Alt imens tonsvis af affald blev efterladt på pladsen (billedet er tyvstjålet og ikke nødvendigvis fra 2015)

Jeg er rigtig i det “muntre hjørne” nu:-)

I Jyllands-Posten den 4. juli kunne jeg læse, at 45 % af maden på Roskilde Festival skal være økologisk – og at målet er 90 % om to år.

Det er jo fantastisk, at nogle fantaster går så meget op i at forsyne gæsterne med økologi og dumsmart argumentation herfor, alt imens pladsen efterfølgende ligger hen som et bombenedslag af affald!

Den dumsmarte og markedsføringsstunt-agtige argumentation fra den madansvarlige er:

“Vi er så stor en festival, og der er simpelthen så mange tons mad, der kommer igennem her. Det er en kæmpe miljøpåvirkning i sidste ende og derfor synes vi, at vi har et kæmpestort ansvar”.

Jo, det lyder s’gu godt, omend lidt “københavnsk” i sin udformning. Sikke en omgang øregas og i forbindelse med emnet, fristes man til at bruge udtrykket “Garbage” (affald på engelsk)!

Festivallen North Side havde samme populistiske tidsånds-budskab – men i hvert fald på Roskilde er der ligesom ikke sammenhæng i tingene. Når nu I har lært gæsterne at rydde op efter sig (og ikke efterlade noget enhver bonde og naturelsker iøvrigt vil græmme sig over), så kør I bare frem med det økologiske syretrip. Indtil da, synes jeg det er lidt fladt…..

Iøvrigt tillykke til L&F, som jeg ofte revser for at være nogle dårlige marketingfolk. “Pis der bliver til øl” kampagnen var dæl’me godt kørt. Respekt for den (fremtiden er ikke så sort, ha-ha). 

Please like & share:

Har skrevet igen (se til højre) – også jeg lovede jo tidligere, evt. at fortælle hvorfor jeg er i godt humør i dag.

Det er jeg, da han var flink at poste et indlæg for nylig (som jeg i øvrigt takkede for) og har gjort det igen.

Han har dog ikke helt accepteret mit svar den 18. juni, hvor jeg skrev:

”Agerbonden.dk er ikke tænkt som en debatside, da jeg umuligt ville kunne finde tid til at køre lange debatter med folk der er helt uenige med mig og evt. er ildsjæle ud i bekæmpelsen af nogen der er uenige med dem selv”.

Så jeg har fået et hak mere i tuden – også for at være ”anonym skribent, som det burde variere sit kasteskyts – da det ville virke mere naturligt, hvis der blandes lidt fakta ind mellem det meget snavs”.

Det er nogenlunde direkte citeret fra den debathungrende bloglæser, men igen misser min øko-ven baggrunden for min blog. Dels det med at det ikke er en debatside og dels kan jeg især anbefale at klikke på menupunktet Om Agerbonden og læse sidste afsnit – eller læse det her:

”Forhåbentlig har du fornøjelse af at læse med på Agerbondens blog og ind i mellem få et godt grin – eller lidt til eftertanke. Måske er det eneste du opnår, blot at blodtrykket stiger til uanede højder i rendyrket raseri over Agerbondens udgydelser. Uanset hvad der sker – så er det dig godt ondt”

Jeg vil overskride alle (egne) regler og svare:

Vil du være flink at læse lidt mere på det jeg skriver – jeg er ikke kun forsvarer for konventionelt landbrug. Det er faktisk ikke engang løgn, at hvis det økologiske projekt ikke var blevet så fordrejet, ville det ikke lægge mig fjernt at dyrke mine deltidsmarker økologisk. Det forsøgte jeg også at forklare dig sidst, men jeg må virke utroværdig på dig 🙂

Jeg skrev i mit sidste svar, at efter at have læst din indlæg, trængte jeg ikke til at debattere med dig, da tilgangen blot forstærkede mit uøkologiske gen – og nu gør du det igen.

Du vil dæl’me have mig i ringen til debat og du er altså tydeligvis ikke tilfreds med det jeg skriver. Men det er jo helt frivilligt at læse det – og morer det dig ikke, men blot forværrer blodtrykket, så vil jeg anbefale at lade være. Jeg læser fx ikke indlæg om valget (hverken før, under eller efter) på Facebook, da det tydeligvis ikke er et godt medie til at diskutere politik – men en ren gyllekanal.

Du efterspørger fakta. Hmm – for det første tror jeg på, at jeg har masser af fakta med og iøvrigt er i besiddelse af en del fakta-viden. Det er dog ikke sikkert, at vi opfatter fakta ens. Min opfattelse er nok lidt fakta-fakta, hvor din kan være mere følelsesmæssig (uden at skulle tillægge dig motiver, som du også anklager mig for).

Men, når man skriver ironisk og drillende, så er der ikke plads til for mange tabeller. Jeg ville også bare skulle søge efter en masse data som bekræfter mine holdninger eller overbevisning, lige som mange andre gør modsat. Det gider jeg ikke altid og ved du hvad? Erfaringen har desværre også lært mig, at der ikke er så mange der gider fakta. De vil have holdninger – lige som dine og mine!

Alligevel tak for din faktaoplysning om at slagteriet betaler en tyver mere for et kilo økologisk gris, i forhold til konventionelt. Du har helt ret i, at det kan være med til at få flere til at overveje økologi-vejen. Hvis altså forbrugerne kan blive ved med at acceptere, at det ikke er helt økologisk, da det ikke rigtig kan lade sig gøre endnu i hvert fald. Men nuvel – her og nu er økologien markedsført så intenst, at det faktum (!) er druknet og så beder jeg bare om, at man ikke er for grov i angrebene på dem, som producerer de 92 % af varerne, i forhold til, hvordan man hylder dem der producerer de 8 % (pyh ha – jeg har ikke faktatjekket de tal).

Det skulle være mig en fornøjelse om økologien snarest nærmer sig en fakta-holdning til balance dilemmaet og erkender at man ikke kan basere sig på konventionel gylle og delvis konventionelt foder. Der har været lang tid til at få det på plads, men her fiser man udenom. Jeg erkender dog også, at skulle man fikse det, så ville dansk økologi bortset fra en minimal nicheproduktion være en død sag fra i morgen.

Undskyld, nu fik jeg alligevel skrevet nogle fakta i forrige afsnit, der sikkert ikke passer til dine holdninger (påstår jeg forsigtigt, uden at ville tillægge dig motiver) og du vil sikkert kunne placere ovenstående i kurven med det du kategoriserer som SNAVS fra min side. Det synes jeg ikke det er – det er fakta og du har ikke en Kinamands muligheder for at sige mig imod, da det er fakta-fakta.

Nå, men nu har jeg svaret muntert (og anonymt) på dit indlæg. Det er jo bare min egen hyggeblog, som jeg ved mange har fornøjelse af at læse med på. Dem der kender mig giver mig også ind i mellem et telefonisk hak i tuden for mine skriverier – også konventionelle landmænd til eksempel. Det kan fx være fordi jeg skriver at konventionelle landmænd bør have en skeptisk tilgang til anvendelse af plantebeskyttelse eller blot skriver at der kan være gode principper i økologi, som man som konventionel landmand kan lære af. Jo, det kan jeg godt finde på, ligesom jeg taler en del med økologiske (økologiske burde frækt ha’ været sat i ”” :-)) landmænd om, hvordan de griber sagerne an i marken. Jeg prøve at lære af de gode elementer i økologien og håner dem gerne, når de udbringer konventionel gylle og deres bagland ofte samtidig skælder ud over, at det er fyldt med tungmetaller!

Det sidste i mit sidste ”debatsvar” til dig skal være, at jeg sammen med dig (tror jeg da på), vil glæde mig hvis økologi bliver ægte-ægte-fakta-fakta-økologi med tiden, at vi ser nye kornsorter med stærk resistens der fx kan klare sig uden svampebeskyttelse og insektmidler, at forbrugerne ikke vil flygte væk fra økologi hvis det i perioder stiger i pris (som vi har set flere gange før) og at der i det hele taget udvikles et langt sejt træk der skaber et nogenlunde sikkert produktionsgrundlag for dem der har lyst til at producere økologisk – og at der ikke kommer en overproduktion, som fører til faldende landmandspriser og fallit. Da er de jo ikke bedre stillet, end den konventionelle svineproducent, der i dag bliver spist af med en tyver mindre end de ”økologiske producenter”.

Tak for kampen – håber du tager mit svar relativt humoristisk. “I love øko lidt også” 🙂

Please like & share:

Jeg har haft møde med chefen

for at bede om mere i løb. Vores omsætning falder godt nok på det danske marked, men det er der ikke noget at sige til, med den situation, de danske bønder er i. Der har også været et par budgetoverskridelser og et par sure kunder.

At det også kan være min indsats der ikke er god nok, er en mulighed jeg har fravalgt som årsagsforklaring, efter at have hørt om DR-modellen.

Det gunstige ved DR-modellen er, at den åbenbart giver ubegrænset ret til at forlange lønstigning, uanset hvor tosset man har båret sig ad – at man selv har været medvirkende årsag til budgetoverskridelser eller har skabt utilfredse kunder, er ingen hindring.

Det er den konklusion jeg må træffe i forbindelse med, at DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn lige har fået kr. 700.000,- i lønstigning, så hun nu opnår kr. 3.500.000,- i årsløn.

Altså lige oven i en rapport om horrible budgetoverskridelser, manglende styring og en totalomkostning på 215 mio. delvis ufrivillige danske skatteyderkroner er fyret af på sidste års melodi grand prix. Så meget uden styring, at det ryster selv garvede rigsrevisorer, der frit citeret udtalte, at de aldrig i deres tid havde set noget lignende. Da hun fik besked på at se på besparelsesmuligheder, førte hun strategisk godt tænkt en lukning af DR’s Underholdningsorkester frem som joker og satte hele politikerholdet i koma – godt gået, samtidig med at hun jonglerede med lønkomiteen.

Formanden for DR afviser kritikken af lønstigningen med, at det var hun stillet i udsigt (jo!) og at det i øvrigt ikke er meget i forhold til chefen hos TV2, som angiveligt skulle hæve (pas lidt på – har ikke faktatjekket) ca. 5,7 mio. kr. i løn. Jamen så forstår vi da meget bedre:-)

Så derfor mit møde med chefen. Jeg afviste al kritik og påstod, at han ved min ansættelse for tre år siden havde stillet mig sådan en lønstigning i sigte og at det så gik ad helvede til i mellemtiden slet ikke kommer sagen ved. Jeg brugte en af de p.t. meget anvendte formuleringer mod kritik, som hedder: ”Det billede kan jeg slet ikke genkende”.

Han må bare sætte prisen op hos kunderne, så jeg kan blive honoreret på behørig vis og jeg løftede endda sløret for, at jeg ville forsøge at finde en salgschef et eller andet sted i DK, som endda får mere end mig.

Betaler kunderne ikke frivilligt, må han tvangsudskrive et kundegebyr, uanset om kunderne får en vare de kan lide eller ej. Jeg øste virkelig ud af de virkemidler, som Maria Rørbye Rønn har i anvendelse og han viste naturligvis forståelse.

Det er li’ godt lidt grow det der foregår i statsmonopolet DR og selv om det her er en relativt munter og ironisk kommentar til MRR’s lønsucces, så håber jeg det syge imperium langsomt vil syne hen og visne væk. Vi bør forholde os en del til det, alt imens vi diskuterer økonomi i pasning af ældre, sygehuse, skoler, veje o.s.v.

Det er en ommer, som bare ikke bliver gjort om……

Please like & share:

Det kommer bag på Kriminalforsorgens direktør, at bjørnebanditter ikke læser deres e-boks

Ind i mellem er ens øjne ved at falde ud af hovedet, når man læser hvad vi danskere kan finde på. Sidste nye skrig (da man var færdig med at tvangsindlægge de 90 årige til digital post), var at indkaldelser til afsoning udelukkende blevet sendt som digital post til de dømtes e-boks.

Nu viser det sig sør’me – og åbenbart til kriminalforsorgens store overraskelse – at “kundeklientellet” ikke er de flittigste læsere af e-boks!!

Således er antallet af udeblivelser fra afsoning steget kraftigt og runder nu snart 45 %.

Det er jo fantastisk og direktør Johan Reimann erkender offentligt, at det er for mange (efter angiveligt, at have holdt øje med udeblivelserne, efter overgangen til digital post. Jamen, det er jo flot, Johan..

Nå, så forventer sådan en bondetamp som jeg jo, at nu er det idiot-eksperiment aflyst, men nej. Nu vil Johan i tænke-boks om e-boks. Så derfor vil han nu indkalde både digitalt og fysisk, indtil han får en god idé til hvordan det fremadrettet skal gribes an.

Formanden for foreningen Fangenetværket er selv tidligere kriminel og han mener at Kriminalforsorgen burde have vidst, at denne “kundegruppe” har store udfordringer i forhold til it og synes faktisk det er helt urimeligt – altså at hans medlemmer pludselig en dag bliver anholdt for ikke at være mødt op.

“Jeg kan slet ikke forstå, at man har trukket det her ned over hovedet på en målgruppe, som, man ved, har store udfordringer i forhold til it. De ser simpelthen ikke de digitale breve og står derfor helt uforstående, når de pludselig en dag bliver anholdt for ikke at være mødt op i fængslet”, udtaler han.

Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti har talt for at forlænge de dømtes straf med det antal dage de udebliver – her har journalisterne haft fat i organisationschef i Foreningen for tidligere dømte. Han afviser på det bestemteste den idé, da han finder det helt urimeligt at straffe folk for ikke at møde op – til noget, som de ikke var klar over, at det skulle møde op til…..

Ak ja, der kan være lidt “langt hjem” i lille DK, når de lærde ruller sig ud.

Men for at sætte lidt kolorit på det hele, synes organisationschefen forresten, at man hellere skulle give de kriminelle nogle it kurser, så de kan klare sig i samfundet. Ideen lyder besnærende, men man frygter jo at disse digitalt analfabetiske bjørnebanditter så bare vil kaste sig over økonomisk it-kriminalitet – og bruge deres nye evner på at rode i min e-boks. Det kan de sikkert godt finde ud af 🙂

Please like & share:

En skøn dag på vej hjem fra jobbet med radioen kørende, kan nyhedsstrømmen få tankerne til at flyde, alt imens man glæder sig til at komme hjem og afsted med bl.a. ”sprøjtetraktoren”.

”Sprøjtetraktoren”!! Det lyder giftigt og da den jo kører frem og tilbage i ”sprøjtesporet”, bliver det jo kun endnu mere giftigt. Men er det nu et sprøjtespor, flyder tankerne videre da jeg næste dag er tidligt oppe og ude med den gule tank.

Til min store morskab, går debatten nu på, at vandværkerne foretrækker at etablere drikkevandsboringer på landbrugsarealer, der har været intensivt dyrket i over 90 år.

Man kan analysere sig frem til meget lave værdier af nitrat og umålelige værdier af pesticider. Det er s’gu godt nok nye toner! Parolen har jo – trods protester og modsat bevisførelse fra landbruget været – at de satans bønder sviner grundvandet til. Nu kan man ikke finde rent vand i nærheden af byerne! Det er da en interessant erkendelse – så der venter en ordentlig regning til byboerne, når de skal i gang med at lave nye kloakker, skille regnvand fra kloakvand og rense deres spildevand på et højere niveau.

Tilbage til sprøjtetraktoren – tankerne flyder igen. Viser det sig virkelig, at jeg ved at gøde mine marker med det ellers så negativt ladede ”kunstgødning” (det er i øvrigt meget naturligt), sprøjte mine marker og ellers producere en masse foder til folk og fæ, ligefrem holder undergrunden ren til mine efterkommere? Jeg causerer videre og beslutter med mig selv, at jeg i fremtiden kun vil kalde det for ”plejesporet”.

Over på den anden side af skellet, fik mine naboer i foråret lagt gylle ud på deres marker. ”Slangeudlæggeren” har kørt i ”plejesporet” og det lugter faktisk næsten ikke af gylle, da en del har været over biogassen, så vi alle kan få del i gylle-guldets værdier til opvarmning m.v. Gyllen sparer os for uhyrlige mængder import af næringsstoffer udefra.

Jeg tænker videre. Hvorfor hader så mange mennesker gylle – det er jo bare dyrenes møg og tis, der er blandet sammen. I Morten Korchs (og min fars) tid kørte man lort ud med møgsprederen, som havde ligget i møgstak (ofte i gårdspladsen eller bag stalden) tæt på drikkevandsbrønden. Ajle (tis-tanken) var en gammel sprækket sag, som da holdt det meste inde. Det var tider – noget andet end det man byder mine naboer med husdyr i dag. Der er både beholderkontrol og store bøder, hvis der er en sprække i betonen – men hvad med menneskegyllen?

”Menneske-gylle”, flyder tankerne videre. Det har ingen ondt af eller hvad? Borgerne producerer lystigt store mængder menneskegylle hver eneste dag og det har de gjort siden Arvids dage. Lige fra lokumsspandes tid. Min far fortalte altid, at han som dreng blev sat til at tømme lokumsspanden direkte i rabarberne. Pigerne på gården skulle så lige rage avispapiret (anvendt til tørring) væk, inden de om foråret rev rabarber af til tærterne!

Men det var før, vi begyndte at fylde albyler og diverse andre overskudsprodukter i kummen. Det er faktisk klamt at tænke på, at vi lader alle de gode næringsstoffer til spilde – hvad med økologerne – de må da kunne bruge det!

Det er imidlertid ikke let for økologerne – for menneskegylle er sørme ikke særlig økologisk af føromtalte årsager. Det er et stort sammensurium af nedløbsvand, vaskemaskinevand, østrogener og lokumsvand. Det er faktisk lidt klamt, at det ikke kan anvendes.

Skulle man montere en sensor på folks lokummer, så der går en alarm, når man kyler en albyl i hullet!? Det kunne være sådan en gult kort ordning, som landbruget har på medicin!

—

Der er gået lidt tid siden jeg var i ”plejesporet”, men nu er jeg derude igen. Da får jeg en tanke. Jeg producerer sådan rundt regnet 100.000 bajere pr. ha. maltbyg. Kan man producere 50.000 bajere pr. ha. i økologisk maltbyg, tror jeg man skal være heldig – men det sker kun, hvis der er brugt godt med konventionel gylle. Så man løber ikke kun tør for mad, hvis vi alle skal producere økologisk – man bliver s’gu også tørstig!

Jeg vender i ”plejesporet” og kigger over mod min økologiske nabos rabarber. Han er ikke rigtig økolog – har han fået at vide af en anden økolog. Fordi han ikke kun gør det af religion, men også for pengenes skyld. ”Men det er der ikke noget at gøre ved”, siger den festlige fyr. ”Jeg kan ikke spille guitar og har aldrig røget hash”.

Hov, der var ”vores” Agerhøns – et par, som holder fast til her. De er ellers sarte, men mine giftudledninger er åbenbart ikke nok til at holde dem væk. Der står “kokken” og holder øje med hønen, som går og piller i mit plejespor – heller ikke dem har jeg slået ihjel og der er bare gang i harerne. De formerer sig p.t. som fluer og jagter lystigt rundt i bygmarken ved siden af.

I radioen kører et indslag om de snart kun 35 huse der er tilbage på Læse – tækket med tang eller Ålegræs. Årsagen til at de er så sjældne er, at man måtte stoppe med at tække med Ålegræs – det døde pludseligt engang omkring 1930’erne – angiveligt, uden at nogen eksperter kan forklare hvorfor. Jeg åbner for trykket på sprøjten imens jeg tænker: ”30’erne, okay – så kan det s’gu da ikke ha’ været bøndernes kunstgødning, der tog livet af det dengang”

Så tænker man uvægerligt, om der også i 2015 kunne være andre årsager (end kun bøndernes virke), når Ålegræssets er på tilbagetog.

Nå, jeg er færdig med at sprøjte og skal tisse. Da jeg har haft stråforkorter i tanken, så vasker jeg altid hænder før jeg tisser…

Please like & share:

Der er rigtig mange mennesker, som har en mening om dyrevelfærd i landbruget – især i det konventionelle landbrug. Det er faktisk ret sympatisk, at man bekymrer sig om dyrenes vel, men det bliver ofte en lidt underlige debat, da rigtig mange med skarpe holdninger rent faktisk aldrig har været i en kostald eller en svinestald for den sags skyld.

Det er ikke så længe siden, at en ung kvinde – vist nok fra Frederiksberg – i et debatindlæg skammede sig (på nærmest hele nationens vegne) over den grusomme behandling, som landmændene udsætter deres dyr for. Det blev temmelig kejtet, da det i min optik fremgik med al tydelighed, at hun ingen som helst forstand havde på det emne hun gav så grundig en behandling.

Jeg havde engang en kollega, som bl.a. gik meget op i miljø og forurening, sine kæledyr (en hund og en undulat) – samt foreningen Dyrenes Beskyttelse og ikke mindst i moderne landbrugs behandling af dyr. Sidstnævnte med det udgangspunkt, at dyrene havde alt for lidt plads, aldrig kom ud og burde have et mere værdigt liv – samt skånes for al den penicillin, som bonden uvægerligt og med djævlens magt, absolut skulle pumpe i dyrene morgen, middag og aften.

Kæmp ikke mod vindmøller

Det blev aldrig rigtig nogen konstruktiv dialog, når jeg forsøgte at give vedkommende lidt faktuel viden og lidt flere anskuelsesvinkler. Jeg var faktisk træt af debatten, men fandt en løsning på at slippe for den (det er jo lidt fejt, men man kan ikke ”slås mod vindmøller”, som iflg. ordbogen betyder at kæmpe forgæves)

Vedkommende fortalte, at hun:

• Ofte kørte til Tyskland og købte kød for at spare (hmm – dyrevelfærd og antibiotikaforbrug bedre der? – hmm, brændstofforbrug på køreturen!)
• At hunden hjemme i lejligheden som oftest åd både møbler og dørkarme i løbet af dagen (hmm – måske frustration over at være lukke inde der og ikke blive luftet og kørt træt på en rask morgentur eller komme på jagt?)
• At undulaten somme tider fik lov at flyve uden for buret (hmm – buret!)
• At hun ofte fik penicillin til kræet, da den fik luftvejsinfektioner

Så en dag trak jeg jokeren og sagde: ”Jeg taler af princip ikke dyrevelfærd med personer, der har undulater i bur, lukker hunde inde i lejligheder, handler kød fra fremmede lande og fyrer brændstof af på samme for egen vindings skyld”.

Vi fandt aldrig rigtig noget andet at tale om……..

Undulatens tur?

For at vende tilbage til overskriften. Kære allestedsnærværende (næsten allestedsnærværende – han bruger ikke så meget tid på selve basisgrundlaget for hans ministerium), madminister, brugsuddeler og øko-freak, Dan Jørgensen:

”Nu må det være undulatens tur”!!

Nationalretten, økologien, brugsen i Hjallese og dyresex har fået din opmærksomhed – nu må vi have de undulater ud af burene. Der er jo ingen grund til, at de sidder der og kukkelurer – det må være rigeligt med tremmekalve, burhøns og penicillin-svin. Du må få dem fri….

Jeg tjekkede for en god ordens skyld Google for gode råd om hold af undulater og fandt som det første faktisk en 10-11 sider lang folder fra Dyrenes Beskyttelse med titlen: ”Sådan passer du din undulat”

Der var ikke meget at hente på dyrevelfærdssiden. Der var et par korte kommentarer til burstørrelsen for sådan en fugl (som rettelig burde leve i det fri i de oprindelige hjemlande) og at den så sandelig ikke burde leve alene, samt gerne skulle have en flyvetur uden for buret en gang om dagen. Se, for heste er der lov om at de ikke må gå alene – men ikke for undulater. Resten af vejledningen handler om fuglens røgt og pleje, når den nu – alene for menneskets fornøjelses skyld, er spærret inde.

Slip den fri Dan – om du kan få samme ”folkelige opbakning” til det projekt, må tiden vise:-)

Please like & share:

Jeg har været lidt stille, siden først i april……..

Endelig kom foråret til Agerbonden – vi er her på noget både kold og tung jord, så vi er sjældent blandt de første i marken.

Min gode far slæbte mig rundt i marken som knægt og indviede mig i de forskellige forhold om jorden – når vi så gik der og sparkede knolde sammen, så gik hans snak hurtigt på “sandjordsbønderne”, som allerede var igang. “Det går ikke her”, sagde den gamle og lossede til en lerknold – samtidigt med at han tydeligvis helt vildt gerne ville hamre harven i jorden senest næste dag.

Det var skønne ture med den gamle – og meget hang ved. Herunder hans fortræffelige beskrivelser om noget af det helt specielle ved at være landmand. Ingen kender resultatet af anstrengelserne, før høsten ligger i laden. Uanset, hvor godt det starter i foråret eller hvor meget man gør sig umage – kan vejret i løbet af sæsonen give udslag til begge sider.

Det var forresten ikke altid let at følge med den gamle over pløjemarken – han kunne tage forbandet lange skridt….

Med tiden lærte jeg så at tage lange skridt i pløjemarken – og nyde lidt, når andre ikke kunne følge med. Så mindedes jeg den gamle – når jeg mindes ham nu, er det fordi skridtene blev kortere og kortere til sidst – og det gør mine dæl’me også allerede. Jeg må have en ATV:-)

Please like & share:

Der findes stadig bønder, som holder humøret højt!

Idag hørte jeg om en svineproducent (historien frit genfortalt), som havde funderet lidt over sit økonomiske resultat, alt imens der dumpede en regning ind af brevsprækken. Den var fra dyrlægen vedr. kastration af gårdens hankat – det fik ham på kreative tanker.

Han gav han sig til at regne og kom til et resultat på ca. 12 mio. i årsindtægt. Beløbet fremkom, da han gangede det antal grise han kunne kastrere…

MED DYRLÆGENS TAKST FOR AT KASTRERE HANKATTEN !

Så skulle pokker da stå i at lave slagtesvin -hiv op i kuglerne og kom igang:-)

Please like & share:

Den 23. november 2014 kunne man læse overskriften:

Chef til ansatte: Få 500 likes på Facebook og scor dobbelt løn

En brugsuddeler lovede i weekenden to ansatte, at de ville få fordoblet deres løn, hvis de fik 500 likes på Facebook.

Det hele handlede om, at Dagli’ Brugsen i Thyregod hold julefrokost og to tidligere medarbejdere skulle holde skansen, mens de andre festede løs – som en kombination af aflønning og – ikke mindst – markedsføringsstunt, fyrede den lokale brugsuddeler Jimmy Hansen dette opslag af.

Nu er det så Coops administrerende direktør, Peter Høgsted, der udfordrer fødevareminister Dan Jørgensen i en dyst på detailhandel. Ministeren får stillet SuperBrugsen i Hjallese til rådighed i fire uger, hvor han skal få flere kunder til at købe sunde, økologiske og dyrevelfærdsvenlige varer.

Budskabet er ok – Peter Høgsted mener, at Dan gør sig klog på detailhandlens indsats for ovennævnte, imens han som politiker er for optaget af, hvad detailhandlen skal gøre og for lidt af, hvad han – og de øvrige politikere – selv kan gøre (den er svær ikke at være enig i :-))

Men et markedsføringsstunt af de gode fra Coops side er hvad det er (set i min indsnævrede optik) og endnu mere marketing ligger der i, at Dan Jørgensen gud hjælpe mig har sagt ja tak til udfordringen!

Her er vist ingen tvivl om, at Dan tænker i likes på Facebook, end på Coops ve og vel. Man kunne vel mene, at Dan som ”madens minister” ikke har tid til sådan noget fis, men det bliver jo reelt også hans lakajer i ministeriet, som nu bruger en masse tid på at få ham fremhævet positivt.

Det bliver spændende, om Dan smider den danske konventionelle og saltede Lurpak på porten, til fordel for noget økosmør i fedtpapir – og som sikkert iflg. Dan kan spare grundvandet for adskillige ltr. gift (nu digter jeg). Eller hvordan han som butiksansvarlig vil svare Fru Hansen på, hvor hun finder noget soflæsk til nationalretten – det meste af det soflæsk vi steger til nationalretten er vel noget tysk importeret skrammel og ikke spor økologisk!

Måske kunne det inspirere andre til at invitere Dan ud i praktikken. Skulle en ko- eller svinebonde få lyst til at udfordre Dan som fodermester, ville det nok kun blive for en dag. Hvem ville vel være modig nok til at overlade ham sammen med en flok køer eller grise i længere tid. Min vurdering er, at Dan ville medbringe både kameramænd og en rådgiver fra Økologisk Landsforening, så de i samme hug kunne få lavet en reklamefilm om, hvordan dyrene burde lukkes løsJ

Jeg turde ikke engang overlade ham min ældste traktor, da jeg ville frygte den blev sat til at køre konventionel gylle ud på naboens økomark – eller strigle lærkereder ned.

Nå, spøg til side. Forleden skrev jeg, at konventionelt landbrug godt kunne lære noget af Økologisk Landsforenings markedsføringsevner – nu er jeg også misundelig på både Dan og Coop.

Hold fast, hvor er vi konventionelle bønder kedelige – vi er bare ikke gode til at servere historier på det niveau og opnå den positive presseomtale. Det kan højest blive til historien om en bonde der står til at koste banken 100 mio. eller et fjols der har skidt på fællesskab og ansvar, ved at importere ulovlig gødning eller lignende.

Please like & share:

Nu må du ikke snyde – løsningen står nederst!

”En virksomhed, der har samlet alle produktionsgrene i én organisation. En sværvægter inden for landbrugserhvervet.

En virksomhed, der er kendt for dets navn og brandkoncept, er synlige hos landmændene og øvrige interessenter.

Virksomheden er let genkendelig på, at den skriver Landbrug & Fødevarer i sit logo, men ikke er Landbrug & Fødevarer!

Virksomheden signalerer (iflg. dem selv, red.), at de er landbrugets- og fødevareerhvervets udviklingsenhed, der bidrager med løsninger, der skaber værdi for kunderne.

Virksomhedens navn er valgt, fordi det er let at udtale (endda på hovedsprogene) og fordi det udmærker sig ved, at det er hurtigt at afkode. Ordet fremstår som et billede – hvorfor det fungerer godt visuelt og dermed udgør et logo i sig selv.

Og så har virksomhedens nye navn rod i landbruget, idet ordet betyder kornmark, majs, afgrøde og vækst”

Og Jeopardy-spørgsmålet er:

”Hvad er SEGES?”

Da-daaaaaa, den havde du ikke lige set komme, hva!

For tiden hakker diverse journalister fra både TV og de øvrige medier sig igennem det nye navn/logo – og hver eneste gang, bliver de nødt til at forklare, hvad det egentlig er for en virksomhed, der oprindeligt stod bag.

Tydeligvis, fordi SEGES i sig selv og for menigmand ikke fortæller en høstblomst om, hvad det står for. Det havde passet bedre, til en ny mejetærskermodel.

Men jeg ønsker tillykke med det nye navn alligevel og skal nok bruge det. Landmændene rundt om må være stolte og glade for, at SEGES medarbejdere har haft tid til at udtænke dette fantastiske navn, imens de selv er ved at forbløde i §3 regler, vandområdeplaner og NaturErhverv udskejelser.

Der er et yndigt land på 4,3 mio. ha…….. 🙂

Please like & share: