmænd – nu kører øko-toget”

De kan faktisk det der med marketing inde i ØL – det kunne de konventionelle bønder godt lære noget af.

Det er faktisk en ret god overskrift – begået af Økologisk Landsforening (ØL) primo marts.  Selve artiklen er én lang gentagelse af de samme mantraer som makkerparret ”ØL & Dan” konstant hamrer løs på pressen (og befolkningen) med i denne tid.

Men pyt med det – det er ikke der fokus er i dette indlæg. Jeg har fokus på, at konventionelt landbrug kunne lære noget af ØL.

Jeg er ikke journalist (tydeligvis, vil nogen mene), men er der noget som ser ud til at virke – så er det GENTAGELSE, GENTAGELSE og atter GENTAGELSE!

Både ØL og politikerne anvender det rigtig meget og det gør de kun, fordi de har lært det som virkemiddel – og rent faktisk har succes med det. Det kan være hulens træls at høre på, hvis man har lidt kritisk sans og selv mener, at man bliver talt ned til på den måde, men lad det ligge.

Lad den dårlige historie ligge – dyrk den gode

Et andet virkemiddel ØL har taget til sig, er at lade den dårlige historie ligge – og dyrke den gode!

Et godt eksempel er konventionelt landbrugs manglende evne til at få gennemslag i den brede presse – på de gode historier. Dansk landbrug (konventionelt) leverer den ene rekord og succeshistorie efter den anden (gode varer, stor eksport og valutaindtjening, følgeerhverv o.s.v.). Det skriver man ofte om – internt i landbrugskredse. Man kommer bare ikke ud over rampen.

En af de få som kan deres kram på det område er ”frømændene fra DLF” (til de udenforstående, taler vi her om et af verdens mest succesrige – og dansk baserede – frøfirmaer ever!)

DLF hamrer derudaf med den gode historie om, hvordan de leverer græs til både VM i bold o.s.v. – og ikke en kæft stiller spørgsmål ved, hvad hulen der bliver gjort ved de græsplæner ude i verden (jeg kan betro jer, at de ikke får et lag økologisk hønsemøg for at blive grønne og de bliver ikke sprøjtet med et eller andet økologisk mikstur, som på mirakuløs vis får mælkebøtterne til at holde sig væk). Heller ikke et pip om, hvordan frøene til græsset er frembragt, selv om de naturligvis er dyrket efter moderne principper, med henblik på højt udbytte.

DLF kommer ud over rampen med fortællingen og opnår anerkendelse for deres virke – og sælger endnu mere næste år.

ØL kan det samme. Man forsømmer ikke at (gen) fortælle alle sine gode historier igen og igen. Samtidigt forstår man, at lade de dårlige historier ligge (fx den manglende næringsstofbalance og tilførsel af konventionel gylle).

Det klareste havvand siden 1989

Det landbrug, som står for den helt dominerende del af produktion og salg, er bagud på point her. Eksempel – debatten om nitrat i grund- og havvand, samt de formastelige konventionelles svineri med kvælstof kører lystigt som den plejer – og så læser jeg i pressen den 28/2 2015 noget i stil med: ”Svøm ud, det danske havvand er det klareste siden 1989”.

Hold nu kæ.. mand en god historie (det er endda en rapport udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet – det samme institut eller deres kollegaer er ellers ikke sene til at høvle bønderne for deres formodede udledning!)

Naturstyrelsen forklarer at man kan se 4,5 meter ned i vandet – og at det er rekordlangt. En biolog fra Forskningscentret Fjord og Bælt i Kerteminde supplerer den gode historie med, at der simpelthen er kommet mere liv i de danske farvande.

Der er ikke et øje tørt – og hvor meget har dansk landbrug (sådan med en bred kam) lige forstået at fremme den fortælling. Zero eller på dansk NUL!

Nu skal jeg jo slutte dette indlæg på et tidspunkt, men jeg kunne skrive en god succeshistorie over det emne (det er noget med lav udledningJ)

En sjælden undtagelse fra at lade den dårlige historie ligge, kom dog fra ØL her forleden.

Det var sagen med Fru Miljøminister Brosbøls udtalelse om, at det er i orden at økologer må dyrke §3 arealerne (en miljø-areal-definition) med anvendelse af konventionel gylle, selv om konventionelle bønder ikke må – fordi man gerne vil have flere økologiske arealer.

(se venligst den gemytlig mente illustration)

Her markerede Øko-formanden sig markant. ”Økologerne har ikke bedt om denne forskelsbehandling og ønsker ikke at få den” (frit citeret), var udmeldingen. Hvorfor gjorde formanden det – fordi de kan noget med presse i ØL og fordi de omgående så, hvordan denne sag kunne udvikle sig negativt.

Derfor greb man straks fat om nældens rod (det er man vant til i ØL, da nælder gerne gror i usprøjtede marker – rolig nu – det var bare for sjov)

God pressestil og god markedsføring. Tænk lidt over det inde hos Landbrug & Fødevare (der hvor mange bønder – endnu – er organiseret i fællesskab), inden I starter næste 60 mio. kroners ”fremtiden er ikke så sort” kampagne i TV.

Måske samme teknik kunne bruges, når ”modstanderne af konventionelt landbrug” (kan ikke lige definere dem bedre) en dag lancere en ny hjertesag, som giver fx produktionsmetoden et gok i nøden. Tænk på, om den kan håndteres anderledes end blot ved at gå i forsvar!

Nå, vi er tilbage hvor jeg begyndte – og jeg gentager: ”De kan noget med presse og markedsføring inde i ØL.

Illustration: Agerbondens cheftegner = en sød pige, som er dygtig til at tegne:-)

 

Please like & share:

Øko eller U-øko?

Skal vi så lige få det der med Agerbondens tanker om øko/u-øko på plads?

Under siden ”Om Agerbonden” har jeg skrevet:

”Den økologiske tankegang tiltaler i høj grad Agerbonden, men som det af og til vil fremgå af diverse indlæg på bloggen, så er der nogle afgørende punkter i den økologiske ideologi, som til tider kan drille Agerbonden”.

Jeg havde oprindeligt den opfattelse, at økologi var en ideologi – en sådan lidt flippet tilgang med frygt for dit og dat. Over tid viste det sig fx, at der var sprøjtemidler, hvor nedbrydning ikke var helt så hurtig eller effektiv, som vi troede. Disse midler er løbende ryddet væk (forbudt) og det lader til at have været så effektivt, at vi ikke ser dem i grundvandet (se, den er ikke alle enige med mig i, men den tager vi længere nede i teksten:-))

Jeg fik en tro på at det økologiske projekt var fornuftigt som supplement til den konventionelle produktion – især, da grupper af forbrugere også viste interesse for at købe varerne, trods en merpris.

Jeg har mange gange sagt, at økologisk landbrugsproduktion, burde ses som en stor statsstøttet forsøgsmark, hvoraf vi forhåbentlig alle (øko og uøko) kan lære noget om hvordan vi skal gøre i fremtiden – når vi både vil dyrke og bevare jorden. Underforstået, det konventionelle landbrug kan lære noget af økologien og blive bedre på en række punkter.

Der tilbagestod lige et par hurdler, som økologerne dog nok skulle få løst (fx næringsstofbalancer og nok økologisk foder).

Så langt, så godt….

Med tiden har det økologiske projekt taget en helt ny drejning – der er gået politik i det og ideologi er for nogen ved at ændre sig til noget langt værre – fx nærmest afsky for den konventionelle produktion. Økologisk Landsforening har stærkere og stærkere ”dyrket” økologien som begreb – og har i den forbindelse ført en relativ skarp retorik, når forskellen mellem øko og konventionel skulle illustreres.

Samtidigt er der vedtaget den ene dispensation efter den anden – man har nemlig ikke rigtig fået knækket koden om fx næringsstofbalancen.

Men hva’ søren – målet helliger midlet – når nu der er gang i købslysten og politikerne supporter projektet, så er det da også irriterende at have det problem! Løsningen har været, at der langsomt er opstået en intern og for det meste relativt stiltiende accept af, at 100 % økologi slet ikke er 100 % økologi.

Således er økologisk dyrkning uden import af konventionel husdyrgødning nærmest illusorisk (bortset fra kvæghold/mælkeproduktion, som vel er det eneste sted økologien reelt kan bryste sig af at være i nærheden af 100 %).

Se, det driller Agerbonden – som med tiden faktisk får det sværere og sværere med den åbne holdning over for økologien! Nu generer det mig faktisk, når de pro-økologiske fremhæver sig selv på bekostning af det konventionelle landbrug – når de nu slet ikke (sådan groft set) har fået styr på deres smertensbørn (flertal valgt med vilje).

En tidligere embedsmand fra Miljøministeriet stod for nylig frem med påstanden om, at vi som befolkning er misinformeret om pesticidfundene i vort grundvand. Han står foreløbig ved sin påstand og der er åbenbart ikke nogen, der er klar til at sige, at han lyver. Så havde man vel lukket kæften på ham med en injuriesag…

Problemet skulle være (i den korte version), at hverken prøveudtagning eller databehandling tilsyneladende har været helt perfekt håndteret – onde tunger vil endda påstå, at resultaterne er manipulerede.

Vi har også en ny ”vandområdeplan” på vej, som kun læner sig op ad modelberegninger af fx udledningen af nitrat. Miljøministeriet ønsker i princippet ikke at ”måle efter”, om den faktiske udledning nu holder i forhold til modelberegningerne (Odense Fjord m.fl) – selv om konsekvensen for det konventionelle landbrug vil være katastrofale i store områder, såfremt næringsstoftilførslen skal endnu længere ned, end den “langt-under-behov-tildeling” vi har i dag.

Før nævnte embedsmand stiller nu oven i købet også spørgsmålstegn ved korrektheden af nitratmålingerne fra boringer, hører jeg på “vandrørene”!

Jeg vil som konventionel landmand ikke hænges ud for hverken at udlede nitrat eller forurene grundvandet, hvis det ikke er tilfældet og gider ikke høre påstande som: ”vidste du, at du skåner 750 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte, hvis du spiser en økologisk bøf i stedet for en konventionel” – hvis der ikke er hold i det!

Jeg gider ikke høre på, hvordan økologisk landbrug er bedre for alle mulige balancer, når økologisk dyrkning fx indebærer et enormt antal overharvninger til erstatning for kemisk ukrudtsbekæmpelse og enhver kan regne sig frem til, at CO2 udledningen fra alle disse traktortimer er langt højere pr. avlet kg afgrøde. Afgrøder, som i praksis overhovedet ikke for nuværende ville kunne fremstilles på et anstændigt udbytteniveau, hvis ikke det var for tilførsel af konventionel husdyrgødning. Den holder bare ikke hjem. Det er faktisk pinligt og det ville irritere mig at være økologisk landmand, blive rost af “omverdenen”, have politisk medvind o.s.v., samtidig med at jeg skulle ligge på knæ og banke på konventionelle landmænds dør for at få deres gylle.

Det ville klæde økologien at vokse organisk (for at blive i det økologiske sprog) og i tråd med at man får løst problemstillingerne omkring næringsstofbalancer med videre – og ikke blot vokser på baggrund af politisk medvind og tilskud.

Det økologiske princip om, at ”langsom vækst giver god smag”, burde også gælde for væksten i den økologiske produktion!

Økologien er uden tvivl kommet for at blive og godt for det. Der er også kunder til ”ægte” økologiske varer i et eller andet (prisfølsomt) omfang. Der findes landmænd, som kan finde stor glæde i at producere økologisk og det er jeg tryg ved – så længe det foregår på ”ærlig vis” og tilvæksten sker, uden tilførsel af alt muligt udefra og uden at argumentationen baseres på usaglige angreb på konventionel produktion. Det er sygt at høre Danmarks Naturfredningsforening fremture med, at konventionel gylle er fyldt med tungmetaller – og samtidigt argumentere for at Danmark dyrkes 100 procent økologisk – når det ikke kan lade sig gøre uden netop at tildele de økologiske arealer den førnævnte gylle.

Jeg tror også på, at det konventionelt landbrug til enhver tid skal være lydhør overfor den miljøeffekt det har på naturen og ikke kun have nej-hatten på, når det diskuteres. Vi kan også gøre det bedre – det viser historien.

Men jeg er ikke så naiv, at jeg tror at Danmark kan undvære hverken eksportindtægten, overskuddet på handelsbalancen eller de arbejdspladser, som følger med det konventionelle landbrugs aktiviteter.

Tag det roligt med udviklingen af økologien til den bliver 100 % og lad den koste det den koster. Det vil være fornuftigt, om man accepterer begge driftsformers berettigelse.

Selv økologer (herunder deres formand) undrer sig efterhånden over politikernes ønske om at ”økolisere” Danmark – senest at det skulle være økologer tilladt at gøde de såkaldte §3 arealer med konventionel husdyrgødning, selv om konventionelle landmænd har fået forbud mod sprøjtning og gødskning. Argumentationen skulle iflg. Fru miljøminister Brosbøl være, at ”det ikke har faglig begrundelse, men skyldes den sidende regerings ønske om at nå et vist økologisk areal inden 2021”.

Økologer lever på de konventionelles nåde – den dag kritikken bliver for meget og ingen ønsker at “dele” deres husdyrgødning med økologerne, bryder den danske (delvise) økologiske produktion sammen på et splitsekund!

Den mængde konventionel husdyrgødning som er på markedet i dag, kan sagtens forbruges på det konventionelle areal….

Så dæmp retorikken lidt, så økologien ikke skyder sig selv i foden i den gode sags tjeneste.

 

Please like & share: