Forfatterarkiv: owner

Grund-vand-vid

Anledningen til overskriften er – som så mange gange før – vort højt elskede grundvand. Holder man sig til fakta, så viser alle målinger at der er styr på landbrugskemien – i modsætning til visse punktforureninger fra lossepladser m.v. og i særdeleshed i modsætning til, at de midler man finder i grundvandet ikke var landbrugskemikalier, men det vi over en kam kan kalde ”gårdspladsmidler” og som i øvrigt blev anvendt på banelegemer af DSB gennem mange år.

At der af og til blæses til alarm om fund af pesticider i grundvandet kan man ikke tage seriøst, så længe der er tvivl om, hvor reelt der tages prøver og hvordan data behandles.

Embedsmændene i Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen nu er gået helt amok og har jaget kommunerne en skræk i livet – og så sandelig, om det ikke netop er landbrugsjord de har sendt dem ud at købe op/beskytte/tilplante med skov/gøre økologisk og hvad de ellers kan finde på af narrestreger. Jeg tænker bare – okay, det er der, det rene vand findes – nede under mit pløjelag. Det er jeg da ganske godt tilfreds med og landmænd er dermed ikke kun fødevareproducenter – de producerer ligefrem rent grundvand ved at dyrke jorden med anvendelse af både kunstgødning og kemi. Interessant:-)

Jeg skal dog indskyde, at det er udmærket at vi i dette land har en skarp holdning til, hvilke midler der er i anvendelse og at vi holder øje med, hvordan de nedbrydes – herunder, at vi er konsekvente med at udfase produkter, der ikke er i orden. Ikke engang en landmand ønsker at drikke forurenet grundvand – det er netop derfor jeg mener, at der nu er tale om ”overkill” så det basker!

Herunder, har jeg tilladt mig at kopiere Effektivt Landbrugs leder fra den 28. april direkte ind på min blog (jeg har ikke spurgt om lov, men det går nok). Lederen sætter lidt perspektiv på hysteriet – god læselyst, hvis du ikke allerede har læst den i Effektivt Landbrug. Den tåler dog sagtens at blive læst igen.

Intern overimplementering

”IF IT AIN’t broke, don’t fix it” hedder et engelsk udtryk. Hvis der ikke er noget galt, hvorfor så reparere det, lyder det på dansk og kan vel også oversættes til at undlade at bruge ekstra penge og ressourcer på noget, der allerede er sikret.

VI VIL DENNE gang sende vores utvetydige medfølelse til kommunalpolitikerne og hylde deres bestræbelser på at få budgetterne til at nå sammen. Det er ikke nemt, og der er masser af opgaver, der kunne tåle mere opmærksomhed. Toiletterne i folkeskolerne, undervisningen, åbningstiderne i daginstitutionerne, ældreplejen, huller i asfalten på de kommunale småveje, udskiftning af kloaknettets ældste strækninger, sagsbehandlingstiderne og meget, meget mere.

NU KOMMER DER så endnu et område, de friske mænd og kvinder i kommunerne kan kaste sig over og medtage i prioriteringen af de kommunale midler. I en vejledning til kommunerne og vandforsyningsselskaberne anmodes kommunerne nu om at udbygge indsatsplanerne for at beskytte grundvandet. I en detaljeret 40 sider lang vejledning forklares nu, hvordan der i de enkelte kommuner skal beskrives og iværksættes indsatsplaner, samt hvilke – ganske omfattende – indsatsplaner, der udføres af regionerne og af staten, der allerede har lagt mange ressourcer i kortlægning og beskrivelser.

GRUNDLÆGGENDE ER DER tale om først at opfinde og derefter at nedkæmpe trusler. Hvis ikke truslerne mod grundvandet synes stærke nok set fra de kommunale skriveborde, er der masser af hjælp at hente i den nye vejledning. Kommunale medarbejdere og kommunalbestyrelsesmedlemmer opfordres nærmest til at gå ind i en neurotisk angsttilstand for at forestille sig det, der kan gå galt i vandindvindingsområderne og potentielle vandindvindingsområder, for derefter at udarbejde handlingsplaner mode den trussel, fantasierne har frembragt.

DET KAN VÆRE svært at tage det helt alvorligt og bruge masser af mandskabs- og bureaukrati-timer på den grundvandsbeskyttelse, vi hylder os selv at have allerede. Således skriver Naturstyrelsen i vejledningens første linjer:” Vi har en unik tilstand, hvor dvi kan drikke vores grundvand stort set ubehandlet med kun anvendelse af simple rensning”. Vi spørger stilfærdigt, om der findes nogen som helst ude i landskabet, hos stat, regioner, kommuner, virksomheder, organisationer, styrelser eller andre, der har ytret ønsker om at ville true vort grundvand? Er det russerne, amerikanerne, eller hvem er det egentlig, der vil ødelægge vort grundvand?

 

 

Please like & share:

Nu må det være undulatens tur!

Der er rigtig mange mennesker, som har en mening om dyrevelfærd i landbruget – især i det konventionelle landbrug. Det er faktisk ret sympatisk, at man bekymrer sig om dyrenes vel, men det bliver ofte en lidt underlige debat, da rigtig mange med skarpe holdninger rent faktisk aldrig har været i en kostald eller en svinestald for den sags skyld.

Det er ikke så længe siden, at en ung kvinde – vist nok fra Frederiksberg – i et debatindlæg skammede sig (på nærmest hele nationens vegne) over den grusomme behandling, som landmændene udsætter deres dyr for. Det blev temmelig kejtet, da det i min optik fremgik med al tydelighed, at hun ingen som helst forstand havde på det emne hun gav så grundig en behandling.

Jeg havde engang en kollega, som bl.a. gik meget op i miljø og forurening, sine kæledyr (en hund og en undulat) – samt foreningen Dyrenes Beskyttelse og ikke mindst i moderne landbrugs behandling af dyr. Sidstnævnte med det udgangspunkt, at dyrene havde alt for lidt plads, aldrig kom ud og burde have et mere værdigt liv – samt skånes for al den penicillin, som bonden uvægerligt og med djævlens magt, absolut skulle pumpe i dyrene morgen, middag og aften.

Kæmp ikke mod vindmøller

Det blev aldrig rigtig nogen konstruktiv dialog, når jeg forsøgte at give vedkommende lidt faktuel viden og lidt flere anskuelsesvinkler. Jeg var faktisk træt af debatten, men fandt en løsning på at slippe for den (det er jo lidt fejt, men man kan ikke ”slås mod vindmøller”, som iflg. ordbogen betyder at kæmpe forgæves)

Vedkommende fortalte, at hun:

  • Ofte kørte til Tyskland og købte kød for at spare (hmm – dyrevelfærd og antibiotikaforbrug bedre der? – hmm, brændstofforbrug på køreturen!)
  • At hunden hjemme i lejligheden som oftest åd både møbler og dørkarme i løbet af dagen (hmm – måske frustration over at være lukke inde der og ikke blive luftet og kørt træt på en rask morgentur eller komme på jagt?)
  • At undulaten somme tider fik lov at flyve uden for buret (hmm – buret!)
  • At hun ofte fik penicillin til kræet, da den fik luftvejsinfektioner

Så en dag trak jeg jokeren og sagde: ”Jeg taler af princip ikke dyrevelfærd med personer, der har undulater i bur, lukker hunde inde i lejligheder, handler kød fra fremmede lande og fyrer brændstof af på samme for egen vindings skyld”.

Vi fandt aldrig rigtig noget andet at tale om……..

Undulatens tur?

For at vende tilbage til overskriften. Kære allestedsnærværende (næsten allestedsnærværende – han bruger ikke så meget tid på selve basisgrundlaget for hans ministerium), madminister, brugsuddeler og øko-freak, Dan Jørgensen:

”Nu må det være undulatens tur”!!

Nationalretten, økologien, brugsen i Hjallese og dyresex har fået din opmærksomhed – nu må vi have de undulater ud af burene. Der er jo ingen grund til, at de sidder der og kukkelurer – det må være rigeligt med tremmekalve, burhøns og penicillin-svin. Du må få dem fri….

Jeg tjekkede for en god ordens skyld Google for gode råd om hold af undulater og fandt som det første faktisk en 10-11 sider lang folder fra Dyrenes Beskyttelse med titlen: ”Sådan passer du din undulat”

Der var ikke meget at hente på dyrevelfærdssiden. Der var et par korte kommentarer til burstørrelsen for sådan en fugl (som rettelig burde leve i det fri i de oprindelige hjemlande) og at den så sandelig ikke burde leve alene, samt gerne skulle have en flyvetur uden for buret en gang om dagen. Se, for heste er der lov om at de ikke må gå alene – men ikke for undulater. Resten af vejledningen handler om fuglens røgt og pleje, når den nu – alene for menneskets fornøjelses skyld, er spærret inde.

Slip den fri Dan – om du kan få samme ”folkelige opbakning” til det projekt, må tiden vise:-)

 

Please like & share:

Stauning ELLER kaos – Dan Jørgensen OG kaos

Når man læser nedenstående artikel fra Food Culture, kommer man unægtelig til at tænke på socialdemokraternes slogan fra 1935: ”Stauning eller kaos”.

Lidt frækt kunne man vel 2015-opdatere det til: ”Dan Jørgensen OG kaos”. Hvor Staunings slogan sikrede et valg, vil jeg tillade mig at håbe, at Dan Jørgensen OG kaos vil skaffe os af med ham og hans øko-hysteri.

Hvorfor er det nu, jeg er så grov – er det fordi jeg ikke kan lide økologi og er U-Økologisk indstillet?

Nej, og det ved man når man læser ”Om Agerbonden” og tidligere indlæg. Men nogen skal jo have den lidt praktiske tilgang – teoretikerne er der nok af.

Lad os lige starte med artiklen i Food Culture (hold på hat og briller – træerne kommer til at gro ind i himlen, imens du læser om det journalisten får beskrevet som bl.a. ”danskernes sult efter økologi” og hvordan “Supermarkederne skriger efter økologi”:-)).

Jeg kommenterer med lidt nede-på-jorden-sur-røv-praktik efterfølgende.

Akut mangel på øko-kød

Forbruget af økologisk kød vokser så hurtigt, at landbruget ikke kan følge med. Supermarkederne skriger på økologisk kød, og slagterierne skriger på økologiske landmænd, siger Frilands direktør.

  1. apr 2015 kl. 12:56 af Thomas Møller Larsen

Danskernes sult efter økologi vokser så hurtigt, at der er opstået akut mangel på økologisk svine-, okse- og kyllingekød. Hos Danmarks største producent af økologisk kød, Friland, fortæller direktør Henrik Biilmann:

”Alle supermarkeder skriger på økologisk kød, og alle producenter skriger på økologiske landmænd. Vi må dagligt sige nej til eksisterende kunder og nye kunder, fordi vi ikke har kød nok. For et år siden sagde jeg, at vi vil få brug for 50 procent flere økologiske grise i 2018. Men det, begynder vi nu at tro, er et konservativt bud. Vi fornemmer, at der mangler økologisk kød i hele Europa. Det er helt udtalt på svinekød, men situationen er den samme på oksekød.”

Coop kan ikke skaffe nok øko-kød

Hos Coop lå salget af økologisk kød i januar og februar 15 procent højere, end det gjorde i samme periode sidste år.

”Vi slider med at få fat i de mængder, vi kan sælge. Specielt, når vi taler om fersk kød. Den største udfordring lige nu er på udbudssiden. Og vi appellerer til, at flere producenter lægger om til økologi,” siger Coops food-direktør, Jens Visholm.

Det aktuelle spring hos Coop kom i kølvandet på en række aggressive, permanente prisnedskæringer.

L&F: Øko-trend bider sig fast og skaber flaskehals

Som Foodculture.dk tidligere har beskrevet, melder Danmarks største kyllingeslagteri, HK Scan, også om akut mangel på økologiske kyllingeproducenter. Og Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer, er klar i mælet:

”Der er træk på efterspørgslen, priserne ligger fornuftigt, og det ser ud til at være langsigtede trends. Det, der er flaskehalsen lige nu, er, om producenterne kan nå at følge med.”

Øko-trend spreder sig fra Norden

Økologiens voldsomme vokseværk stilnede elles af i kølvandet på finanskrisen. Men senere røg den igen i vejret. For eksempel var salget af økologisk kød, pålæg og indmad 17 procent højere i 2013 end i 2012, ifølge tal fra Danmarks Statistik, og meget tyder altså nu på, at væksten fortsætter.

Også på globalt plan er økologien i kraftig vækst. På verdens største marked for økologi, USA, voksede salget af økologiske fødevarer eksempelvis med 12 procent i 2013, viser tal fra FiBL. Og ifølge Danmarks Statistik blev den danske eksport af økologi fordoblet fra 2009 til 2013.

Thomas Søby er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, der er i færd med at åbne det asiatiske marked op for danske økologi-producenter. Han siger om trenden:

”Det har traditionelt været sådan, at økologi har været et nordeuropæisk fænomen. Men nu kan vi se, at det spreder sig mere og mere, og at der er en stigende betalingsvillighed i udlandet. Og vi forventer, at der vil ske en kraftig stigning i eksporten i de kommende år.”

Den får hele armen, hva’ (og som jeg har skrevet før, så kan konventionelt landbrug godt nok lære noget af økologerne om markedsføring!!)

Friland, Coop og selv Landbrug & Fødevarer går helt i selvsving her – sidstnævnte har sat sig selv eller er blevet bragt i den meget svære situation, at organisationen skal rumme både konventionel og økologisk produktion – så de er nødt til at hyle med, for ikke at blive kaldt stivstikkere. Men heller ikke de slår hjernen til og forholder sig lidt praktisk til sagen omkring forsyningen til den forøgede produktion!

Sagen er nemlig, at ”Skal der noget ud, skal der også noget ind”

Hvis man nu antager, at salgspotentialet er virkeligt – og, at der er nok landmænd, som vil og kan producere kødet – hvilke planer ligger der så aktuelt for at skabe forsyning med tilstrækkeligt økologisk foder – herunder ikke mindst protein. Det er i sig selv en meget kompliceret puslespil at få forsyningerne afstemt med behovet – især i en tid, hvor behovet over relativt kort tid forventes at stige meget.

Som udgangspunkt (og krav/forventning) fra den økologiske forbruger, er det vel væsentligt at det økologiske kød produceres basis økologisk foder – og ikke blot afleder en lang række af dispensationer for anvendelse af konventionelle råvarer.

Ligeledes bør der vel ligge en klar plan for at fx proteinforsyningen til den eventuelt forøgede produktion af økologisk kød, i tråd med den økologiske tankegang skal baseres på lokal produktion.

Kom nu på banen med bare en lille smule praktik, inden alle mand sælger skindet, før bjørnen er skudt. Tro mig – jeg har arbejdet rent praktisk med at få balancen mellem forsyning og behov til at gå op – og set mange økologiske råvarer være i henholdsvis over- og underskud. Og det var endda før ”Dan Jørgensen OG kaos”:-)

Lad mig afslutningsvis citere mig selv fra et blogindlæg med titlen ”Øko eller U-øko” den 5/3 2015:

”Det økologiske princip om, at ”langsom vækst giver god smag”, burde også gælde for væksten i den økologiske produktion!”e

Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer gør i nedenstående link et godt forsøg på at sige noget fornuftigt om det emne – klik bare løs på den lille korte video med titlen: “Vi skal glæde os over sund vækst i økologien”

http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2015/April/Formandskabets_nyhedsbrev_10-4-15/Nyhedsbrev_MM.aspx#

Please like & share:

Med den gamle i marken

Jeg har været lidt stille, siden først i april……..

Endelig kom foråret til Agerbonden – vi er her på noget både kold og tung jord, så vi er sjældent blandt de første i marken.

Min gode far slæbte mig rundt i marken som knægt og indviede mig i de forskellige forhold om jorden – når vi så gik der og sparkede knolde sammen, så gik hans snak hurtigt på “sandjordsbønderne”, som allerede var igang. “Det går ikke her”, sagde den gamle og lossede til en lerknold – samtidigt med at han tydeligvis helt vildt gerne ville hamre harven i jorden senest næste dag.

Det var skønne ture med den gamle – og meget hang ved. Herunder hans fortræffelige beskrivelser om noget af det helt specielle ved at være landmand. Ingen kender resultatet af anstrengelserne, før høsten ligger i laden. Uanset, hvor godt det starter i foråret eller hvor meget man gør sig umage – kan vejret i løbet af sæsonen give udslag til begge sider.

Det var forresten ikke altid let at følge med den gamle over pløjemarken – han kunne tage forbandet lange skridt….

Med tiden lærte jeg så at tage lange skridt i pløjemarken – og nyde lidt, når andre ikke kunne følge med. Så mindedes jeg den gamle – når jeg mindes ham nu, er det fordi skridtene blev kortere og kortere til sidst – og det gør mine dæl’me også allerede. Jeg må have en ATV:-)

 

 

Please like & share:

Brokkerøve – nej vel!

Find lige en grimasse der kan passe…

Det var lidt vanskeligt for landbrugets folk, da regeringen meddelte, at de vil afsætte 852 mio. kr. til investeringer i nye og moderne staldanlæg.

Man har brug for pengene – så man besluttede at smile – men smilet var lidt anstrengt!

Jeg citerer direktøren i Landbrug & Fødevarer, som var glad (!) for regeringens ”vigtige håndsrækning til landbruget”:

”De her penge kunne også være gået til initiativer, der ikke havde samme jobskabende effekt, som det her initiativ vil få. Så det her er en fremstrakt hånd fra politikerne til landbruget, som vi skal være glade for. Selvom vi har mere på vores ønskeliste i Landbrug & Fødevarer” siger Karen Hækkerup.

Fakta-oplysning:

De 850 mio. kroner, som regeringen ønsker at investere i landbruget, kommer fra de såkaldte landdistriktsmidler. Regeringen besluttede sidste år at overføre 2,15 mia. kroner (i perioden 2015 til 2019) fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsmidlerne.

SÅ NU HAR REGERINGEN ALTSÅ BESLUTTET (OG FREMHÆVER SIG SELV MEGET I DEN ANLEDNING), AT UDVALGTE BØNDER MÅ FÅ NOGEN AF DE PENGE, SOM REGERINGEN TIDLIGERE HAR TAGET FRA ALLE BØNDERNE…

(det eneste vi manglede i den anledning var, at Facebook-politikeren Dan Jørgensen kunne få lusket et par af hans personlige mærkesager ind som krav for at få del i pengene).

I øvrigt forventer regeringen, at pengene evt. allerede (!) kan komme ud at arbejde i 2016. Jo, men det haster heller ikke, da ingen bønder jo kan få lån til den del af investeringerne de selv skal komme med (for at få deres egne eller vi andres penge).

Så vi smiler – vi vil jo nødig beskyldes for at være nogle brokkerøve, vel:-)

 

Please like & share:

Miljøet stinker af Ammoniak!

Bare ikke i Danmark….

Hvis man skal tro (og det skal man vel) på den seneste ”Videnskabelige rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (Nr. 119/2015) om den ”ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2013”, så er det høje tid at få lukket ned for både ammoniakudledning og nedfaldet heraf.

I rapporten hedder det, ”at det i Danmark og Europa er en målsætning, at naturen ikke må modtage mere luftforurening, herunder kvælstof, end den kan tåle”

Danmark har i forbindelse med den såkaldte reviderede Gøteborg-protokol forpligtiget sig til at reducere emissionen af ammoniak med 24 % set i forhold til 2005 eller 45 % i forhold til de danske udledninger i 1990. Det skal for en god ordens skyld tilføjes, at til sammenligning, så har EU’s medlemslande forpligtet sig til en reduktion på 6 % i forhold til udledningen i 2005!!

I anledning af, at Fru Brosbøl for nyligt har bekræftet, at Danmark holder fast i den forpligtelse, så har de danske bønder været noget oppe på mærkerne – er der grund til det, eller er det bare den sædvanlige jammer?

Indledningsbilledet foran dette indlæg, viser med farvekoder den samlede deposition (udledning/nedfald) af kvælstofforbindelser for 2013.

Jeg citerer fra rapporten (Kilder til kvælstofdeposition):

”Ved hjælp af modelberegninger er det muligt at estimere hvor stor en del af depositionen i Danmark, som stammer fra henholdsvis danske og udenlandske kilder. Det er også muligt at skelne mellem deposition, som kan henføres til emission i forbindelse med forbrændingsprocesser (f.eks. i forbindelse med transport, energiproduktion, forbrændingsanlæg og industriproduktion) og udslip, som kan henføres til landbrugsproduktion. Opdelingen i forbrændingsprocesser og landbrugsproduktion baseres på, at emissionerne af kvælstofilter udelukkende sker i forbindelse med forbrændingsprocesser, og at emissionerne af ammoniak i praksis stammer fra landbrug, idet over 95 % af emissionen af ammoniak stammer fra landbrugsproduktion. Beregningerne viser, at depositionen i Danmark kommer omtrent ligeligt fra landbrugsproduktion og forbrændingsprocesser. I 2013 kom ca. 60 % og 40 % af depositionen til landområderne fra hhv. landbrugsproduktion og forbrændingsprocesser”.

Man behøves ikke at være professor for at se, at Danmark ligger lavt og at nabolandene mod syd har en udfordring – endda så stor, at rapporten konkluderer, at deres store udledninger påvirker Danmarks ellers gode tal – naturligvis mest i Sønderjylland.

Jamen, så er det da også en rigtig god idé at pålægge de danske bønder endnu flere krav (omkostninger) for at opnå en reduktion på 24 % eller…..?

Der er ikke noget i vejen med at reducere – problemet ligger i, at vi vil så meget mere end alle andre, hvorfor vi bliver knækket i konkurrenceevnen. Det er der heller ikke noget i vejen med, hvis det er det, samfundet vil – men det er svært at se, hvilke af de øvrige samfundsmedlemmer, der har lyst til at løfte de økonomiske konsekvenser!

 

Please like & share:

Tjen 12 mio. på at kastrere grise

Der findes stadig bønder, som holder humøret højt!

Idag hørte jeg om en svineproducent (historien frit genfortalt), som havde funderet lidt over sit økonomiske resultat, alt imens der dumpede en regning ind af brevsprækken. Den var fra dyrlægen vedr. kastration af gårdens hankat – det fik ham på kreative tanker.

Han gav han sig til at regne og kom til et resultat på ca. 12 mio. i årsindtægt. Beløbet fremkom, da han gangede det antal grise han kunne kastrere…

MED DYRLÆGENS TAKST FOR AT KASTRERE HANKATTEN !

Så skulle pokker da stå i at lave slagtesvin -hiv op i kuglerne og kom igang:-)

Please like & share:

Sædvanlig dårlig journalistik

Mikro-plast i øl og honning

Det var dagens tema i radioen og her til aften glæder jeg mig til at få en ordentlig forklaring på TV, når emnet kommer under behandling der.

Se – det med den såkaldte Mikro-plast alle mulige steder, kan være en alvorlig sag. Så fortjente den vel også en ordentlig behandling i radioen. Men nej, jagten på den gode overskrift var vigtigere, hvorfor det lød: “Mikro-plast i øl og honning”

Indslagene handlede så om forbruget af disse små plastik-atomer (selvopfundet ord) og hvordan de anvendes (iøvrigt helt unødvendigt!) overalt i shampoo, plastikposer o.s.v. Hvordan driftherrerne på renseanlæg ikke har den mindste idé om, hvordan og hvor meget problemet fylder – men at det nok kommer fra tandpasta (!) og vores tøj (skyllevandet fra vaskemaskinen)…..

Men ikke på noget tidspunkt gjorde journalisterne sig den ulejlighed at få svaret på, hvordan hulen skidtet så havner i øl og honning!! Gad nok vide, om det også er i økologisk øl og honning:-)

To kommentarer – dårlig journalistik og vi må i almindelighed mere og mere undre os over, hvad industrien putter i vores varer – og endnu mere om, hvad forbrugerne skyller ud i lokummet. Det kan vise sig at være værre end bøndernes forbrug af antibiotika og gødning – uha, uha 🙂

Please like & share:

Da hønsehuset brændte, kunne hanen ikke se……..

Øko-Dan slår til mod burhønsene

Man bør egentlig ikke kalde folk øgenavne, men i det her tilfælde går det nok. Øko-Dan praler nemlig selv af, at han bliver kaldt det og ser samtidig vældig selvtilfreds ud (onde kilder siger, at det gør han iøvrigt altid).

Øko-Dan og hans kompaner har igen været på korstog. Denne gang er det en stor teknologipulje, som Øko-Dan forhindrer burhønseejerne at deltage i.

Det er ellers en god idé – fx tilskud til LED lysteknologi (energibesparelser og hele svineriet), men nej!

“I er dem vi andre ikke vil lege med”, skråler Øko-Dan lystigt og fortsætter: “Der er større efterspørgsel end udbud af øko- og skrabeæg, så det er kun dem der må være med. æv-bæv”.

Vores allesammens Landbrug & Fødevarer foreslår forsigtigt, “at det er et meget betænkeligt træk Øko-Dan der har foretaget” og lige så forsigtigt funderer de over, om det endda kan være på grænsen af lovligt.

Tøsedrenge – fortæl nu for hel…. den klovn, at I går direkte til EU-domstolen med den sag. Giv ham 10 minutter til at beslutte, om han vil lade alle være lige eller om han vil have turen i systemet. Vågn op, for hulen

Undskyld, der løb det lige af med mig – men jeg har det af og til med Øko-Dan, som grisene fra tegneserien “stregen” for oven i indlægget:-)

 

Please like & share:

Klip i øret og Kanel i leveren

300 bagere og 900 frisører kontrolleret

300 bagere har haft eller skal have besøg – så man sikrer sig at kanelsneglene ikke er bagt på den uægte kinesiske kanel, der indeholder meget af aromastoffet Kumarin (for meget kan skade leveren).

Jeg citerer lige Professor Lars Ove Dragsted, LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet:

“Min vurdering er derfor, at grænseværdierne og advarslerne er fornuftige nok, når de retter sig mod brugen af store doser kinesisk kanel under ukontrollerede omstændigheder som tilskud til en ekstrem kost eller blandt diabetikere uden forudgående konsultation med egen læge. Derimod ser jeg ikke de store problemer med kanel i maden under almindelig anvendelse, hverken til børn eller voksne”.

Okay – det lader til, at en kanelsnegl om dagen – bagt på uægte kanel, altså ikke skader hverken lever eller helbred iøvrigt – hvorimod ekstremtosserne der bruger det til at pumpe sig med (i lighed med hormoner m.v.), kan tage skade. Så er alt som det skal være – så er salt, kaffe, rødvin og alt mulig andet også livstruende og bør kontrolleres. Måske en idé – så har de “produktive” kontrollører et nyt projekt!

Skat har også travlt – min frisør fortalte, at de har været på besøg. Angiveligt, skulle de besøge 900 frisører. De kunne trods ihærdig indsats ikke finde noget at klage over hos min frisør – jo, det fandt een dag, hvor hun havde haft een kunde mere under saksen, end der var slået ind i kassen. “Det er snyd”, sagde skatte-manden – men blev fælt skuffet, da årsagen viste sig at være et ægtepar. Klippet hver for sig (andet havde ikke været godt:-)), men havde betalt samlet.

“Hmm”, sagde skatte-manden og fortsatte: “Tager du nogensinde en flaske hårshampoo med hjem? Ja, det gør jeg da”, svarede min frisør. “Så skal du slå det i kassen og betale”, triumferede skatte-manden. Så sagde min frisør for sjov: “Så lader jeg det s’gu stå her og vasker kun hår på salonen fremover”

Kan I gætte svaret? “Så skal du slå en vask i kassen og betale dig selv for det – ellers unddrager du jo indkomst” var svaret.

Det er godt at vi har nogle små overskuelige områder som kanel og frisører – mon Fødevarestyrelsen og Skat bruger disse eksempler til at træne nybegyndere – i håbet om, at de en dag kan blive rigtig dygtige og onde kontrollører. Så kan de blive forfremmet til at jagte skattesnydere som unddrager milliarder i skattebetaling – og lave fødevarerazziaer for TV2 som underholdning:-)

Please like & share:

Vandområdeplan lukker fynske landbrug – Fiktion siger minister!

Miljøministeren er ærgerlig – det er jeg også!

Klik på nedenstående link og bliv underholdt af Miljøminister Brosbøl, som er ærgerlig over at fynske bønder – og jeg citerer – fører: “skræmmekampagner baseret på helt fiktive regnestykker!”

Det ville da klæde Fru Brosbøl, om hun så kom med hendes version af regnestykket – indtil da, vil vi fynske bønder med en noget tom fornemmelse tilså markerne forår 2015 – uvidende om, hvorvidt vandområdeplanen vil føre til lukning af ens ejendom. Læg mærke til, hvor tom Lars Landmand på indslaget er i øjnene, når han konstaterer at det her ganske enkelt medfører at han lukker ned, såfremt det gennemføres!

 

Det er vi ærgerlig over Fru Brosbøl – og du håndterer ikke det her på et værdigt niveau. Bliver den gennemført, kan du roligt finde den gamle sætning fra fagforeningsbossen Thomas Nielsen frem – da har I nemlig “Sejret ad helvede til” (Thomas Nielsen tilføjede i enden af sætningen “godt”, men det bliver ikke tilfældet her).

Bare for at trampe lidt i det, så vil 20 % reduktion af husdyrproduktionen, ud over lukning af konventionelle landbrug, også give de lokale økologer endnu større problemer med at skaffe konventionel gylle til at dyrke “økologisk”.

Øverst kan I nyde synet af økologiske rabarber, der fik en gang staldmøg den anden dag. Sådan bare for at minde om, at selv økologiske afgrøder skal have kvælstof. Når man hører Øko-Dan og Fru Brosbøl, forledes man jo næsten til at tro, at sådan noget gror ud af det blå!

http://www.tv2fyn.dk/article/504335?autoplay=1&video_id=80682

Please like & share:

”Afgørende forskning” fra Syddansk Universitet

Vil du have mere natur, så flyt til byen.

I al deres tilskudsstøttede fortræffelighed, viser en række forskningsprojekter bl.a. fra Syddansk Universitet, at de stakkels byboer der er flyttet på landet, ikke kan komme ned til – jeg citerer:

 ”Små søer, egelunde, dybe skove og forrevne høje fra den seneste istid……”

Det er bønderne, det er galt med igen. Markerne er simpelthen i vejen – og det er især de store marker, som helt har ødelagt adgangen til naturen.

Det er iflg. en af hovedforfatterne bag projektet, Lektor Pia Heike Johansen simpelthen nemmere at smutte ud at jogge i parken inde i byen. Det er mere fredeligt og man bliver ikke kørt over (gad vide om hun mener af gyllevogne?) Så derfor bliver udflytterne skuffede og flytter tilbage til byen.

Ja-ja, man kunne fristes til at være lidt fræk. Når man har læst om sådan ”en række forskningsprojekter”, så fristes man til at påstå at arbejdsløshedstallene ikke er korrekt opgjort. Tænk, hvis man talte dem med, som ikke foretager sig noget fornuftigt – og det endda på min regning!

Please like & share:

Kazakhstanske tilstande

Skrivebordstosserne huserer igen

Da jeg besøgte Kazakhstan i 2011, morede det mig meget, at det var staten som fastlagde det tilladte såtidspunkt. Jeg fortalte bredvilligt til min hustru om dette komiske fænomen da jeg kom hjem. Tænk, at nogle skrivebordstosser mente at de bedre end landmanden kunne vurdere, hvornår sæden skulle i jorden.

For et par dage siden, læste jeg så højt for hende om den seneste ”Krydsoverensstemmelsesregel”

(Til dem uden for landbruget – Krydsoverensstemmelse betyder, at landbrugere, der modtager direkte støtte eller tilskud, skal overholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand for at få udbetalt sin støtte/sit tilskud uden nedsættelse)

Det nye krav relaterer til: ”Forbud mod klipning af buskads og træer på landbrugsarealer i fuglenes yngletid”. I perioden 15. marts til 31. juli må der ikke foretages beskæring af buskads og træer på arealer, der er beliggende i markblok. Forbuddet omfatter ikke træer, der er rodfæstet uden for markblokken og på naturarealer”.

Oversat til dansk – hvis mit egetræ i remisen (hyggested for vildtet) har sat en gren lovlig langt ud over marken så den vil ramme sidespejlene på traktoren, så kan NaturErhverv give mig en straf (træk i tilskud, bøder og jeg ved ikke hvad), såfremt jeg i perioden 15. marts til 31. juli formaster mig til at skære en gren af. Ligger træet inde i haven eller nede i skoven (altså uden for en markblok), så kan jeg skære så tosset jeg vil hele året. Altså igen ren straffeaktion mod de pokkers bønder, der dyrker jorden!

Tilbage til Kazakhstan – da jeg var færdig med at læse højt, sagde min snusfornuftige kone: ” Jeg husker du var rystet over, at det i Kazakhstan var staten som bestemte såtidspunkt. Fortæl mig forskellen på det der foregår i Kazakhstan og de betingelser, danske bønder driver landbrug under”

Tja……:-)

Please like & share:

Landbo-stiletter på Facebook!

Prøv lige at klikke på dette link om de 30 kvinder (gift med landmænd), der har igangsat en FB-side. Det er et både friskt og godt initiativ – og et ærligt forsøg på at komme ud over rampen til befolkningen med deres budskab.

http://landbrugsavisen.dk/landbokvinder-p%C3%A5-facebook-med-positive-historier

På Facebook, kan du søge dem under Glade stiletter i landbruget.

Opret dig som medlem af gruppen – jeg tror det bliver spændende at se, hvad pigerne har gang i.

Godt gået 🙂

 

Please like & share:

Madens minister slår sig ned som brugsuddeler på Fyn

Den 23. november 2014 kunne man læse overskriften:

Chef til ansatte: Få 500 likes på Facebook og scor dobbelt løn

En brugsuddeler lovede i weekenden to ansatte, at de ville få fordoblet deres løn, hvis de fik 500 likes på Facebook.

Det hele handlede om, at Dagli’ Brugsen i Thyregod hold julefrokost og to tidligere medarbejdere skulle holde skansen, mens de andre festede løs – som en kombination af aflønning og – ikke mindst – markedsføringsstunt, fyrede den lokale brugsuddeler Jimmy Hansen dette opslag af.

Nu er det så Coops administrerende direktør, Peter Høgsted, der udfordrer fødevareminister Dan Jørgensen i en dyst på detailhandel. Ministeren får stillet SuperBrugsen i Hjallese til rådighed i fire uger, hvor han skal få flere kunder til at købe sunde, økologiske og dyrevelfærdsvenlige varer.

Budskabet er ok – Peter Høgsted mener, at Dan gør sig klog på detailhandlens indsats for ovennævnte, imens han som politiker er for optaget af, hvad detailhandlen skal gøre og for lidt af, hvad han – og de øvrige politikere – selv kan gøre (den er svær ikke at være enig i :-))

Men et markedsføringsstunt af de gode fra Coops side er hvad det er (set i min indsnævrede optik) og endnu mere marketing ligger der i, at Dan Jørgensen gud hjælpe mig har sagt ja tak til udfordringen!

Her er vist ingen tvivl om, at Dan tænker i likes på Facebook, end på Coops ve og vel. Man kunne vel mene, at Dan som ”madens minister” ikke har tid til sådan noget fis, men det bliver jo reelt også hans lakajer i ministeriet, som nu bruger en masse tid på at få ham fremhævet positivt.

Det bliver spændende, om Dan smider den danske konventionelle og saltede Lurpak på porten, til fordel for noget økosmør i fedtpapir – og som sikkert iflg. Dan kan spare grundvandet for adskillige ltr. gift (nu digter jeg). Eller hvordan han som butiksansvarlig vil svare Fru Hansen på, hvor hun finder noget soflæsk til nationalretten – det meste af det soflæsk vi steger til nationalretten er vel noget tysk importeret skrammel og ikke spor økologisk!

Måske kunne det inspirere andre til at invitere Dan ud i praktikken. Skulle en ko- eller svinebonde få lyst til at udfordre Dan som fodermester, ville det nok kun blive for en dag. Hvem ville vel være modig nok til at overlade ham sammen med en flok køer eller grise i længere tid. Min vurdering er, at Dan ville medbringe både kameramænd og en rådgiver fra Økologisk Landsforening, så de i samme hug kunne få lavet en reklamefilm om, hvordan dyrene burde lukkes løsJ

Jeg turde ikke engang overlade ham min ældste traktor, da jeg ville frygte den blev sat til at køre konventionel gylle ud på naboens økomark – eller strigle lærkereder ned.

Nå, spøg til side. Forleden skrev jeg, at konventionelt landbrug godt kunne lære noget af Økologisk Landsforenings markedsføringsevner – nu er jeg også misundelig på både Dan og Coop.

Hold fast, hvor er vi konventionelle bønder kedelige – vi er bare ikke gode til at servere historier på det niveau og opnå den positive presseomtale. Det kan højest blive til historien om en bonde der står til at koste banken 100 mio. eller et fjols der har skidt på fællesskab og ansvar, ved at importere ulovlig gødning eller lignende.

Please like & share:

Input-output-matricer

Det er et fedt ord – smag lige på det en ekstra gang: ”Input-output-matricer”…

Begrebet beskriver den effekt der fx ligger i, at hvert job i fødevareproduktionen afkaster masser af jobs af sig andre steder. Jævnfør artikel i JP Fredag den 13. marts 2015, endda især ”udkants Danmarks arbejdspladser”.

I artiklen gives et eksempel – når en mælkebonde producerer sin mælk, starter en lang kæde af jobs. Der kommer der en lastbil og henter mælken (chauffør, men der er jo også en der sælger lastbilen og servicerer den) o.s.v.

Der er masser af arbejde, som ligger forud for selve mælken – bygningen af stalden, bondens medarbejdere, fremstillingen af grovfoder (maskinstation, maskinhandlere), bygningen hvori produktionen foregår (projektering, murer, elektriker, smed o.s.v.), handel med foderstoffer og produktion/transport heraf, dyrlægen og vi kan blive ved.

Når Danmarks Statistik holder styr på sådan noget, så kaldes det altså Input-output-matricer.

Inden for den såkaldte (citeret fra JP-artiklen) fødevareklynge bestående af landbrug, gartnerier, fødevarevirksomheder, agro-industri m.m., er der omkring 170.000 arbejdspladser. For hver 100 jobs der skabes direkte i fødevareklyngen, opstår der indirekte 74 nye job o.s.v., o.s.v…..

Det er ikke ny viden for os, der enten er landmænd eller arbejder i tilknytning til landbruget – men jeg kunne måske godt finde et par politikere, som ikke helt har været opmærksom på denne input-output-effekt over tidJ

Se grafikken øverst i dette indlæg (også JP, men nu den 14. marts 2015), hvor emnet slagterilukninger og fyringer behandles. Her illustreres med rød kurve økonomien i svineproduktion (til venstre slagtesvin og til højre den samlede branche – altså inklusiv smågriseproduktion). Sådan en graf dækker naturligvis over store udsving mellem dem der ikke tjener penge og dem der gør – men et gennemsnit er et gennemsnit.

Man må undre sig over, hvad de danske svineproducenter egentlig har gang i! Hvorfor er de villige til at investere så store beløb i en produktion, som ikke (gennemsnit) hænger sammen, tage så stor risiko (gæld)? Man begynder næsten at tro, at de virkelig gør det for arbejdspladsernes skyld, men det kan man som landmand jo ikke købe brød for hos bageren. Det er først når den samlede effekt af produktionen (altså inklusiv følgeerhvervene) gøres op, at der kan købes brød!

Som det ser ud nu, er det de ansatte/afledte der køber brød, imens primærproducenterne sulter!

En vigtig pointe i artiklen er (se de blå søjler), at slagtningerne falder og eksporten af smågrise stiger markant. Det er heller ikke ny viden – men jeg tror budskabet er ved at slå igennem. Det koster på input-output-effekten og artiklen af den i øvrigt altid objektive JP journalist Lars Attrup fortæller også lidt af historien om, hvorfor smågrisene futter til fx Tyskland.

Lønnen (på slagterierne fx) er lavere, men samtidig er modtager de tyske landmænd massiv statsstøtte på en række punkter. Der kan nævnes substitueret elpris produceret via biogas eller solceller på staldtaget (kig selv når du kører en tur dernede), langt lempeligere miljøregler, hvilket fx betyder billigere foderproduktion (flere kg og mere protein i korn).

For ikke længe siden mente dansk landbrug (som jeg husker det), at man ville overleve indtjeningskrisen overfor de omkringliggende lande ved at fortsætte med at øge effektiviteten og investere i ny produktion – samtidig med at fx Tyskland stod stille i gamle bygninger og lav effektivitet. Der er sket det omvendte – dansk landbrugs bestræbelser er mere eller mindre blevet jordet ned af en række udefrakommende effekter, så indtjeningen er dårlig og gælden høj.

Lige nu taber vi til et naboland med gammeldags kvælstofregler og dårligere nettoudbytte i marken pr. kg input, end det en dansk landmand kan præstere.

Jeg fatter faktisk ikke, at I gider kære landmænd – men hvis I ikke gjorde, ville det have enorme konsekvenser på ”Input-output-matricen” i det lille land!

Please like & share:

Dan Jørgensen for pokker!

Der var ikke meget nyt, da fødevareminister Dan Jørgensen (S) i dag var kaldt i åbent samråd om landbrugets økonomiske situation.

Kort fortalt (stjålet fra Landbrugsavisen):

”Så nævnte han blandt andet, at en lovændring har gjort det muligt for AP Pension at investere i landbruget, og at der er åbnet op for midlertidig oplagring af svinekød. Han nævnte også, at regeringen har bevilget 300 mio. kr. i tilskud til kvægbruget og at Landbrugets Finansieringsbank nu kan yde etableringslån. Dan Jørgensen afviste at lempe på kravene til dyrevelfærd, og han agter heller ikke at lempe på gødningsregler eller pesticidafgifterne. Han afviste desuden at indføre et totalstop for nye byrder”

Dan, for pokker!!

Pensionselskabers investering – fint nok, men redder nok ikke lige noget i morgen! Midlertidig oplagring af svinekød – ja, men det er som at tisse i bukserne! 300 mio. til kvægbruget – skønt, men en liter vand koster stadig meget mere end en liter mælk (økologisk eller u-økologisk) o.s.v.

Med hensyn til gødningsregler og pesticidafgift – hmm, hvis nu de (sammen med et par andre ting) blev rettet til på et realistisk niveau, ville en bonde allerede fra dette forår og denne høst relativt hurtigt kunne vende minus til plus i marken og måske redde røven på sig selv – i stedet for at skulle bede om almisser. Men Dan vil end ikke love stop for nye byrder…..

Jeg gentager: ”Dan, for pokker”!!

Please like & share:

Lykketoft om politisk ansvar

Jeg hørte Mogens Lykketoft i radioen. Det var ret interessant, da han sagde:

”40 % af embedsmændene føler, at politikerne læner sig ind over dem, når der skal gives svar”

De næste han sagde, var også interessant:

”Det er ikke embedsmændenes ansvar, at der bliver givet korrekte svar – det er politikernes!”

Det er som sagt ret interessant – til tider oplever jeg det der sker lige modsat af Lykketoft’s udsagn!

Hvem læner sig ind over hvem, når der gives svar om fx kritik af analyseproblematikken i forbindelse med udtagning af prøve fra ”grundvand” og boringer?

Mig bekendt er kritikken rettet imod Miljøministeriet og GEUS, som står for udtagningen, men jeg erkender, at det er Fru Brosbøl der svarer.

Om svaret er korrekt (så befolkningen og de øvrige politikere kan stole på det), er altså også Fru Brosbøls opgave. Gad vide, om hun helt er sig sit ansvar bevidst der? 🙂

 

Please like & share:

Ytringsfrihed i debatten

Ytringsfrihed er på mode – godt for det.

Det er også på mode at diskutere, hvordan den skal bruges – og det har jeg lyst til i dag.

Det handler imidlertid om ytringerne i diverse debatter ført på nettet – fx efter artiklerne i Landbrugsavisen (webben), hvor man frit kan skrive en kommentar. Det kan være interessant læsning – og det kan sateme (undskyld mit sprog) også være det modsatte!

Der er generelt en lidt træls udvikling i gang. Der tages skrappere og skrappere metoder (sprog) i brug og det er som om en gruppe af de såkaldte ”topkommentatorer” er ved at sætte sig på debatten.

Når fx en artikel beskriver faldende antibiotikaforbrug, så roser det ene hold dette – og modstandergruppen står klar med et modhug om, at de imidlertid kan finde dokumentation for en stigning i antibiotikaforbruget. Ingen af dem er nødvendigvis hverken humoristiske eller saglige – men derimod oser ondskaben ud af debatindlæggene.

Det er ok at debatten bliver skarp, men jeg tror at alle os der ind i mellem (eller ofte) debatterer, bør læse vores egne tekster en gang i mellem – og sådan lige objektivt vurdere, om tonen nu også blev FOR skarp. Bare vent – jeg skal nok få fyret noget af på denne blog, som jeg ved en ekstra læsning efterfølgende selv synes var vel skarpt.

Til dem (og det gælder begge ”fløje”) der kun er på debatten for at svine hinanden personligt til, har jeg et citat af Abraham Maslow:

“Hvis det eneste værktøj du ejer er en hammer, begynder ethvert problem at ligne et søm.”

Skal vi tage et eksempel fra i dag?

Minister Dan har været ude med et ”charter for fødevarer”. Fødevareminister Dan Jørgensen og en række store detailkæder vil underskrive et fælles charter, der forpligter butikker til at sætte flere sunde, økologiske og lokale fødevarer på hylderne.

Og så er der en af topkommentatorerne der kommer på banen og smider sit første kort – jeg citerer:

”Hvorfor diktere forbrugerne til at købe nogle dårlige, bakteriefyldte, miljøskadende, dyremishandlede religiøse øko varer når de kan få bæredygtige kvalitetsvarer fra det konventionelle landbrug”.

”Jamen for hunne da, hvad mon afsenderen af sådan et debatindlæg egentlig forventer at få som svar fra den modsatte fløj? Er manden selvplager eller hvad!

Jeg er (som bekendt) ikke ubetinget øko-pro, men at påstå at økologiske varer er bakteriefyldte, miljøskadende, dyremishandlede o.s.v. i denne tone kan jo kun afføde én ting – en spand lort i hovedet fra den anden ”trosretning” (for lige at blive i det religiøse, som selvplageren også greb til i tilsviningen af økologien).

Det er ikke noget, der bidrager voldsomt positivt til noget som helst og man bliver da sin egen værste fjende.

Skulle forfatteren til ovenstående eksempel nogensinde finde mit indlæg her, så risikerer jeg to ting. Dels at få en tilsvarende sviner – dels at blive holdt øje med – for det kunne jo være, at jeg også gik for langt.

Kære læser – jeg kan godt lide at gå til stregen her på bloggen, men overskrider jeg den og kun bruger hammeren som værktøj, så må du gerne minde mig om det jeg skrev her:-)

 

 

Please like & share: